De forskellige ultralydundersøgelser
Alle gravide tilbydes nakkefoldsskanning i mellem 11+2 og 14+0 og en gennemskanning i 18. til 20. gravitetsuge.
Formålet med gennemskanningen er at
- Undersøge for flerfoldsgraviditet
- Vurdere placentas placering. Hvis placenta i 18 uger dækker orificium internum eller er dybtliggende, kan man i nogle tilfælde afklare om orificium internum er ’fri’ ved vaginalskanning. Ellers tilbydes kontrolskanning i 33 uger. Er orificium internum fortsat ikke ’fri’, foretages kontrolskanning i 36 uger. Er orificium internum stadig dækket af placenta, skal patienten føde ved sectio.
- Undersøge fosteret for misdannelser. Sensitiviteten for de forskellige misdannelser er meget forskellig: for neuralrørsdefekter og bugvægsdefekter er den nær 100%, medens omkring 50% af hjertemisdannelser påvises. I tvivlstilfælde samarbejder vi med Rigshospitalet.
Fra starten af 20166 og i en to årig periode, vil gravide få tilbudt en hjerteskanning efter fødslen.
Ultralydundersøgelser senere i graviditeten
Måling af cervixlængde
I udenlandske undersøgelser er det vist, at ultralydskanning er mere nøjagtig end vaginal eksploration til at bedømme længden af cervix.
Cervixlængden måles ved vaginal ultralydskanning på en tom blære, og angiver afstanden fra orificium internum til orificium externum.
Der skal ikke foretages måling af cervix hyppigere end én gang om ugen.
Hvis cervixlængde skal anvendes som screening for præterm fødsel, tyder udenlandske undersøgelser på at hvis cervixlængden i singletongraviditeter er på 25 mm eller mere i 23 uger, er risikoen for at føde prætermt meget lille.
Cervixscanning
Singleton:
Cervixscanningforetages i forbindelse med gennemscanning ved 19 uger.
Såfremt cervixlængden er mere end 25 mm. findes ikke grund til yderligere planlagte cervixscanninger i graviditeten.
Flerfoldsgraviditet:
Cervixscanning foretages første gang ved 23 uger og planlagte yderligere cervixscanninger følger herefter skema for dichoriske og monochoriske gemelli.
Doppler flow bestemmelse
I 3. trimester af graviditeten kan man få et mål for fosterets tilstand ved at måle flowmodstanden i arteria umbilicalis. Den vigtigste indikation for undersøgelsen er mistanke om intrauterin væksthæmning (målt ved en vægtafvigelse på mere end –22% vurderet ved ultralydskanning).
Doppler flow bestemmelsen angives som PI (pulsatility index) samt flowklasse. Flowklasse 0 er normalt, medens flowklasse 3 er svært patologisk. Værdien for PI indtegnes på et skema, der ligger i journalen.
Hyppigheden af kontrol med Doppler flow afhænger dels af graden af intrauterin væksthæmning, dels af resultatet af Doppler-undersøgelsen.
Afdelingen følger Sandbjerg-guidelines med hensyn til kontrol og videre håndtering af patologiske flow-værdier – se vedlagte skema.
Undersøgerne
Alle gennemskanninger i graviditetsuge 18-20 udføres af sonografer på afdelingens ultralydklinik. Hvis sonografen har mistanke om en fostermisdannelse, kaldes en af overlægerne, der er tilknyttet ultralydfunktionen. Ved behov for en second opinion, kan patienten henvises til ultralydklinikken, Rigshospitalet.
Ultralydskanninger efter uge 20, primært mhp. tilvækst af fosteret foretages enten på ultralydklinikken (af sonograferne) eller i svangreambulatoriet (af de afdelingslæger, der har kørekort til denne type undersøgelse). Er der behov for supervision eller assistance, tilkaldes en af de to overlæger, der er tilknyttet ultralydfunktionen.
Doppler flow undersøgelser foretages kun på ultralydlaboratoriet af sonografer eller afdelingslæger med kørekort til denne funktion. Ved patologisk flow, tilkaldes overlæge.
Checkskema i forbindelse med nakkefoldsskanning
Link:
Ultralydsskanning i graviditeten Diagnoser ved ultralydsskanning ved Joe Woo. Omfattende side med informationer om ULS
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|