![]() |
Forekomst 2-3 % af ammende kvinder (1). Højeste incidens 2-3 uger postpartum, men kan forekomme i hele ammeperioden. Ses sjældent på barselsgangen. Ætiologi Oftest penicillinaseproducerende stafylokokker (hyppigst staph. aureus). Hæmolytiske streptokokker gr A og B, E.coli og i sjældne tilfælde andre anaerobe bakterier. Infektionen opstår oftest på baggrund af fissurer af papillae/areola og mælkestase. Sjældent hæmatogen spredning (1). Klinik Inflammationstegn (rødme, induration, ømhed). Beskrives i kvadranter. Sekretion fra papillae (farve, lugt). Axilglandelsvulst. Almen påvirkning. Febrilia. Tackykardi. Behandling Podning (D+R på eksprimeret mælk/pus) Antibiotika: penicillinasestabil penicillin f.eks. tabl. Dicloxacillin 1g (eller 1,5g) x 4 dgl i 10 dage. Ved effekt kan varigheden reduceres. Et alternativ er Cloxacillin 1 g x 4. Ved nedsat lever og/eller nyrefunktion reduceres dosis. Ved penicillinallergi: tbl. Roxithromycin 150 mg x 2 dgl i 7 dage (færre bivirkninger end erytromycin). (Alternativt: Chlaritromycin 500 x 2, Cefalosporin 500 x 3 el. Zinnat 500 x 2 ) Ved resistens over for erythomycin kan gives Avelox 400 mg x 1 i 10 dage Stafylokokker er resistente overfor alm. Penicillin og Ampicillin i 85% af stammerne. Evt antibiotikaskift efter dyrkningssvar. Ved påvirket almentilstand og/eller højfebrilia: i.v. Diclocil 1g x 4 under indlæggelse(dosis kræver normal nyrefunktion). Alternativt Cloxaxillin 1 g Cloxacillin i 20 ml sterilt vand over 20-30 minuter, bedst i isoton saltvand (eller isotonisk glukose, såfremt blandingen anvendes straks). Venylering ved tp > 39. Ul-scanning ved mindste mistanke om absces (også i vagten ved akut påvirket pt). (vagthavende radiograf ps 25263 formidler telefonnummer på vagthavende rtg.læge ) Varme omslag og brusebade med let massage mod papillen. Fortsat og hyppig amning (hver anden time (3)) og herefter udmalkning Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke bruger topiske midler (E-vit. creme, muslingeskaller m.v ) p.g.a. manglende evidens (3). Differentialdiagnoser
1. Mass, S. Breastpain: Engorgment, nipple pain and mastitis. Clinical Obst and Gynecology: 2004; 47(3):676-682. (abstract mangler) 2. Afdelingsinstruks om mastit, Juliane Marie Centeret. Obstetrisk klinik. Rev: 25-01-2005 3. Komiteen for Sundhedsoplysningen. Sundhedsstyrelsen. Pjece "Amning". 2004. (pdf) 4. Afdelingsinstruks om mastit, Mamma - og endokrinologisk afd. CE, RH. Se også Cochrane: Interventions for promoting the initiation of breastfeeding Optimal duration of exclusive breastfeeding Early postnatal discharge from hospital for healthy mothers and term infants
|