![]() |
Se forenklet STAN-vejl. i lomme-format
Anvendelse Foster EKG som supplement til CTG overvågning hos risiko gravide Indikation Alle fødende som får påsat caput-elektrode Kontraindikationer
Ved signifikant event i udvidelsesfasen kan der kontrolleres med skalp-pH hvis der er tvivl om klassificeringen af CTG eller såfremt CTG og den kliniske situation giver mistanke om falsk positiv event. Hvis skalp-pH er normal kan overvågningen fortsættes med: Presseperioden bør ikke overstige 60 minutter ved patologisk CTG Metode beskrivelse STAN S31 fosterhjerteovervågning overvåger fostrets elektrokardiogram (EKG) under fødslen. Metoden er baseret på princippet om, at føtal hypoksi kan resultere i forhøjelse eller depression af ST-segmentet. Monitorens software identificerer og analyserer automatisk ændringer i T-tak og ST-segmentet i fostrets EKG. EKG signalet opnås via en spiralelektrode indeholdende 2 reference-punkter, der er fastgjort til fostrets hovedbund(stan-caputelektrode). 3. reference er en elektrode på den fødendes inderlår. Analysen vises i den nederste del af monitorens skærm som en række datapunkter ("T / QRS-kryds") og hændelsesmarkører. En visuel advarsel ("ST-event") vises, når væsentlige ST-ændringer opstår. Studier har vist, at STAN-datastyringen af FHR-overvågningssystemet har 38-90 procent sensitivitet og 83-100 procent specificitet mht. påvisning af føtal acidæmi. Infektioner og diabetes kan øge risiko for falsk positiv events [1-4]. Metoden kan anvendes ved rumperede fosterhinder fra GA 36+0, idet der er for få studier på præterme til at kunne anbefale anvendelse før denne GA. Metoden er ikke indiceret for opstart af overvågning i fødslens anden fase/ pressefasen, da der måske ikke er tilstrækkelig tid til at etablere de basale foster-EKG-data, der kræves for at udløse automatiske ST-events. Der pågår løbende kvalificerende arbejde med metoden [9]. Transkutan elektrisk nervestimulering (TENS) til analgesi under fødslen er kontraindiceret, fordi TENS kan interferere med monitorens identificering af foster-EKG-signalet. Fødeafdelinger som vælger at anvende ST-analyse, skal trænes og legitimeres i brugen og fortolkningen. Evidens For nuværende konkluderer evidensen [5-7], at anvendelse af ST-analyse ikke synes at resultere i "meningsfulde" forbedringer i fødsels outcome og det diskuteres om årsagen hertil er, at særligt de perinatale outcome er så sjældne, at det er lidet sandsynligt, at man nogensinde vil finde en statistisk fordel. Der mangler fortsat studier på long-term outcome. STAN er almindelig praksis på en del fødeafdelinger i både Danmark og resten af verden. Den mest omfattende metaanalyse, seneste Cochrane review fra 2015 [7] på syv RCT med over 27.000 graviditeter, viste at intrapartum ST-analyse (1 RCT på "PR til RR-interval", N 1000) ikke resulterede i forbedret neonatalt outcome eller reducerede antallet af kejsersnit sammenlignet med kontinuerlig CTG alene, men færre skalp-blodprøver blev udført (13,7 vs 10,2 %, aRR 0.61, 95% CI 0.41 to 0.91; 4 RCT, N 9671). En nordisk metaanalyse på de 6 ST-analyse RCT [6] finder desuden signifikant færre børn med metabolisk acidose (peto OR 0.64; 95% confidence interval 0.46-0.88, NTT 401; 6 RCT, N 26,446) og marginalt færre operative vaginale indgreb (RR 0.92, 95% CI 0.86 to 0.99; 6 RCT, N 26,446), men der var ingen forskel for indikationen fetal distress. Forfatterne konkluderer at effekten af CTG plus STAN var minimal og sætter spørgsmål ved behovet for ST-analysen i moderne obstetrik. Disse konklusioner blev udfordret af et letter to the editor fra 3 obstetrikere fra hhv. Norge og UK [8]. Det største studie i metaanalyserne (Belfort et al 2015, N 11.100) udgår fra USA hvor de benytter simplificerede kliniske retningslinier for både CTG og STAN og man kan diskutere om dette studie kan sammenfattes med de øvrige, meget homogene studier af ST-analyse. Studiet fandt ingen signifikante forskelle i operativ forløsning eller i primære composite outcome (stillbirth, neonatal death, five-minute Apgar score <=3, cord artery pH <=7.05 and base deficit in extracellular fluid ?12, intubation in the delivery room, seizures, neonatal encephalopathy). Referencer:
Vi kan kontaktes via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (lkm@dadlnet.dk) |