Sygemelding:
Du bør holde dig i ro de første dage efter udskrivelsen, dog behøver du ikke være sengeliggende. Du kan få et indlæggelsesbevis eller sygemelding, hvis du har brug for det.
Blødning:
Du bør ikke bløde mere end ved normal menses. Blødningen kan vare et par uger, men plejer at aftage for hver dag. Evt. kan der være lidt pletblødning indtil næste menstruation. Det er bedre at bruge bind i stedet for tamponer efter abort. .
Undlad samleje den første uges tid. Er der fortsat blødning, så anvend kondom ved samleje.
Smerter:
Det er almindeligt, at der er ømhed i underlivet de første dage.
Bad:
For at forebygge underlivsbetændelse bør du undgå karbad, havbad og svømmehal de første 14 dage, eller sålænge du bløder. Du kan godt tage brusebad.
Prævention:
Er du i tvivl om, hvad du fremover vil bruge for at undgå at blive gravid, kan du tale med plejepersonalet, lægen på hospitalet eller din egen læge. Spiral, pessar og p-piller skal du have via din egen læge eller anticonceptionsklinikken (se dog herunder). Hvis du vil bruge p-piller, er det en god ide at starte på pillerne allerede samme aften, som aborten foretages. Du kan evt. få en recept med til de første 3 måneder.
Næste menstruation: Vil komme ca. 4-6 uger efter aborten.
Kontrol:
Du bør henvende dig hos din egen læge 1-2 uger efter aborten, for at få undersøgt om alt er som det skal være.
Skulle du inden da få:
- feber,
- kraftig blødning,
- smerter i underlivet,
- andre gener fra underlivet,
er det vigtigt, at du kontakter en læge med det samme, da det kan dreje sig om underlivsbetændelse.
Du skal henvende dig til din egen læge. Udenfor lægens åbningstid kan du henvende dig i skadestuen.
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|