Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 19-11-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Indhold
Baggrund:
Anafylaktisk almenreaktion : Et hurtigt indsættende generaliseret syndrom som opstår efter udsættelse for antigen hos en sensibiliseret person.
Anafylaktisk shock: En anafylaktisk almenreaktion med kardiovaskulær kollaps (evt. bevidsthedstab, respirationsstop, hjertestop).
For indlagte patienter 1 tilfælde per 3000. Ofte disponerede patienter med IgE medieret allergi, IgA mangel eller patienter der udsættes for hyppige antigenekspositioner i forbindelse med terapi eller diagnostik. Anafylaktiske reaktioner kan således i nogen grad forudsiges.
Anamnese:
På grund af det korte tidsinterval mellem eksposition og udvikling af symptomer er det ætiologiske agens oftest let at erkende. Hyppigst vil der være tale om lægemidler, diagnostika, fødemidler eller insektgift. Endvidere skal udspørges om allergisk anamnese og tidligere anafylaktiske reaktioner.
Differentialdiagnoser:
Den tilstand, der hyppigst imiterer anafylaksi, er vasovagal reaktion, der karakteriseres ved blodtryksfald, bleghed, bradykardi, kvalme, opkastning og koldsved. Urticaria, hudkløe, angioødem, takykardi (under hypotension) og bronkospasme hører ikke med til den vasovagale reaktion.
De respiratoriske symptomer kan imitere hyperventilation, akut astma-anfald, fremmedlegeme-aspiration, lungeemboli og epiglottitis, for gravide amnionemboli.
Desuden kan epileptiske anfald, myokardieinfarkt og arytmier oervejes.
Klinik:
Man bør overveje behandling for anafylaksi, såfremt ét af følgende 3 kriterier er opfyldt (1,2):
Anafylaktisk shock:udvikles hurtigt som led i anafylaktisk almenreaktion eller uden forvarsler. Kardiovaskulær kollaps, evt. bevidsthedstab, respirations- og hjertestop.
Paraklinik:
Ingen relevante i den akutte behandling.
Behandling af anafylaktisk shock (1-4)
Indlæggelse er obligat på grund af risikoen for protraheret shock.
Kontinuerlig eller hyppig monitorering af BT, P, RF og SAT
Særligt for gravide (1):
Kontinuerlig eller hyppig monitorering af:
Solu-medrol og tavegyl kan gives for at forebygge bifasisk anafylaksi, dvs. en ny anafylaktisk reaktion efter 1-72 timer (hyppigst indenfor 8-10 timer).
Dette forekommer hos op til 23 % af voksne og 11 % af børn med anafylaksi.
Patienter med milde-moderate symptomer bør observeres min. 4 timer, og såfremt der er indikation herfor 8-10 timer eller længere.
Patienter med svær eller protraheret anafylaksi kan kræve observering i flere dage (1,2).
Behandling herefter:
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
1. Simons FE, Ardusso LRF, Bilò MB et al. World Allergy Organization Guidelines for the Assessment and Management of Anaphylaxis. J Allergy Clin Immunol. 2011;127(3):587-93
2. Sampson HA et all. Second symposium on the definition and management of anaphylaxis: summary report--Second National Institute of Allergy and Infectious Disease/Food Allergy and Anaphylaxis Network symposium. J Allergy Clin Immunol. 2006;117(2):391.
3.) Chaudhuri K, Gonzales J, Jesurun CA et al. Anaphylactic shock in pregnancy: a case study and review of the Literature. Int J Obstet Anesth. 2009;17(4):350-7
4. Institut for Rationel Farmakoterapi 2011
Tilbage til indledningen | Home |
---|