Polyhydramnios - 23-06-2026

Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Tilbage til top

Polyhydramnios: Deepest vertical poket (DVP) > 8 cm (flerfold) og/eller amnion fluid index (AFI) >= 25 cm (singleton).

Baggrund: 
Polyhydramnios er korreleret til en øget forekomst af lidelser hos fosteret, samt komplikationer under graviditet og fødsel.
Incidensen af polyhydramnios er 1-2,0 %.

Tilbage til top

Indhold

• Diagnose 
• Årsager
• Udredningsprogram
• Kontrolprogram ved idiopatisk polyhydramnios
• Obstetriske komplikationer ved idiopatisk polyhydramnios
• Behandling
• Forløsningstidspunkt ved idiopatisk polyhydramnios

 

Diagnose 

Stilles ultrasonisk når amniotic fluid index (AFI) er 25 cm eller mere. Ved gemelli stilles diagnosen ved DVP (dybeste vertikale lomme) > 8 cm

Polyhydramnios kan graderes:

• let grad: AFI 25-29,9 cm (65-70%)
• moderat grad: AFI 30-34,9 cm (20%)
• svær grad: AFI >=35 cm (<15%)

 

Årsager 

Den føtale urinproduktion (600-1200 ml/døgn) og fosterets lunger (200 ml/døgn) bidrager til væsken i amnionhulen. Amnionvæske optages gennem tarmene samt ved passage over placenta ind i fosterets blodbane. Ved terminen er fostervandsmængden ca. 800 ml. Polyhydramnios opstår, når tilførslen af væske til amnionhulen er større end den mængde, der fjernes.

• Idiopatisk polyhydramnios (udgør 60-70% af tilfældene)
• Føtale misdannelser og genetiske lidelser
• Prægestationel diabetes mellitus og gestationel diabetes
• Føtal anæmi, herunder føtale infektioner og rhesusimmunisering
• Medicinbrug
• Flerfoldsgraviditet

 

Udredningsprogram

• Tilvækstskanning + flow (inkl. MCA-PSV) + fostervand + cervix (ved moderat/svær polyhydramnios indtil GA 34+0)
• OGTT
• Tid ved obstetriker i svangreambulatoriet indenfor 1 uge
• Ved AFI >/=35: Misdannelsesskanning ved føtalmediciner indenfor 1 uge (kan lægges samme dag som tid ved obstetriker)

Der er lavt diagnostisk udbytte ved generel screening for immunisering samt infektion, særligt rubella og HSV. Derfor anbefales følgende:

• Antistofscreentest: Undersøges ved tegn til anæmi (hydrops eller MCA-PSV>1,5 MoM)
• Infektionsscreening (Toxoplasmose, Parvovirus B19 og CMV): Overvejes ved maternelle symptomer (f.eks. feber, gastroenteritis, forhøjede levertal, trombocytopeni) eller ved relevant eksponering.

 

Kontrolprogram ved idiopatisk polyhydramnios          

Let polyhydramnios:

• Ultralyd mhp. Tilvækst, fostervand, flow inkl. PSV hver 4. uge + tid i svangreamb
• Behov for kontrol af cervix (GA < 34+0) kun ved andre risikofaktorer, fx tidligere præterm fødsel eller kliniske tegn til cervixinsufficiens
• Patienten afsluttes ved normaliseret eller stationær AFI

Moderat-svær polyhydramnios:

• Ultralyd mhp. tilvækst, fostervand og flow inkl PSV + cervix (GA < 34+0) hver 2. uge + tid i svangreamb
• Ved tegn på forværring eller øget risiko kan den kliniske monitorering intensiveres, herunder vurdering af fostertilstand og progression af polyhydramnios.
• Patienten afsluttes ved normalisering af AFI

 

Obstetriske komplikationer ved idiopatisk polyhydramnios

Flere studier tyder på, at graviditeter med idiopatisk polyhydramnios er associeret med flere alvorlige outcomes sammenlignet med graviditeter med normal fostervandsmængde.Risikoen stiger formentlig med graden af polyhydramnios.

• Intrauterin fosterdød
• Præterm fødsel, muligvis PPROM
• Uregelmæssige præsentationer inkl. tværleje (muligvis UK), obs for navlesnorsfremfald
• Makrosomi, muligvis skulderdystoci
• Muligvis dystoci, sectio, instrumentel forløsning
• Abruptio
• Postpartum blødning
• Neonatalt: Lav Apgar, indlæggelse på neonatalafdelingen, respiratorisk distress syndrom (RDS), neonatal død, makrosomi, muligvis lav fødselsvægt, øget risiko for en underliggende sygdom eller kongenit misdannelse
• Gentagelsesrisiko: Kvinder med tidligere idiopatisk polyhydramnios har syv gange øget risiko for idiopatisk polyhydramnios i en efterfølgende graviditet,
• Maternelle komplikationer. Smerter, dyspnøe, hydronefrose, blæretømningsbesvær, urinvejsinfektion. 

 

Behandling

Behandling er indiceret ved vedvarende svær polyhydramnios (AFI >35) og ved svære maternelle klager (ubehag, smerter eller dyspnø). Behandlingen har til formål at forebygge obstetriske komplikationer.

Terapeutisk amniocentese

Der udtømmes maximalt et volumen på 1000–1500 ml per gang. Proceduren kan gentages. Kvinden indlægges 1 døgn med CTG-kontrol om aftenen og næste dag. Amniondrænage er associeret med en komplikationsrate på 1-3% inklusive præterm fødsel, PPROM, abruptio placenta og infektion.
Der gives lungemodnende behandling før amniondrænage indtil GA 34+0.

Der tilbydes tractocile bolus ved amniondrænage uanset GA. Barnets tilstand og reaktion på proceduren bør efter indgrebet kontrolleres ved at lytte hjertelyd ved GA < 26 eller med CTG ved GA ≥ 26.

NSAID

NSAID (kun ved gestationsalder < 32 uger). Reducerer fosterets urinproduktion og dermed fostervandsmængden. Dosis Indomethacin: 25 mg x 4 dgl. Stor effekt på mængden af fostervand, men med relativ høj bivirkningsprofil (30-50%), særligt lukning af ductus arteriosus (DA), oftest reversibelt. Behandling udover 48 timer anbefales føtalmedicinisk kontrol af DA og tricuspidalinsufficiens (TI) 2 x ugl. Ved øget hastighed i DA eller ved TI seponeres Indomethacin. Behandling efter GA 32 kan ikke anbefales. Seponeres ved AFI<35.

 

Forløsningstidspunkt ved idiopatisk polyhydramnios

Følgende bør overvejes ved planlægning af fødsel ved idiopatisk polyhydramnios (uanset sværhedsgrad):

• • at foretage klinisk eller UL-bestemt kontrol af fosterpræsentationen, når kvinden er på vej i fødsel
  • at foretage kontrolleret HSP, ved behov for dette
  • at køre kontinuerlig CTG
  • at have atoni-profylakse klar på stuen

Ved moderat til svær polyhydramnios anbefales igangsættelse under indlæggelse senest til terminen efter individuel vurdering. Kontrolleret hindesprængning anbefales, når muligt. Ved mild polyhydramnios kan der afventes spontan fødsel jf. vanlige anbefalinger, medmindre andre forhold indikerer igangsættelse.

Afdelingsledelsen har ansvaret for, at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

 

• DSOG´s guideline vedr. polyhydramnios

 

Tilbage til top