eller
Find siden via vejledninger
- Thalassæmi og graviditet
eller
Find siden via vejledninger
Thalassæmi og graviditet
2018
Baggrund
-
I Danmark bærer ca. 3-4 % af indvandrerbefolkningen et af generne for hæmoglobinopati.
- spontan abort,
- præterm fødsel,
- intrauterin væksthæmning (IUGR) og
- oligohydramnios hos fosteret.
- kardiomyopati,
- diabetes mellitus,
- hypothyroidisme og
- hypoparathyroidisme.
Hæmoglobin H-sygdom, beta-thalassaemia intermedia og især beta-thalassaemia major er forbundet med en forøget risiko for både mor og barn.
-
Risiko for barnet:
HbA består af 4 kæder (alfa2 beta2) og udgør 98 % af normalt hæmoglobin.
Thalassæmi skyldes en defekt af en af globin-kæderne (alfa- eller betaglobulin) som danner HbA. Dette medfører reduceret syntese af hæmoglobin og dermed defekt hæmoglobinisering af erytrocytterne og resultatet bliver hypokrom, mikrocytær anæmi.
-
Forekomst:
- Personer med tre normale gener danner tilstrækkelig alfa-globin til at have normal hæmoglobinværdi (stille bærere)
- Ved to normale gener betegnes tilstanden alfa-thalassæmi minor
- Når kun et gen er funktionelt, har patienten hæmoglobin H sygdom (intermedia)
- Ved alfa-thalassæmi major fungerer ingen af generne, og graviditeten resulterer i spontan abort/dødfødsel pga. hydrops føtalis
Alfa-thalassæmierne forekommer hovedsagelig hos personer fra Sydøstasien, Kina, Indien og Mellemøsten, sjældnere hos afrikanere. Alfa-thalassæmi minor giver ingen symptomer.
Alfa-thalassæmi intermedia/hæmoglobin H sygdom giver kronisk hæmolytisk anæmi af variabel sværhedsgrad og splenomegali.
Akutte blodtransfusionskrævende forværringer kan opstå i forbindelse med graviditet, fysisk stress, infektioner mm.
Alfa-thalassæmierne skyldes vanligvis deletion i et eller flere af generne, som koder for alfa-globin.
Det kliniske billede afgøres af, hvor mange af de fire gener som er afficeret:
Kliniske Fund:Grad af anæmi Hæmatokrit MCV (fL) Retikulocyttal Hb elektroforese Alfa-thalassæmia minor Mild 32-40% 60-75 Normal Normal. Ingen HbH Alfa-thalassæmia intermedia/ Hæmoglobin H sygdom Variabel, alvorlig 22-32% 60-75 Forhøjet HbH (10-40% af hæmoglobinet)
-
Forekomst:
- Personer med heterozygot beta0 eller heterozygot beta+ (ßo/ß eller ß+/ß) har beta-thalassæmi minor
- Homozygot beta+ (ß+/ß+) eller heterozygot (ßo/ß+) kaldes beta-thalassæmi intermedia
- Homozygot beta0 (ßo/ßo) betegnes beta-thalassæmi major
Beta-thalassæmier findes først og fremmest i middelhavslandene, særlig Grækenland, Italien og Spanien. Enkelte tilfælde ses også i Kina, andre asiatiske lande og Afrika.
Beta-thalassæmi minor:
let mikrocytær anæmi som ikke har klinisk betydning. Dog kan der udvikles symptomgivende anæmi under graviditet. Patienter med thalassæmi minor kræver normalt ikke en specifik behandling.
Kan forveksles med jernmangel anæmi. Beta-thalassæmi intermedia:
let kronisk hæmolytisk anæmi, splenomegali og evt. knogledeformiteter. Akutte transfusionskrævende forværringer kan opstå i forbindelse med graviditet, fysisk stress, infektioner mm. Regelmæssige transfusioner kan på sigt givehæmosiderose Beta-thalassæmi major:
fra ca. seks-måneders alderen alvorlig transfusionskrævende anæmi. Klinisk: Vækstretardering, knoglemisdannelser, endokrinopatier (specielt hypogonadisme), hepato-splenomegali og ikterus. Kræver ofte fertilitetsbehandling for at opnå graviditet. Regelmæssige transfusioner, med behørig respekt for risikoen for hæmosiderose og symptomer, som ligner hæmokromatose, reducerer de negative konsekvenser af sygdommene.
