- Vurdering af kvindens psykiske tilstand.
- Udvendig undersøgelse mhp. uterus' størrelse, barnets lejring, caputs stand og fosterskøn.
- Vurdering af barnets tilstand med træstetoskop, der lyttes i 1 minut umiddelbart efter en ve. På indikation foretages CTG undersøgelse, se vejledning "kardiotocografi".
- Vurdering af ve-aktiviteten manuelt.
- Vaginal exploration med vurdering af collums længde og placering, orificiums dilatation, caputs stand og rotation, kontakten mellem caput og orificium, tykkelsen af nedre segment.*
- Observation af +/- vandafgang, spænding i hinderne*.
- Måling af moderens puls og BT og højde (hvis denne ikke foreligger). Hvis der har været vandafgang > 6 timer, hvis kvinden virker febril eller ved tachycardi hos barnet måles temperatur.
- Hvis der er forhøjet BT eller hvis der ikke er fundet normale resultater af undersøgelser for protein og glucose indenfor den seneste uge.(f.eks. i jordemoderkonsultation), foretages undersøgelse for protein og glucose med urinstix.
- Som led i modtagelsen gennemføres en samtale med kvinden og manden, hvis han er til stede, om hvordan graviditeten er gået og om forventninger og ønsker til fødslen*.
- Kvinden som hovedregel ikke bør indlægges på fødegang, før hun er i aktiv fødsel, da det giver længere fødsler og flere indgreb.
- Tryghed i den latente fase er associeret med kortere fødselsforløb, færre indgreb og bedre føtalt udkomme.
- Beskrivelse af hvad den latente fase er, at det er normalt den tager lang tid, og at det kommer til at gå hurtigere, når hun går ind i den aktive fase.
- Anbefaling af hvile, også selvom kvinden ikke umiddelbart tror hun kan.
- Anbefaling af mad og drikke.
- At kvinden gerne må tage 1 g paracetamol, evt. som suppositorie.
- Anbefaling af varmt bad, varme omslag.
- Evt. tilbud om hindeløsning - efter individuel vurdering.
- Collum længde og placering,
- orif.s dilatation og eftergivelighed,
- kontakten mellem caput og orificium,
- vandafgang/størrelse af hindeblære/spænding i hinderne,
- tykkelse af nedre segment,
- caput stand og rotation,
- fødselssvulst.
- Når pressefasen har varet mere end 1 time, skal der påsættes CTG.
- Lidocain-gel kan smøres på perineums inder-og yderside.
- Der kan anlægges pudendus-blokade eller infiltrationsanalgesi.
- Som ikke medicinsk smertelindring kan bruges en varm vaskeklud, som kan lægges på perineum.
- Der tages straks blod fra navle-arterien og -venen til syr-base-bestemmelse. Dette kan ske uden afklemning af navlesnoren, idet blødningen fra indstiksstedet kun er minimal og uden klinisk betydning. For at medvirke til en moderat transfusion fra placenta til barnet venter man herefter ca 3 min før der sættes en pean på navlesnoren.
- Hvis det skønnes indiceret at foretage hurtig afnavling, eller hvis ovennævnte skønnes vanskeligt, sættes pean'er på navlesnoren (2 ved barnet og 1 så tæt på placenta som muligt), hvorefter der tages blodprøver fra navlesnors-arterien og -venen..
- Active versus expectant management of the third stage of
labour
- Support from caregivers during at-risk pregnancy
Home-like versus conventional institutional settings for birth
- Amniotomy to shorten spontaneous labour
- Immersion in water during pregnancy, labour and birth
- Home versus hospital birth
- Support from caregivers during childbirth
- Support during pregnancy for women at increased risk of low birthweight babies
- Continuity of caregivers during pregnancy and childbirth
- Continous electronic fetal heart monitoring during labour
- Prophylactic syntometrine (red.:Metergin) vs oxytocin in the third stage of labour
- Routine ultrasound in early pregnancy
Andre links:
Statens Serum Institut, oplysning om hygiejne i forbindelse med varmtvandsbassin
Tilbage til indledningen Home Index for procedure
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|
Dette dokument er flaget "Muligt forældet"
Find siden via vejledninger
-
Partus normalis
jan 2013
|
Denne faglige vejledning drejer sig om den spontant indsættende, spontant forløbende og spontant afsluttende fødsel af et enkelt levende barn, med normalt fosterskøn, født i baghovedpræsentation ved terminen (37 uger + 0 dage - 41 uger + 6 dage).
