| Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 05-07-2026 |
|---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Polyhydramnios: Deepest vertical poket (DVP) > 8 cm (flerfold) og/eller amnion fluid index (AFI) >= 25 cm (singleton).
Baggrund:
Polyhydramnios er korreleret til en øget forekomst af lidelser hos fosteret, samt komplikationer under graviditet og fødsel.
Incidensen af polyhydramnios er 1-2,0 %.
Stilles ultrasonisk når amniotic fluid index (AFI) er 25 cm eller mere. Ved gemelli stilles diagnosen ved DVP (dybeste vertikale lomme) > 8 cm
Polyhydramnios kan graderes:
Den føtale urinproduktion (600-1200 ml/døgn) og fosterets lunger (200 ml/døgn) bidrager til væsken i amnionhulen. Amnionvæske optages gennem tarmene samt ved passage over placenta ind i fosterets blodbane. Ved terminen er fostervandsmængden ca. 800 ml. Polyhydramnios opstår, når tilførslen af væske til amnionhulen er større end den mængde, der fjernes.
Der er lavt diagnostisk udbytte ved generel screening for immunisering samt infektion, særligt rubella og HSV. Derfor anbefales følgende:
Kontrolprogram ved idiopatisk polyhydramnios
Let polyhydramnios:
Moderat-svær polyhydramnios:
Obstetriske komplikationer ved idiopatisk polyhydramnios
Flere studier tyder på, at graviditeter med idiopatisk polyhydramnios er associeret med flere alvorlige outcomes sammenlignet med graviditeter med normal fostervandsmængde.Risikoen stiger formentlig med graden af polyhydramnios.
Behandling er indiceret ved vedvarende svær polyhydramnios (AFI >35) og ved svære maternelle klager (ubehag, smerter eller dyspnø). Behandlingen har til formål at forebygge obstetriske komplikationer.
Terapeutisk amniocentese
Der udtømmes maximalt et volumen på 1000–1500 ml per gang. Proceduren kan gentages. Kvinden indlægges 1 døgn med CTG-kontrol om aftenen og næste dag. Amniondrænage er associeret med en komplikationsrate på 1-3% inklusive præterm fødsel, PPROM, abruptio placenta og infektion.
Der gives lungemodnende behandling før amniondrænage indtil GA 34+0.
Der tilbydes tractocile bolus ved amniondrænage uanset GA. Barnets tilstand og reaktion på proceduren bør efter indgrebet kontrolleres ved at lytte hjertelyd ved GA < 26 eller med CTG ved GA ≥ 26.
NSAID
NSAID (kun ved gestationsalder < 32 uger). Reducerer fosterets urinproduktion og dermed fostervandsmængden. Dosis Indomethacin: 25 mg x 4 dgl. Stor effekt på mængden af fostervand, men med relativ høj bivirkningsprofil (30-50%), særligt lukning af ductus arteriosus (DA), oftest reversibelt. Behandling udover 48 timer anbefales føtalmedicinisk kontrol af DA og tricuspidalinsufficiens (TI) 2 x ugl. Ved øget hastighed i DA eller ved TI seponeres Indomethacin. Behandling efter GA 32 kan ikke anbefales. Seponeres ved AFI<35.
Forløsningstidspunkt ved idiopatisk polyhydramnios
Følgende bør overvejes ved planlægning af fødsel ved idiopatisk polyhydramnios (uanset sværhedsgrad):
Ved moderat til svær polyhydramnios anbefales igangsættelse under indlæggelse senest til terminen efter individuel vurdering. Kontrolleret hindesprængning anbefales, når muligt. Ved mild polyhydramnios kan der afventes spontan fødsel jf. vanlige anbefalinger, medmindre andre forhold indikerer igangsættelse.
Afdelingsledelsen har ansvaret for, at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
| Tilbage til indledningen | Home |
|---|