Formål
Formålet med vejledningen er at sikre, at patientbehandlingen sker i respekt for patientens ret til selvbestemmelse og i overensstemmelse med dansk lovgivning samt JCIA: ”Standarder for hospitaler”.
Aktuelle vejledning er et sammendrag af procedurerne: ”Informeret samtykke til behandling”, ”Undersøgelse ved de kliniske serviceafdelinger, ordination og rekvisition” samt proceduren: ”Kirurgisk behandling”. Disse procedurer gælder for hele HvH og kan findes på Intrantettet.
Ansvar og organisering
Pligten til og ansvaret for at give patienten information, samt indhentning og dokumentere af samtykke, påhviler den behandlingsansvarlige sundhedsperson.
Juridiske forhold
For at et samtykke er juridisk gyldigt, skal patienten:
- inden stillingtagen til behandling eller diagnostik have modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information.
- være i stand til at overskue samtykkets konsekvenser ud fra informationerne.
- være fyldt 15 år
- på ethvert tidspunkt kunne tilbagekalde sit samtykke
Indhold af information
Indhold af information vedr. diagnostik og behandling
Informationen til patienten skal som minimum indeholde:
- alle for patienten relevante oplysninger om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmetoder, prognoser, risici, bivirkninger, komplikationer, herunder senfølger, mulighed for pleje osv.
- andre eventuelle fagligt ligeværdige behandlingsmuligheder eller diagnostiske procedurer.
- konsekvenserne såfremt der ikke iværksættes diagnostik eller behandling.
- navnet på den behandlingsansvarlige sundhedsperson.
Omfang af information
Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen eller de diagnostiske procedurer ved en ikke livstruende tilstand, medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. I hvilket omfang sundhedspersonen har pligt til at informere om mulige komplikationer må vurderes i forhold til sygdommens alvor og i forhold til, hvad man forventer at opnå ved den påtænkte behandling eller diagnostiske procedure.
Ved øjeblikkelig behandling
Hvis øjeblikkelig behandling eller diagnostik er påkrævet, men patienten er ude af stand til at samtykke, kan behandling eller diagnostikken indledes eller forsætte uden samtykke, hvis det sker for:
- at sikre patientens overlevelse eller
- at forbedre patientens chance for overlevelse på længere sigt eller
- at opnå et væsentligt bedre resultat af behandlingen eller diagnostikken
Det ufødte barns tarv tilsidesætter således ikke kravet om informeret samtykke fra moderen.
Informationens form
Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.
Informationen skal altid gives mundtligt og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, suppleres med skriftlig information. En skriftlig information kan aldrig stå alene.
Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke.
Dokumentation
Dokumentation af information og samtykke
På kontinuationerne i patientjournalens læge- eller sygeplejedel skal noteres:
- indikationen for indgrebet eller den diagnostiske procedure
- hvilken information samt skriftligt informationsmateriale der er givet til patienten
- patientens tilkendegivelser på baggrund af den givne information
- afgivet samtykke til diagnostik eller behandling
- ved stedfortrædende samtykke navnet på stedfortræder
- navnet på den der har givet informationen og den der har indhentet samtykke
- dato for given information og indhentet samtykke
I marginen ud for denne dokumentation markeres ”Inf”.
Såfremt dokumentationen findes på et samtaleark el.lign. henvises hertil ud for ”Inf”.
Referencer
Information af operationspatienten
Procedure på HH´s intranet vedr.: Informeret samtykke til behandling.
Procedure på HH´s intranet vedr.: Stedfortrædende samtykke til behandling.
Procedure på HH´s intranet vedr.: Kirurgiske behandling
Procedure på HH´s intranet vedr.: Undersøgelse ved de kliniske serviceafdelinger, ordination og rekvisition
Procedure på HH´s intranet vedr.: Videregivelse af helbredsoplysninger
Procedure på HH´s intranet vedr.: Vejledning af patienter og pårørende
Kapitlet RE samt standarderne BE.5.7, BE.7.1, VE.1, VE.1.2. i JCIA
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
|