|
Terminsark (beregning af "uger" i forhold til teminsdatoen) Baggrund: Bestemmelse af terminen ud fra ultralydsskanning tidligere end gestationsalder 22 uger er mere nøjagtig end terminsbestemmelse ud fra sidste menstruation (SM) ved brug af Naegele's regel (Terminen =SM+ 280 dage). Ved anvendelse af ultralydsbestemt termin klassificeres lidt færre fødsler som præterme, flere fødsler à terme og væsentligt færre postterme. Som følge heraf sættes signifikant færre fødsler i gang p.g.a. graviditas prolongata uden at dette påvirker perinatalt outcome. Ultralydsbaseret terminsbestemmelse er sikker før gestationsalder 22+0 uger sv.t. hovedomfang (HO) på 200 mm. Procedure for terminsbestemmelse Som hovedregel fastsættes terminen ved nakkefoldskanningen, selv om der er foretaget ultralydskanning tidligere i graviditeten. Såfremt 1. UL-skanning foretages < 14+1 uger: Terminen fastsættes ud fra Crown-rump-length(CRL), ved indtastning i Astraia. GA 12+0 sv.t. 55 mm (med 10-90 % liggende inden for 47-63mm) (Ultrasound Obstet Gynecol 2014) Såfremt man ikke kan opnå en tilfredsstillende CRL kan HO anvendes . Såfremt 1. ultralydskanning foretages >14+1 og <22+0 uger: Terminen fastsættes udfra HO (96-200mm). Såfremt det ikke er muligt at måle HO f.eks ved akrani kan femurlængde(FL) anvendes. Såfremt 1. ultralydskanning foretages >22+0 uger: Terminen fastsættes ud fra HO. Øvrige biometrier måles og der foretages gennemskanning samt flowmåling i a.umbilicalis. Biometrier og flow i a.umbilicalis gentages efter 2 uger for at sikre at barnet ikke har højere gestationsalder, men er væksthæmmet.
Referencer:
|