(Hæmokromatose og hæmosiderose jvf Den store danske Beta-thalassæmi er forårsaget af en eller flere punktmutationer i beta-globin genet.
Defekter som medfører ophørt ekspression af beta-globin genet, betegnes ßo, mens defekter som giver reduceret produktion, kaldes beta+.
Det kliniske billede afgøres af, hvor stor produktionen af beta-globin er:Grad af anæmi Hæmatokrit MCV (fL) Retikulocyttal Hb elektroforese Beta-thalassæmia minor Mild 28-40% 55-75 Normal eller let øget HbA 80-95%, HbA2 4-8% og HbF 1-5 % Beta-thalassæmia major Svær Kan falde til <10% 50-70 Lav Fravær af HbA, varierende mængde HbA2 og 90-96% HbF
- Egen læge bør udføre screening af kvinder fra områder med høj prævalens.
- Ved sygdom hos den gravide, skal barnefar screenes, hvis han også er fra risikoområde.
- Screeningen kan initialt være bestemmelse af MCV. Et MCV-niveau over 78 fl udelukker med stor sandsynlighed thalassæmi.
- OBS! MCV kan ved opbevaring ved stuetemperatur stige op til 15 % pr. døgn.
- I hospitalsregi bestilles blodprøve pakken ”anæmiprøver”
NB: Når MCV og MCH er lav skal jernmangelanæmi udelukkes og behandles til s-ferritin = 30, da jernmangelanæmi giver falsk-negativ elektroforese. Hvis blodprøverne giver mistanke om thalassæmi bør blodudstryg og hæmoglobin elektroforese udføres (Blodprøve pakken ”Hæmoglobintype” nummer NPU 17703).
Hæmoglobin elektroforese udføres på Hæmatologisk Forskningslaboratorium, Herlev hospital. Laboratorie-svar med konklusion ses under ’Hæmoglobintype gruppe; Hb (B).
Differential diagnoser: andre hæmolytiske anæmier, bl.a. glukose-6-fosfatdehydrogenase mangel sfærocytose, seglcelleanæmi
- Genetisk rådgivning gives til
- Par hvor begge har thalassæmi/ stille bærere (alle typer) eller hvor det ikke er muligt at undersøge fader
- Forældre som har født børn med thalassæmi tidligere (alle typer)
-
Under graviditet og svangreomsorg
- Gravide med ikke transfusionskrævende thalassæmi har samme risiko for at få jernmangelanæmi som andre gravide og skal derfor have jerntilskud med tab. Jern C ved lave jernparametre (som andre gravide).
- Folinsyre 5 mg dgl. under hele graviditet til alle gravide med thalassæmi
- Omvisitering til svangrekontrol og fødsel på hospital med hæmatologisk specialafdeling (Herlev), skal ske for:
- Alle gravide med beta-thalassæmi major samt
- gravide med beta-thalassæmi intermedia eller
- alfa-thalassæmia intermedia/hæmoglobin H sygdom, som har været i behandling med regelmæssige transfusioner før graviditet eller
- gravide som udvikler svær anæmi og har fået mere end 9 portioner SAGM under graviditet
- Gravide med thalassæmi minor og Hb = 6,0 mmolL går til almindelig svangrekontrol.
- Ultralyd tilvækst i GA 28 og 34
- Ved Hb mellem 5 og 6 mmol/l tages anæmiprøver
- Ved Hb <5 mmol/l følges den gravide som ved thalasæmi-intermedia
- Gravide med Beta-thalassæmi intermedia og alfa-thalassæmi intermedia/hæmoglobin H sygdom som ikke kræver regelmæssige transfusioner eller får mindre end 10 portioner SAGM under graviditet kan følges i almindelig svangreambulatorie, evt. i tæt samarbejde med hæmatolog.
- Ved forværret maternel anæmi med Hb under 5,0 mmoll, symptomgivende anæmi eller tegn på IUGR hos en gravid med beta-thalassaemia intermedia eller hæmoglobin H sygdom, bør man overveje blodtransfusioner. Hæmoglobinmålet er 6 mmol/l.
