Baggrund:
Anafylaktisk almenreaktion : Et hurtigt indsættende generaliseret syndrom som opstår efter udsættelse for antigen hos en sensibiliseret person.
Anafylaktisk shock: En anafylaktisk almenreaktion med kardiovaskulær kollaps (evt. bevidsthedstab, respirationsstop, hjertestop).
For indlagte patienter 1 tilfælde per 3000. Ofte disponerede patienter med IgE medieret allergi, IgA mangel eller patienter der udsættes for hyppige antigenekspositioner i forbindelse med terapi eller diagnostik. Anafylaktiske reaktioner kan således i nogen grad forudsiges.
Anamnese:
Allergisk anamnese og tidligere anafylaktiske reaktioner.
Ætiologiske agens oftest let at erkende pga det korte tidsinterval mellem eksposition og udvikling af symptomer.
Hyppigst vil der være tale om lægemidler, diagnostika, fødemidler eller insektgift.
Differentialdiagnoser:
Vasovagal reaktion karakteriseres ved blodtryksfald, bleghed, bradykardi, kvalme, opkastning og koldsved.
Ved vasovagale reaktioner ses ikke urticaria, hudkløe, angioødem, takykardi (under hypotension) og bronkospasme hører ikke med til den vasovagale reaktion.
De respiratoriske symptomer kan imitere hyperventilation, akut astma-anfald, fremmedlegeme-aspiration, lungeemboli og epiglottitis, for gravide amnionemboli.
Desuden kan epileptiske anfald, myokardieinfarkt og arytmier oervejes.
Klinik:
Man bør overveje behandling for anafylaksi, såfremt ét af følgende 3 kriterier er opfyldt (1,2):
- Pludselig utilpashed (minutter-timer) og symptomer fra hud og/eller slimhinder (f.eks. urticaria, kløe, flushing eller Quinckes ødem)
OG mindst én af følgende
- Pludseligt opståede respiratoriske symptomer (f.eks. kortåndethed, hvæsen, hoste, stridor, hypoxæmi)
- Pludseligt BT-fald eller symptomer fra flere organsystemer opstået som følge af blodtryksfald som feks hypotoni, kollaps, synkoper, urin eller afførings inkontinens
- Mindst 2 af følgende symptomer, som opstår pludseligt (minutter-timer) efter eksposition for et sandsynligt allergen eller trigger hos den givne person
- symptomer fra hud og/eller slimhinder (f.eks. generaliseret udslæt, kløe, flushing eller Quinckes ødem)
- Pludseligt opståede respiratoriske symptomer (f.eks. kortåndethed, hvæsen, hoste, stridor, hypoxæmi)
- Pludseligt BT-fald eller symptomer opstået som følge af blodtryksfald som feks. hypotoni, kollaps, synkoper, urin eller afførings inkontinens
- Pludselige gastrointestinale symptomer (f.eks. mavesmerter, mavekramper, opkast)
- BT-fald efter eksposition for kendt allergen hos den givne person
- For voksne: Systolisk BT mindre end 90 mmHg eller mere end 30 % reduktion af personens normale systoliske BT.
- For børn: lavt systolisk BT (aldersspecifikt) eller mere end 30 % reduktion af systolisk BT
Anafylaktisk shock:udvikles hurtigt som led i anafylaktisk almenreaktion eller uden forvarsler. Kardiovaskulær kollaps, evt. bevidsthedstab, respirations- og hjertestop.
Paraklinik:
Ingen relevante i den akutte behandling.
Behandling af anafylaktisk shock (1-4)
Indlæggelse er obligat på grund af risikoen for protraheret shock.
- Stop eksponering
- Kald hjælp samt anæstesiologisk læge (25531)
- Giv 0,5 mg adrenalin i.m. i låret for voksne (kan gentages efter 5-15 min. ved udebleven effekt). Til børn gives 0,01 mg/kg, dog max. 0,3 mg.
- Lejre i Trendelenburg (for gravide Trendelenburg i let venstre sideleje)
- Ilt på maske, 6-8 l/min
- Anlæg 2 store venflons og isotonisk saltvand (0,9%) i.v. 1-2 l til hurtigt indløb
- Rp i.v. Tavegyl 1-2 mg. (Børn: i.m. 0,0125 mg /kg
- Rp. i.v. Solu-medrol 80 mg (Børn. i.v. 2 mg/kg)
Kontinuerlig eller hyppig monitorering af BT, P, RF og SAT
Særligt for gravide (1):
Kontinuerlig eller hyppig monitorering af:
- BT, P, RF og SAT hos moder
- CTG hos fosteret. Ved vedvarende påvirket CTG akut sectio gr. 1 eller 2 ved gestationsalder over 24 uger. Overvej ikke for længe, da hurtig forløsning ofte er nødvendig (3)
Behandling herefter:
- Solu-medrol og tavegyl kan gives for at forebygge bifasisk anafylaksi (godt 20%), dvs. en ny anafylaktisk reaktion efter 1-72 timer (hyppigst indenfor 8-10 timer).
- Patienter med milde-moderate symptomer bør observeres min. 4 timer, og såfremt der er indikation herfor 8-10 timer eller længere.
- Patienter med svær eller protraheret anafylaksi kan kræve observation i flere dage (1,2).
- Se under differentialdiagnoser vedr. måling af tryptase i timerne efter anfald.
- Alle patienter med anafylaktiske reaktioner efter insektstik udstyres med recept på adrenalin autoinjektor (EpiPen)
- Henvis til allergologisk udredning og immunterapi (RH's Allergiklinik eller Allergologisk ambulatorium KAS Gentofte). Også ved levnedsmiddelallergi
- Anafylaksidiagnosen kan underbygges ved måling af tryptase frigjort fra mastceller (½-3 timer efter reaktion).
Har ingen klinisk konsekvens i den akutte fase, da den initiale behandling ikke kan afvente svar (4). Koncentrationen af tryptase i plasma er normalt lav og stiger ikke ved septisk eller kardiogent shock.
Referene:
1. Simons FE, Ardusso LRF, Bilò MB et al. World Allergy Organization Guidelines for the Assessment and Management of Anaphylaxis. J Allergy Clin Immunol. 2011;127(3):587-93
2. Sampson HA et all. Second symposium on the definition and management of anaphylaxis: summary report--Second National Institute of Allergy and Infectious Disease/Food Allergy and Anaphylaxis Network symposium. J Allergy Clin Immunol. 2006;117(2):391.
3.) Chaudhuri K, Gonzales J, Jesurun CA et al. Anaphylactic shock in pregnancy: a case study and review of the Literature. Int J Obstet Anesth. 2009;17(4):350-7
4. Institut for Rationel Farmakoterapi 2011
Udarbejdet af Lars Krag Møller, 2003
Revideret af Lars Krag Møller i samarbejde med Lars Møller Pedersen (anæst.afd.) 2018
Vi kan kontaktes via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde (lars.bo.krag.moeller@regionh.dk)
|