![]() |
Resume LS kan ikke kureres, men tilstanden kan kontrolleres. Behandling hæmmer resultatet af den kroniske inflammation og forebygges formentlig maligne transformering. Indhold:
Ætiologi Symptomer Fund Differentialdiagnose Behandling Kontrol Graviditet og fødsel Stansebiopsi Referencer Definition En benign kronisk progressiv hudsygdom karakteriseret ved inflammation, udtynding af huden og karakteristiske dermale forandringer, der følges af kløe og smerte lokaliseret til anogenitalområdet for 85-98% af tilfældene. Bekræftes ved vedvarende forandringer med histologi (se vejledning herunder). Ætiologi og forekomst Ukendt ætiologi, formentlig autoimmun genese. Ses oftest blandt peri- eller postmenopausal Piger i præpuberteten udgør op til 10 %. Ca. 2-3 % af patienterne i praktiserende gynækologers konsultation har LS. Maligne transformering hos 4-6% af kvinder med LS. Kan også ses hos mænd, hvor sygdommen kan give phimosis. Diagnose
Der ses hypopigmenterede områder eller plaks. Huden er ofte atrofisk, fint rynket og skinnende, større eller mindre områder er angrebet. Forandringerne kan også være haemorhagiske, hyperkeratotiske, bulløse eller med ulcerationer. LS ses især på labia minora og majora, i perineum (68%), svarende til klitoris (70%) og perianalt (32%). Desuden ses fusion eller skrumpning af labia minora som kan forsvinde. Arkitekturen af vulva kan angribes med svær stenose af introitus og phimosis af præputium clitoridis til følge. Forandringerne kan antage ottetals-konfiguration med forandringer i vulva og perianalt (se figur 46) . Vagina angribes som hovedregel ikke. ![]() Figur 1: Lichen sclerosus (Ciba Geigy Netters Collection) ![]() Figur 2 Lichen i moderat grad. (venligst udlånt af Sundhed.dk) ![]() Figur 3. Lichen i svær grad (venligst udlånt af sundhed.dk) Se evt. figurerne 46 til 52 på Vesna Kesic, Colposcopy of the vulva, perineum and anal canal. Andre undersøgelser Optimalt stilles diagnosen ved stansebiopsi/biopsi (se herunder). Er prøven ikke repræsentativ eller har pt. fået steroid- eller anden behandling, viser histologien alene kronisk inflammation, . TSH og TPO. (hvis TPO er forhøjet, men TSH normal, skal patienten have kontrolleret TSH en gang om året) Differentialdiagnoser Lichen Planus. Lichen Simplex Chronicus. HPV-infektion. Vulvadysplasi. Vulvodyni. Formålet er at reducere gener, forebygge yderligere sklerosering og reducere risikoen for udvikling af karcinom i vulva.
Fedtcreme: Der påsmøres fedtcreme 2 gange om dagen (livslang behandling). Decubal ®, Locobase Repair ®, Zactoline (gefionapotek.dk), Ceridal ® og Warming basiscreme ® har plads i behandlingen. Dermovat salve 0,5mg/gram: Påsmøres i små mængder ved sengetid i 4 uger. Herefter hver anden aften i 4 uger. Siden 2 gange om ugen i 4 uger og til sidst 1 gang om ugen. Behandlingseffekt efter 3 mdr. (for nydiagnostiserede) Vurderes ud fra patientens subjektive symptomer, og obj. fund (reduktion af hyperkeratosen, fissurer, sårdannelse og subepitheliale blødninger). Ved forværring af symptomer når behandlingshyppigheden nedsættes, øges hyppigheden af appliceringen, indtil symptomerne igen er aftaget, hvorefter reduktion kan forsøges. Salve tåles bedre end creme. Mængden de første tre måneder bør ikke overstige 30 g. Herefter 30-60 g årligt. Undgå at udskriv mere end 25 g Dermovat ad gangen. Steroid: Lokal injektion af steroid (Kenalog 5-20 mg eller Lederspan) kan anvendes til lokaliserede hyperkeratoser. Injektionen gives i lokal analgesi 1 gang månedligt. Malignitet bør udelukkes ved biopsi. Ved behandlingssvigt bør overvejes: - Retinoider i høj dosis er i nogle tilfælde fundet effektive til behandling af lichen sclerosus. Dog findes der signifikante og potentielt skadelige bivirkninger ved brug. Kirurgi Formål med den kirurgiske behandling er korrektion af anatomiske forandringer, specielt ved stenose af introitus vaginae, hvor medicisnk beh. og evt Hegarbeh. ingen effekt har haft. Symptomerne skal vøre udtalte. Ved udvikling af carcinom foretrækkeskirurgi. Anden behandling UVA1 fototerapi: Ikke fuldt testet Fotodynamisk terapi: Ikke fuldt testet. Det kan være nødvendigt at henvise til sexolog. Ved dyspareuni, kan der blive behov for Hegar-behandling (gradvis dillatation) Ved irritation, smerter og brændende fornemmelse: Ovevej infektion med fx Staphylococcus, Streptococcus eller Candida og behandl herefter. Vulvadysplasi: SeVIP vejledning fra Herlev. Patienter med vulva HSIL kan behandles med Aldara 5%. Påsmøres i tyndt lag 2-3 gange ugentlig. Afvaskes efter 8 timer. Behandling i mindst 12-16 uger. For enkelte patienter livslangt. Hos mange patienter medfører behandlingen gener i form af svie, rødme, udslet, hvorfor længden pr behandling kan reduceres til færre timer, og kan afhjælpes ved at optrappe langsomt fra 2x ugentlig i 2 uger og herefter, hvis behandlingen tåles, 3x ugentlig. Du skal sikre dig, at pt ved hvor creamen skal bruges. Skema til patienten. Komplikationer Ca. 5% risiko for udvikling af vulvacancer. Hverken varighed af sygdommen, symptomer eller ophævet arkitekturen af vulva er gode indikatorer for mistanke om malignitet (7). Afhængig af sværhedsgraden og sikkerhed af diagnosen, kontrol i amb. efter 1-12 måneder. I starten hyppigt Ved stabile forhold afsluttes pt. fra gyn regi, til årlige kontroller hos egen læge. Ved manglende patientcompliance kan tættere kontrol være indiceret. Ved behov for Hegar-behandling, kan patienten følges i gynækologisk regi. Henvisning og kontrol hos læge med specialviden på området bør ske ved
LS-patienter med ukompliceret sygdom, vil ofte kunne føde vaginalt. Ved behov konfereres med lægerne på vulvaklinikken om behandling og fødselsmåde. Stansebiopsi Anlæg lokal analgesi. Den bedste biopsi opnås fra kanten af læsionen (fortykkede, uregelmæssige hvide pletter, erosioner eller ulcerationer) hvor huden ikke er eroderet. Hud er bedre end slimhinde.
![]() Figur 3: Stansebiopsi (http://www.hudguide.no/helsepersonell/dermatologi/stansebiopsi/)
1. https://pri.rn.dk/Sider/22958.aspx 2. Dansk patientforening 3. Medscape 4. Vesna Kesic, Colposcopy of the vulva, perineum and anal canal. 5. Lægehåndbogen 6. Uptodate.com 7. Jones RW1 et all. Clinically identifying women with vulvar lichen sclerosus at increased risk of squamous cell carcinoma: a case-control study. J Reprod Med. 2004 Oct;49(10):808-11. 8. Jones RW, Scurry J, Neill S, MacLean AB Guidelines for the follow-up of women with vulvar lichen sclerosus in specialist clinics. Am J Obstet Gynecol. 2008;198(5):496.e1 (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?term=17905173)
|