Fødslen kan stadig betegnes som normal, selvom der er foretaget hindepunktur (punktur af fosterhinderne ved orificium > 6 cm), og der er anlagt episiotomi eller forekommer mindre bristninger. Der kan endvidere foretages suturering af mindre bristninger og episiotomi.
Kvinden er i fødslens aktive fase, når der er ve-aktivitet og orificium er 4 cm dilateret. Hos førstegangsfødende skal collum være udslettet. Veerne skal som hovedregel komme med et interval på mindre end eller lig 5 minutter. Ved orificium på 4 cm vil 60% af fødende være i aktiv fase og ved 5 cm er det 90%. Ved overgangen til aktiv fase, sker der en accelleration i dilatationsraten. Kvinden bør som hovedregel først indlægges, når hun er i fødslens aktive fase. Med hensyn til vandafgang, se vejl. "Vandafgang ved terminen uden veer".
Flere studier beskriver forlænget latent fase som: førstegangsfødende: >20 timer fleregangsfødende: >14 timer I vurderingen af, om den latente fase er for lang i det enkelte tilfælde, skal der tages hensyn til, hvor påvirket kvinden er af varigheden, bl.a. hvor længe der har været veer, som har gjort, at hun ikke har kunnet hvile/sove. Der bør ses på, om kvinden tidligere har henvendt sig på fødeafdelingen og på kvindens fysiske og psykiske ressourcer i det hele taget.
Der bør ikke foretages HSP eller ve-stimulation med Syntocinon i den latente fase, hvis denne ikke er forlænget. Hvis fremgang er påkrævet, så kan hindeløsning forsøges først.
3.2 Moderen i latente fase Hvis kvinden, efter samtale med og rådgivning fra jordemoderen, føler sig tryg ved at tage hjem, bør hun støttes i det. Hvis kvinden føler sig utryg ved at tage hjem, indlægges hun. Kvinden skal herefter opholde sig et sted, hvor der er ro, men hvor hun med mellemrum og efter behov tilses af en jordemoder. NB: Går ve-aktiviteten i ro, kan hun atter gå hjem - også nogle timer efter hun f.eks. har fået akupunktur eller morfin. Rådgivning til en kvinde i latent fase kan f.eks. indeholde:
3.3 Barnet i den latente fase
3.4 Smertelindring i den latente fase* Epiduralblokade bør ikke anvendes i den latente fase, da der muligvis er sammenhæng mellem tidligt anlagt epidural og større risiko for sectio. Desuden risikerer man at anlægge epidural på en kvinde som ikke er i fødsel.
Varer fra kvinden er i aktiv fødsel til orificium er udslettet.
4.1 Barnet i udvidningsfasen, aktiv del
4.2 Moderen i udvidningsfasen, aktiv del Kvinden opfordres til at lade vandet ofte, så blæren så vidt muligt er tom under sidste del af udvidningsfasen og i uddrivningsfasen. Kvinden støttes fysisk og psykisk, herunder hjælpes til rette med vejrtrækning samt forskellige arbejds- og hvilestillinger, der fremmer barnets rotation og nedtrængning, og som støtter kvindens aktive medvirken. Rygliggende stilling bør undgås, da det giver svagere veer og lavere pH hos barnet.* Sideleje på den side hvor barnets ryg er, fremmer rotation fra uregelmæssig til regelmæssig præsentation af caput. Det samme gør det at stå på alle fire.* Jordemoderen bør være til stede på fødestuen kontinuerligt, når kvinden har behov for det mhp. den effekt det har i form af smertelindring og forebyggelse af vesvækkelse og indgreb, samt at medvirke til at kvinden kommer styrket ud af forløbet. Den fødende tilbydes mad og drikke, som hun har lyst (dog ikke mælkeprodukter). Kvinden opfordres til at drikke sød saft, hvis hun ikke har lyst til andet. Barnefaderen eller anden pårørende medinddrages og gives omsorg efter behov.
