- Inficeret sår ved indstikstedet
- Sepsis
- Svær hypovolæmi
- Øget blødningstendens (thrombocytter<100, INR>1.2 - ellers kræves der vurdering ved speciallæge, Innohep behandling (lavdosis indenfor 10 timer, højdosis indenfor 24 timer)
- Tidligere stivgørende rygoperation (bør vurderes af anæstesiolog i graviditeten)
- Aortastenose, kardiomyopathi
- Discusprolaps, rygsmerter,dissemineret sclerose og sectio antea er normalt ikke kontraindikation for epidural analgesi. Alle pt. med betydende co-morbiditet bør tilses af / konfereres med anæstesiolog i graviditeten.
- En liter NaCl klargøres til infusion efter anlæggelsen af epidural
- BT og temperatur måles
- " Blæren tømmes (spontant eller ved katerisering)
- Efedrin på stuen
- Anæstesiskema klargøres og 'anæstesi-rullebord' hentes
- I medicinskab hentes:
- Hætteglas med 50 ml Bupivacain/Sufentanil 0,8mg/1mikrog/ml
- Hætte glas med 20 ml 2 % Lidokain m. Adrenalin 20mg/5mikrog/ml
- - En Baxtor infusor 5 ml/t fyldes med 40 ml Bupivacain/Sufentanil 0,8mg/1mikrog/ml
- - Sprøjte til bolus fyldes med 10 ml Bupivacain/Sufentanil 0,8mg/1mikrog/ml
- Kontraindiceret at anvende kolde eller varme pakninger i forbindelse med epidural analgesi pga. risiko for forfrysninger/forbrændinger uden patienten kan reagere.
- Hypotension i forbindelse med injektion af lokalanæstesi i epiduralkateteret. Ved symptomer på BT-fald (påvirket hjertelyd, kvalme eller utilpashed hos kvinden) kontrolleres BT. Ved BT fald gives NaCl iv samt 10 mg efedrin i.v. På anæstesiskemaet angives, hvornår der er indikation for denne behandling. Kan evt. gentages efter 5 min. BT måles hver 5. min. til det er stabilt igen. Ved manglende effekt af 2 gange efedrin kaldes anæstesilæge og obstetriker.
- Ved CTG-forandringer efter anlæggelse af epiduralblokade / bolus kan man forsøge ovennævnte efedrin-behandling samt NaCl iv - også ved manglende BT's-fald
- Spinal hovedpine, der skyldes durapunktur, er typisk lokaliseret til pande og nakke. Forværres i opret stilling. Svinder oftest i liggende stilling. Behandling: i lette tilfælde anbefales patienten at drikke rigeligt (ca. 2 liter) og tage analgetika (NSAID, paracetamol) for hovedpine. Ved kraftige gener kontaktes anæstesi-afdelingen mhp blood patch. Amningen kan etableres som vanligt.
Durapunktur ændre ikke håndtering af presseperioden. - Urinretention. Hvis der ikke er spontan vandladning 4 - 6 timer efter fødslen/fjernelse af kath. a´demeure, skal der foretages katerisation / blærescanning med bestemmelse af residualurin. Se instruks vedr. urinretention post partum.
- Temperatur>38 grader, hvilket kan medføre antibiotika profylakse og behandling med paracetamol 1 g pr os
- Hudkløe. Skyldes Sufenta og ses hos ca. 10%
- Såfremt der er uafklaret hovedpine, kraftige lændesmerter, uafklaret feber, pareser eller paræstesier, skal anæstesiologisk afdeling tilkaldes 2-5486
- Der anlægges venflon og gøres klar til evt. opsætning af saltvandsdrop, hvis der kommer blodtryksfald.
- Barnets puls overvåges med CTG.
- Nogen har svært ved at stå på benene uden støtte.
- Man kan miste evnen til at selv at lade vandet, hvilket medfører anlæggelse af kateter.
- Fødslen kan tage længere tid, specielt nedtrængnings- og pressefasen (½-2 timer længere).
