Baggrund
Underkroppræsentation komplicerer 3-4% af graviditeterne efter uge 37 (ca. 25% i 30. uge). Sædepræsentationer, hvor kun sædet er ledende, udgør 66-75 %. Ekstern vending kan reducere antallet af sectioer og sædefødsler (1). Succesraten er 30-80% afhængig af forskellige faktorer så som gestationsalder og fosterets lejring (tabel 1).
Vendingsforsøg fortages indtil videre efter uge 35+0, hvis der ikke er kontraindikation herfor (se nedenfor).
Kontraindikation for vendingsforsøg
Absolutte
- Pelvis contracta
- Placenta praevia
- Gemelli
Relative
- Vaginalblødning inden for seneste uge
- Placentainsufficiens, IUGR (EFW (vægtestimering) <22%)
- Præeklampsi, hypertension
- Dybt sæde af placenta, (så dybt at pt. ikke bør føde vaginalt)
- Malformation af uterus
- Tidligere operative indgreb på uterus - forsigtig vending kan forsøges fx ved tidligere sectio, og tidligere mindre fibromfjernelser uden adgang til kaviteten
Før vendingsforsøg:
- Fosterskøn (klinisk eller ultrasonisk)
- Fosterpræsentation og -lejring, placentas lokalisation, caputs fleksion, fostervandsmængde (2).
- Mobiliteten af ledende fosterdel vurderes af bagvagt. Vending foretages af læge med mindst fem superviserede vendinger som er lykkedes.
- CTG: Skal være reaktiv (have accelerationer) og mindst 20 minutters registrering.
- Informeret samtykke
Procedure:
- Tocolyse: Ved ext vending gives s.c. inj. Ventoline gives 0,25mg svarende til 0,5ml (Tidligere har vi anvendt inj. Bricanyl (terbualin) 0,5 mg (1 ml) s.c. 20 minutter før vendingsforsøget)
- Kontraindikation for Ventoline : Mistanke om placentaløsning, intrauterin infektion, svær præeklampsi, iskæmisk hjertesygdom eller betydende risikofaktorer for dette, prægestationel diabetes (ved indikation for tocolyse, skal der anvendes Tractocile).
- Evt. lejring i Trendelenburg
- Vending indledes med forsøg på forlæns kolbøtte (figur A-C). Herefter kan overvejes baglæns kolbøtte (figur D).
- Løbende overvågning med doptone, UL eller "CTG" under vendingsforsøget.
- Vendingsforsøg opgives hvis vendingen er for smertefuld, hvis der kommer føtal bradykardi eller hvis sædet ikke kan mobiliseres eller caput ikke efterfølgende kan føres ned til bækkenindgangen.
- Efter vendingsforsøg: CTG med mindst 20 minutters reaktiv kurve.
- Rhesusprofylakse: Ved rhesus negativ mor og rhesus positiv barn gives 250µg Rhesonativ iht retningslinier om dette (se instruks for Anti-D)
- Registrering (lokale forhold for HvH): Vendingsforsøget dokumenteres elektronisk (se nedenfor) og kopieres til journalen. Til journalen (OPUS) dikteres / skrives udfaldet af vendingsforsøget og plan.
Efter vendingsforsøg:
- Hvis vendingsforsøget lykkes: Pt. overgår til normal jordemoderkontrol, dog med tid hos jordemoder indenfor 1-2 uger. Hvis dette ikke er muligt eller hvis caput virker meget mobilt over bækkenindgangen, gives tid i 346 (akut obstetrisk modtageafdeling) til kontrol af fosterstilling.
- Hvis vendingsforsøget mislykkes: Stillingtagen til nyt vendingsforsøg 1 uge senere, vaginal fødsel eller sectio.
Information til patienten
- Det sikres, at den gravide har forstået problemstillingen og accepterer vendingsforsøget. Informeres endvidere om større succesrate ved brug af tocolyse (3) samt forbigående (timer) bivirkninger hertil: varmefølelse, takykardi, uro.
- Succesrate på mellem 30 og 80% - afhænger af paritet, fostervandsmængde, barnets lejring og caputs fleksion, placentas lokalisation.
- Konsekvensen af ikke at få foretaget et vendingsforsøg, herunder spontan vending hos ca. 5%.
- Indgrebet indebærer en meget lille risiko (< 0,5%) for akut sectio (4).
Registrering af vendingsforsøg (lokale forhold for HvH:
Vendingsforsøget indtastes på www.vendinger.dk uanset om det lykkes eller ej.
Der er genveje til siden fra alle PC-ere på AOMA, og siden kan tilgåes fra alle PC-ere på HH. Siden kan ikke ses fra PC-ere udenfor sygehusets netværk af sikkerhedsmæssige årsager.
Når vendingsforsøget er registreret får man et forslag til journalnotat som man kan rette til og/eller copy-paste til OPUS, eller printe så sekretær kan indføre det i OPUS.
|
Odds ratio |
Reference |
Paritet >1 |
2,5 (2,3-2,8) |
5 |
Sædet mobilt |
2,5 (2,3-2,8) |
5 |
Caput palpabelt |
6,3 (4,3-9,2) |
5 |
Uterus blød |
18 (12-29) |
5 |
Maternel vægt <65 kg |
1,8 (1,2-2,6) |
5 |
AFI > 10cm |
1,8 (1,5-2,1) |
2 |
Placenta på bagvæg |
1,9 (1,5-2,4) |
2 |
Sæde-fod præsentation* |
2,3 (1,9-2,8) |
2 |
* På engelsk: "complete breech". "Ren" sædepræsentation kaldes "frank breech".
Litteratur
(1) Hutton EK, Hofmeyr GJ. External cephalic version at term Cochrane Database Syst Rev 2006;(1):CD000084. External cephalic version before term
(2) Kok M, Cnossen J, Gravendeel L, van der Post JA, Mol BW. Ultrasound factors to predict the outcome of external cephalic version: a meta-analysis. Ultrasound Obstet Gynecol 2009; 33(1):76-84.
(3) Hofmeyr GJ. Interventions to help external cephalic version for breech presentation at term. Cochrane Database Syst Rev 2004;(1):CD000184. External cephalic version facilitation at term
(4) Grootscholten K, Kok M, Oei SG, Mol BW, van der Post JA. External cephalic version-related risks: a meta-analysis. Obstet Gynecol 2008; 112(5):1143-1151.
(5) Kok M, Cnossen J, Gravendeel L, van der Post J, Opmeer B, Mol BW.. Clinical factors to predict the outcome of external cephalic version: a metaanalysis. Am J Obstet Gynecol. 2008;199(6):630.e1-7.
(6) Hutton EK et al. The Early External Cephalic Version (ECV) 2 Trial: an international multicentre randomised controlled trial of timing of ECV for breech pregnancies. BJOG. 2011 Apr;118(5):564-77. doi: 10.1111/j.1471-0528.2010.02837.x. Epub 2011 Feb 4.
Øvrige Cochrane reviews:
Hofmeyr GJ,Kulier R. External cephalic version at term
Expedited vaginal delivery in breech presentation
Planned elective Cesarean section for term breech presentation
Cephalic version by postural management
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|