Hvordan virker spiralen?
Lokal virkning i livmoderhulen. Dels ved mekanisk påvirkning dels ved at hormonet ændrer slimhinden i livmoderhalsen og -hulheden. Herved hæmmes mulighederne for passage af sædceller og slimhinden (som giver menstruationsblødninger) afsmalnes.
Anvendelse?
Forebyggelse mod graviditet.
Anvendes mod kraftige menstruationer.
Midlet kan afgive den nødvendige mængde gestagen til kvinder i overgangsalderen, der er i behandling med østrogen.
Hvordan og hvor meget ?
Spiralen placeres bedst inden for de første 10 dage af en menstruationscyklus. Graviditet skal udelukkes. Opsætning kan foretages umiddelbart i forbindelse med et abortindgreb. Efter fødsel skal man normalt vente 6-8 uger inden opsætning.
Spiralen bør udskiftes efter 5 år.
Graviditet
Hvis graviditet indtræder, må abort overvejes, da hormonindholdet i spiralen muligvis kan skade fosteret. Risikoen for at blive gravid er ca. den samme som ved brug af p-piller.
Amning
Kan anvendes.
Advarsel !
- Må ikke anvendes ved mistanke om graviditet.
- Må ikke anvendes ved kronisk eller akut underlivsbetændelse.
- Må ikke anvendes ved blødning fra livmoderen af ukendt årsag eller ved ændring i blodets evne til at størkne (koagulationsevne).
- Spiral er bedst egnet til kvinder der har født.
- For at udelukke en underlivsbetændelse der ikke giver symptomer, foretages ofte en podning for bakterier i forbindelse med opsætning af spiral.
Mulige bivirkninger
- Pletblødninger eller ophør af normal menstruation er de hyppigste årsager til afbrydning af behandlingen.
- Der kan forekomme brystspændinger, hovedpine og uren hud pga. hormonindholdet. Disse bivirkninger vil normalt ophøre efter de første 3 måneder.
- Der kan forekomme udflåd.
- Der kan forekomme lavtsiddende ryg- og mavesmerter.
- Underlivsbetændelse og perforation af livmoderen kan forekomme.
- Fra spiralen går en tynd tråd ud gennem livmoderhalsen til skeden. Kan denne føles med 1 eller 2 fingre, sidder spiralen sandsynligvis rigtigt.
- Risikoen for udstødning af spiralen er lille, og størst det første år. Kraftig blødning og vedvarende smerter kan være symptomer på delvis udstødning.
Indtagelse med andre lægemidler?
Hvis du er i tvivl så kontakt din læge eller spørg på apoteket.
Gennemset marts 2003 af Peter Hornnes.
Næste revision 2005
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|