- Man får hyppigere ve-stimulerende drop.
- Ca. 10% får hudkløe, som er ufarligt og forsvinder igen, når epiduralen fjernes.
- Der er øget risiko for kopforløsning, men ikke for kejsersnit.
- Der kan være ømhed ved indstiksstedet, men oftest af få dages varighed. Længerevarende rygsmerter er ikke udløst af epiduralen, men forekommer hyppigt i forbindelse med svangerskab og fødsel.
- Man kan få hovedpine, hvilket kan behandles. (1%)
- Blodtrykket kan falde, hvilket kan behandles. (2%)
- Man får hyppigere feber (24% i forhold til 6%), hvilket kan medføre behandling med antibiotika.
- Der eksisterer en risiko for alvorlige bivirkninger, men det forekommer ekstremt sjældent.
|
Dette dokument er flaget "Muligt forældet"
Find siden via vejledninger
Epidural anæstesi
Maj 2014, rev. juni 2016
|
Epidural analgesi tilbydes til smertelindring ved almindelige fødsler, sene aborter og igangsættelse af fødsler. Det er en kontinuerlig indgift af Bupivacain (lokalanalgetika) og Sufentanil (morfika-lignende) i epiduralkateter. (se desuden "Supplering af anlagte epiduralkatetre til fødende kvinder" og "Smertelindring under fødslen" ).
INDIKATION:
KLARGØRING Man skal tilstræbe, at kvinden er i aktiv fødsel ved epiduralens anlæggelse (se def. i partus normalis). Epidural kan også anlægges sent i fødslen, selv efter udslettet orificium, hvis kvinden har behov for det, og det skønnes at nedtrængnings- og pressefasen kommer til at trække ud, som det fx er tilfældet ved uregelmæssige hovedpræsentationer. Epi-pumpen afbrydes som hovedregel ikke i nedtrængnings- eller pressefasen. Undersøgelser tyder på, at der ikke opnås bedre resultater for mor og barn ved dette. Det er vigtigt at vente med at forsøge at presse til den fødende aktivt kan medvirke til dette. Dvs., at man bør lade caput komme på bækkenbunden ved veernes kraft uden at opfordre kvinden til at presse. Man skulle herved kunne undgå en øget frekvens af forløsning med vakuum-ekstraktor. Nedtrængnings- og pressefasen er længere ved epidural (middel-værdi 3 timer for førstegangs-fødende, 1 3/4 time for fleregangsfødende). Det bør tilstræbes, at den samlede tid for nedtrængnings- og pressefasen for førstegangsfødende er max. 3 timer og for fleregangsfødende max 2 timer.
OBSERVATION Information til patienten Følgende mundtlige informationer skal gives til pt. inden anlæggelsen:
SUPPLERING VED UTILSTRÆKKELIG EFFEKT AF PUMPEN:
FJERNELSE AF EPIDURALKATETER Millicent Anim-Somuah1,*, Rebecca MD Smyth2, Leanne Jones3. Epidural versus non-epidural or no analgesia in labour Cochrane 2011 Leanne Jones1, et all. Pain management for women in labour: an overview of systematic reviews Cochrane 2012" Smith G et al. Acute pain. Is there a scientific evidence on which to base treatment. British Journal of Anesthesia 1999:82:817-18.(no abstract) Sharma SK et al. Cesarian delivery: A randomized trial of epidural versus patient-control meperidine analgesi during labour. Anesthesiology 1997:87:487-94. Breen TW et al. Factors associated with backpain after childbirth. Anesthesiology, 1994:81:29-34. Beilin Y et al. Controversies of labour epidural analgesia. Anesth Analg. 1999:89:969-78. (no abstract) Gautier P et al. A double blind comparison of 0,125% ropivacaine with sufentanil and 0,125% bupivacaine with sufentanil for epiddural labour analgesi. Anestesiology 1999:90:772-778.
|
Dette dokument er flaget "Muligt forældet"
Find siden via vejledninger
