Vaginalfødsel af foster i underkropspræsentation (UK) kræver en god selektering, hvis den skal foregå lige så ufarligt som vaginalfødsel i hovedpræstentation og elektivt sectio.
Følgende procedure bør derfor forsøges overholdt:
Fødsel ved sectio
Går fødslen igang før fulde 34 uger bør alle med UK forløses ved sectio. Dog foretages ikke sectio på immature fostre < 24 uger.
Tidligst ved 35+0 uger forsøges ekstern vending, hvis dette ikke er kontraindiceret.
Hvis forsøget ikke lykkes, skal kvinden informeres om fordele og risici ved vaginal fødsel i forhold til planlagt sectio.
Hvis kvinden ønsker sectio, bestilles tid til elektivt sectio få dage inden terminen. Der foretages UL-kontrol af fosterstillingen lige inden sectio.
Vaginal fødsel
Vaginal fødsel frarådes, hvis:
- Mistanke om snævert bækken (evt tidl fødsel med tegn til mekanisk misforhold)
- Tidligere sectio
- UL eller klinisk -fosterskøn <2500g eller > 4000 g (begge undersøgelser skal foretages.
- GA<34 uger
- Fod-præsentation ved fødsels start
- Hyperextention af columna, dvs manglende flexion af caput bedømt ved UL.
- Relativt stort caput (f.eks. IUGR med >22% vægtafvigelse)
- PPROM med umodne forhold, hvor forløsning er indiceret
Hvis kvinden ønsker vaginal fødsel
- UL-kontrol af fostervægten hver 2. uge.
- Der stiles mod spontant igangsættende fødsel. Hvis der er rimeligt modne bløddelsforhold (collum =< 1 cm og orificium int. >= 1 finger) kan der dog i sjældne tilfælde og specielt hvis kvinden er fleregangfødende foretages efter konf. p.p. med. ved terminen eller ved UL-estimeret fostervægt > 3600 g (tidligst 2 uger før terminen).
- Hvis vaginal fødsel er planlagt, og patienten indkommer i fødsel, kan hun føde vaginalt, såfremt sidste ultralydskanning var i orden og såfremt der er tale om en ren sædepræsentation eller en sæde-fodpræsentation.
- Hvis der er tale om uerkendt UK i fødsel anbefales sectio, hvis
klinisk fosterskøn er <2500 g eller > 3800 g. I øvrigt er vurderingen som ovenfor nævnt.
- Når der på fødegangen er en kvinde, som er planlagt til vaginal underkropsforløsning, skal vagtholdet (jordemoderen og evt jordemodereleven, forvagt, obstetrisk og evt. gyn. bagvagt) øve sig i forløsning af UK også med tang på fastsiddende sidstkommende hoved ved hjælp af fantomet.
- Såfremt fødslen ikke skrider normalt frem (se nedenfor), skal der foretages akut sectio.
- Dystoci ved UK:
- Orificiums dilatation < 1 cm/time
- 2 timer uden fremgang
- Orificium 5-10 cm > 7 timer
- Nedtrængning i 2. stadium > 90 minutter
- Presseperiode > 60 minutter, 30 minutter uden fremgang
- Der skal altid foretages CTG-monitorering under fødslen. STAN eller pH fra sædet kan anvendes. Normalområdet for pH er 0,05 lavere end ved skalp-pH.
Fødsel af underkropspræsentation:
- Syntocinon-drop med min. 20 ml/t (3 mU/min) i presseperioden øges til 120 ml/t (20 mU/min) (max 200 ml/t = 360 mU/min), når sædet rejser sig.
- Spontan fødsel til navlen - pumpestangsbevægelser - armløsning a.m. Løvset - Burn-Marshall's metode (barnet hænger 10-30 sekundeer) - Mauriceau-Levret's håndgreb.
- Andre principer kan anvendes i specielle tilfælde, se de sædvanlige lærebøger Ars Pariendi).
- Under fødslen skal gynækologisk-obstetrisk speciallæge være til stede.
Førstegangs fødende skal forløses ved obstetrisk bagvagt, evt. kursist superviseret af obstetrisk bagvagt.
Fleregangs fødende og gravide med gemellus B i UK kan forløses af kursist eller jordemoder/jordemoderelev superviseret af obstetrisk bagvagt. Man må dog prioritere kursist eller anden læge på vej mod speciallægeanerkendelse.
- Der skal altid være pædiater på stuen
- Der skal bestilles anæstesitilsyn (2-5486) når patienten er på fødestuen med henblik på 'præ'.
Anæstesien behøver ikke at være på stuen/gangen under presseperioden, kan tilkaldes akut ved behov.
- Der skal være såvel tang som nitroglycerin på stuen, fra fødslens begyndelse. Hvis collum "holder på" sidstkommende hoved, anvendes nitroglycerin spray 0,4 mg, kan evt gentages x 2 med 1 minuts pause. Hvis ingen effekt evt collumklip kl 11 og evt kl 1 - bedst i universel anæstesi.
- Fremtrækning på sæde og fod frarådes generelt, men kan evt anvendes ved akut asfyksi og specielt ved fødsel af gemellus B
Referencer vedr. underkropsforløsning
Cochrane:
Sandbjerg mødets forslag vedr. beh af UK (2011)
Expedited vaginal delivery in breech presentation
Planned Cesarean section for term breech presentation
External cephalic version before term
External cephalic version at term
Cephalic version by postural management
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|