Mastitis - 17-08-2023

Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling.

Tilbage til top​​​​

Galaktostase (mælkestase/fysiologisk brystspænding) opstår ved rigelig mælkeproduktion og ufuldstændig tømning med ophobning af mælk i mælkekirtlerne. Giver brystspænding og der kan være segmentær rødme og febrilia. Denne tilstand kan føre til inflammation. Optræder typisk 2-4 dage efter fødslen. 

A-bakteriel mastitis (inflammation på baggrund af mælkestase) giver feber, rødme ofte i kvadranter, varme, hævelse, smerter og påvirkede infektionstal, fuldstændig som en bakteriel infektion. Den almene påvirkning er en influenzalignende tilstand. Optræder typisk 1-3 uger efter fødslen. 

Bakteriel mastitis giver helt de samme symptomer som non-infektiøs mastitis og opstår, når der er samtidig forekomst af mælkestase og bakterier, oftest på grund af sår på papillen og areola, som så får adgang til brystvævet via mælkegange og/eller lymfesystemet. Det sker sjældent via hæmatogen spredning. Optræder typisk de første 6 uger efter fødslen. 

Mamma absces – se særskilt instruks. Mammaabsces

Tilbage til top

Forekomst 
10-20 % af ammende kvinder (1). Højeste incidens 2-3 uger post partum, men kan forekomme i hele ammeperioden. Ses sjældent på barselsgangen. 

Ætiologi 
Oftest penicillinaseproducerende stafylokokker (hyppigst staph. aureus). 
Sjældnere streptokokker og andre bakterier.

Inflammation opstår oftest på baggrund af misforhold mellem mælkeproduktion og tømning, som forårsager ødem og stase og infektion pga. ubalance i mikrofloraen i brystet og/eller sår på brystvorten.

Klinik 
Både bakteriel og A-bakteriel mastit kan give følgende symptomer

• Inflammationstegn (rødme, induration, ømhed. Oftest unilateral). Beskrives i kvadranter.
• Intens lokaliseret smerte.
• Temperatur > 38,5, evt. kulderystelser.
• Høj CRP
• Almen påvirkning.

Behandling må afhænge af symptomernes sværhedsgrad. Ved lette symptomer kan fokuseret ammevejledning forsøges (se senere afsnit). Ved manglende bedring eller sværere grad af symptomer må man opstarte antibiotisk behandling.

Behandling 
Podning (D+R på eksprimeret mælk/pus) 

Ved tp. over 38,5 eller påvirket AT: Bloddyrkning

1. Smertestillende og antiinflammatorisk behandling

Paracetamol 1g x 4 daglig for smerter

Kølige omslag 10-20 minutter imellem amningerne. Reducerer hævelse

Ibuprofen 400mg x 4 daglig for at reducere smerter og inflammation

2. Antibiotika:

Ved upåvirket almen tilstand: 

Prøv evt. ammevejledning et døgn før antibiotika behandling, se ovenstående.

Antibiotika: penicillinasestabil penicillin f.eks. tabl. Dicillin 1 g x 4 dgl i 10 dage. Ved effekt kan varigheden reduceres. 
 

Ved penicillinallergi: tbl. Roxithromycin 150 mg x 2 dgl i 7 dage (færre bivirkninger end erytromycin). Forvent at 85% af stafylokokker er resistente overfor alm. Penicillin og Ampicillin. Evt antibiotikaskift efter dyrkningssvar. 

 
Ved påvirket almentilstand og/eller højfebrilia:  

i.v. Diclocil 1g x 4 under indlæggelse.

Ved penicillin allergi kan behandles med iv. Clindamycin 600 mg x 3 
 

3. Ul-scanning ved mindste mistanke om absces (også i vagten ved akut påvirket pt). 

Ammestøttende vejledning

• Anbefal amning efter behov
• Minimer brug af brystpumpe
• Overvej blid massage/lymfatisk drænage, men undgå dyb massage af brystet da det øget ødem og inflammation.
• Undgå suttebrik

Differentialdiagnoser 

Hvis tvivl om fokus overvejes andre årsager til puerperal feber (urinveje, uterus, sectiocikatrice, bristning mm.). 

• Candidiasis: smerter, rødme og kløe af papillae. Behandles med topisk nystatin efter hver amning. Oral nystatin til barnet. Kogning i 20 min af sutter og flasker (1). 
• Mammaabsces: Mammaabsces

 Tilbage til top

 

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

Amning – en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen. 2023

(https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/2023-03-14-Amning_2023-03_web.ashx?sc_lang=da&hash=E62927D4277ED060701B99B9E0E88AAB)

Ugeskr Læger 2019;181:V07190396

Tilbage til top