- Ved Hb =5,0 mmol/l : Tilvækstskanning i GA 28 og 34 samt anæmiprøver
- Ved Hb under 5,0 mmol/l: Tilvækst hver 4 uge efter GA 24 samt anæmiprøver
- Tromboseprofylakse: Splenektomerede eller ved trombocytter over 600 x 109/l - tablet acetylsalicylsyre 75 mg en gang dagligt, som seponeres i uge 37. Ved både splenektomi og trombocytter over 600 x 109/l anbefales tromboseprofylakse med inj. Innohep 4.500 IE og acetylsalicylsyre 75 mg dagligt.
Når en gravid med thalassæmi skal føde, er der ikke særlige forholdsregler. Thalassæmi i sig selv er ikke indikation for sectio eller igangsættelse. Post partum
Normalt post partum regime- Poole JH. Thalassemia and Pregnancy. J Perinat Neonat Nurs 2003;17:196–208
- Lægehåndbogen. Talassæmi
- Overview, epidemiology & pathophysiology of thalassemia. Iron Health Alliance. www.ironhealthalliance.com/professionals/
- Sirichotiyakul S, Tantipalakorn C, Sanguansermsri T et al. Erythrocyte osmotic fragility test for screening of alpha-thalassemia-1 and beta-thalassemia trait in pregnancy. Int J GynecologObstet 2004;86:347–350
- Galanello R, Origa R. Beta-thalassemia. Orphanet J Rare Dis 2010;5:11
- Birgens HS, Karle H, Guldberg P, Güttler F Hemoglobinopathy in the County of Copenhagen. Ugeskrift for laeger 1997;159:3934-9
- Giordano PC. Strategies for basic laboratory diagnostics of the hemoglobinopathies in multi-ethnic societies: interpretation of results and pitfalls. Int J Lab Hematol 2013;35:465-79
- MediBox - Graviditetsundersøgelse - svangreundersøgelse 1. www.medibox.dk/
- MediBox- Anæmi hos indvandrere, hæmoglobinopatier. www.medibox.dk/
- Casale M, Citarella S, Filosa A et at. Endocrine function and bone disease during long-term chelation therapy with deferasirox in patients with ß-thalassemia major. Am JHematol 2014 ;89(12):1102-6
- Sheiner E, Levy A, Yerushalmi R et al. Beta-thalassemia minor during pregnancy. Obstet Gynecol 2004;103:1273-7
- Tuck SM. Fertility and pregnancy in thalassemia major. Ann N Y Acad Sci 2005;1054:300-7
- Origa R, Piga A, Quarta G et at. Pregnancy and beta-thalassemia: an Italian multicenter experience. Haematologica 2010;95:376-81
- Thompson AA, Kim HY, Singer ST et at. Pregnancy outcomes in women with thalassemia in North America and the United Kingdom. AmJHematol 2013;88:771-3
- Charoenboon C, Jatavan P, Traisrisilp K et al. Pregnancy outcomes among women with beta-thalassemia trait. Arch Gynecol Obstet 2016;293:771-4
- Tongson T, Srisupundit K, Luewan S. Outcomes of pregnancies affected by hemoglobin H disease. IntJ GynecolObstet 2009;104:206-8
- Royal College of Obstetricians and Gynaecologists- Management of Beta Thalassaemia in Pregnancy. Green-top Guideline No. 66, March 2014
- VIP instruks fra Herlev Hospital Hæmatologisk afd.: Thalassæmi
- Leung TY, Lao TT. Thalassaemia in pregnancy. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol 2012;26:37-51
- Taher AT, Radwan A, Viprakasit V. When to consider transfusion therapy for patients with non-transfusion-dependent thalassaemia. Vox Sanguinis 2015;108:1-10
- Diamantidis MD, Neokleous N, Agapidou A et at. Iron chelation therapy of transfusion-dependent ß-thalassemia during pregnancy in the era of novel drugs: is deferasirox toxic? Int J Hematol 2016;1-8
- Naik RP, Lanzkron S Baby on board: what you need to know about pregnancy in the hemoglobinpathies. Hematology Am Soc Hematol Educ Program 2012;208-14
- Lægehåndbogen. Hæmoglobin. (15. april 2016)
- Sundhedsstyrelsen. Center for Forebyggelse. Screening a gravide indvandre for hæmoglobiopatier Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2009; 9(3)
Tilbage til indledningen Home Index for procedure
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
Dette dokument er forældetMåske du ledte efter
- Thalassæmi og graviditet
eller
Find siden via vejledninger
|