4.3 Fødslens progression
*Ved hver vaginaleksploration registreres: Kvinden opfordres til relevant bevægelse/lejring afhængig af explorationsfundet. Hvis der i fødslens aktive fase og i uddrivningsfasen er utilstrækkelig progression, er der tale om dystoci (se "Dystoci"). Den normale fødsel kan indeholde perioder med ve-svækkelse, som opstår efter en længere periode med gode veer og normal fremgang. Ve-svækkelse kan være hensigtsmæssig for mor og barn. Længere ve-pauser og mindre kraftige veer kan give moderen mulighed for hvile, barnets pH i blodet kan stige og det kan forbedre livmoderens evne til at trække sig sammen, når veerne igen rejser sig. Trænger den fødende til hvile, og kan hvile uden at være forpint, kan jordemoderen støtte hende heri og skaffe den fornødne ro, forudsat at barnets tilstand er god. Efter ca. 3 timer bør der igen ske normal fremgang i fødslen.
4.4 Smertelindring i udvidningsfasen, aktiv del
Uddrivningsfasen varer fra orificum er helt udslettet og indtil barnet er født. Presseperioden er den sidste del af uddrivningsfasen. Der skelnes således mellem første del af uddrivningsfasen = nedtrængsningsfasen* og selve pressefasen. Pressefasen begynder, når kvinden føler kraftig uimodståelig pressetrang, som får hende til at presse under det meste af veen.
Barnets tilstand observeres i første del af uddrivningsfasen på samme måde som i udvidningsfasen. I pressefasen lyttes hjertelyd ca. hvert 5. min. og/eller efter hver ve
5.2 Moderen i uddrivningsfasen
5.3 Fødslens progression
Pressefasen Hvis der opstår vesvækkelse i nedtrængningsfasen, og den fødende kan hvile, kan jordemoderen støtte hende heri, forudsat at barnet har det godt. Kvinden lejres på den side, hvor barnets ryg er. Ved manglnede fremgang se dystoci Pressefasen: Efter at kvinden er begyndt at presse aktivt, bør der være fremgang (se dystoci).
5.4 Smertelindring i uddrivningsfasen og ved suturering
5.5 Barnet fødes
Der gives K-vitamin. (se faglig vejledning "Vitamin-K - fytomenadion). Barnets respiration, hjerteaktion, reflekser, farve og tonus observeres. Der gives Apgar Score 1 og 5 minutter efter fødslen. Efter afnavling tages blod til evt. typebestemmelse. Når placenta er født, kontrolleres om den er fuldstændig, om der er infarkter eller koagler. Antal kar i navlesnoren kontrolleres. Moderkagen vejes. Moderens almentilstand, BT, puls, uterus' kontraktion samt blødning observeres. Der kugles og trykkes kun, hvis der er blødning eller manglende kontraktion af uterus. Se endvidere vejledningerne: "Fastsiddende placenta" og "Blødning post partum".
Uterus kontraktion, blødning og BT + puls kontrolleres hos moderen. Alle kvinder er umiddelbart sengeliggende post partum, og pga risiko for fald støttes og observeres kvinden altid første gang hun rejser sig. Hvis kvinden ikke er sikker på benene overflyttes hun sengeliggende til barselafsnittet. Modtagende afsnit følger procedure for faldscreening.* Jordemoderens undersøgelse af det nyfødte barn omfatter: Undersøgelse af ydre kranie, fontaneller, ører, øjne, mundhule, hals/nakke, columna, claviculae, over- og underarmsknogler, hænder og fødder, palpation af abdomen, lår- og underbensknogler, palpation af scrotum, Ortolani-undersøgelse, indspektion af anus. Desuden måles abdominalomfang og hovedomfang.
Referencer:
Cochrane: |
Dette dokument er flaget "Muligt forældet"
Find siden via vejledninger
