Organisation
Histologisk diagnosticerede tilfælde af cervix-cancer henvises til videreudredning inkl. stadie-inddeling og behandling på gynækologiske afdeling på Rigshospitalet. Henvisningen skal sendes som cancerpakke-forløb til RH, evt. konf med RH via Onkofonen.
Husk: Notat om information givet til patienten
Epidemiologi
Risikoen for livmoderhalskræft er faldet markant siden 1960'erne. Siden 2000 har risikoen dog været konstant, men forventes at falde de kommende år som effekt af tilbuddet om HPV-vaccination til 12-årige.
Risikoen er højest for kvinder i 35-39-års-alderen, men der ses også et peak i incidensen omkrin 75 års alderen. Det er dog muligt at denne anden peak skyldes et screenings- fænomen, snarere end sygdommens naturhistorie.
Overlevelsen har været konstant de seneste 10 år.
Der findes 336 nye tilfælde i DK om året (2016) og der er 113 kvinder der dør af sygdommen om året (2016).
Ætiologi og risikofaktorer
Der er evidens for, og konsensus om, at persisterende infektion med visse høj-risiko typer af human papillomavirus (HR-HPV) er obligat faktor i udviklingen af cervikal dysplasi og cervix-cancer. Livstidsrisiko for HPV-infektion i den danske befolkning er høj (>80%), men de fleste infektioner remitterer spontant i løbet af 6- 18mnd. Årsagen til at enkelte personer udvikler persisterende infektion kendes ikke, men formodes at være immunologisk betinget og immunsupression øger signifikant risiko herfor. Multiple partnere er vigtigste risikofaktor for HPV- infektion. Rygning øger risikoen for persisterende infektion og dermed udviklingen af dysplasi (husk anbefaling om rygeophør).
Ca. 50% af alle danske kvinder der diagnosticeres med cervix-cancer har slet ikke, eller kun i begrænset omfang, deltaget i screenings-programmet for cervix-cancer. Kvinder der ikke har fået udført cervix-cytologisk prøve indenfor de sidste 10 år, har op mod 12 gange forøget risiko for cervikal malignitet. Der er høj evidens for at HPV-vaccination af yngre kvinder før sexuel debut, giver effektiv beskyttelse mod smitte af de vigtigste HR-HPV.
Effekten af vaccination af ældre kvinder som tidligere er blevet smittet med HPV er fortsat til stede, men mindre.
Histologiske typer
- Planocellulært carcinom: 85- 85%
- Adenocarcinomer. Ca. 5-10%
- Adenosquamøse carcinomer. Ca. 3%
- Udifferentierede carcinomer.
- Verrukøst carcinom
Diagnose
Undersøgelser.
- GU med vaginal ultralydskanning
- Kolposkopi, biopsi fra portio og cervikal-skrab (KBC) eller diagnostisk konisation
- EndoCyto-brush udføres ikke på HvH, da det ikke giver yderligere information om patologi i endocervix udover cervixcytologi som typisk allerede er udført.
- GU i GA evt. med cystoskopi og rektoskopi mhp. stadie-inddeling (udføres på RH)
- UL af urinvejerne
- PET-CT (udføres på RH)
- Evt. MR
Inddeling og behandling (se FIGO)
Patienterne inddeles i grupperne A, B, C og D efter stadie og valg af behandling.
- Gruppe A: Patienter med stadium IA sygdom.
- Gruppe B: Patienter med stadium IB1, uden behov for postoperativ onkologisk behandling.
- Gruppe C: Patienter med stadium IB, med behov for postoperativ onkologisk behandling og patienter med stadium IB2-IIB henvist til primær onkologisk behandling.
- Gruppe D: Patienter med stadium III-IVA sygdom.
- Gruppen af patienter med blivende sygdom (kan ikke kureres): Stadium IVB og patienter med blivende sygdom efter primær behandling.
I Region Hovedstaden foregår kirurgisk behandling af cervicis cancer i Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet og onkologisk behandling i Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.
- Patienter i gruppe A behandles med konisation eller simpel hysterektomi. Recidivrisikoen er ekstremt lav.
- Patienter i gruppe B behandles med radikal hysterektomi eller radikal trachelektomi, og pelvin lymfadenektomi. Recidivrisikoen er estimeret til 5-6 % baseret på evaluering af subgrupper fra publicerede studier.
- Patienter i gruppe C behandles forskelligt i henhold til operabilitet. Primært operable patienter får foretaget radikal hysterektomi og pelvin lymfadenektomi. Histopatologiske karakteristika angiver indikation for postoperativ behandling med stråleterapi og evt. kemoterapi.
Primært inoperable patienter behandles med stråle og evt kemoterapi. Patienterne har større risiko for recidiv uden for strålefeltet end indenfor strålefeltet.
- Patienter i gruppe D behandles med primær stråleterapi og evt. kemoterapi. Patienterne har risiko for persisterende sygdom efter behandlingen og risiko for recidiv udenfor strålefeltet.
- Gruppen af patienter med persisterende sygdom kan have gennemgået forskellige former for behandling oftest kemo- eller stråleterapi.
Mindre centrale recidiver (3 cm) er potentielt kurable. Et sådant recidiv vil oftest være symptomatisk. Der foreligger ikke randomiserede undersøgelser, som belyser effekten af opfølgning på overlevelsen af kvinder med cervix cancer efter kirurgisk behandling.
Behandling cervix- cancer, DGCD
Se grafik
FIGO Stadieinddeling 2019
Prognose
De fleste helbredte kvinder lever et næsten fuldstændigt normalt liv efter behandlingen. Dog har en væsentlig del af de kvinder, der har fået strålebehandling, seksuelle problemer i form af dyspareuni samt ændringer i vandladnings- og afføringsmønsteret.
5 års overlevelse er forskellig fra materiale til materiale:
Stadium | 5 år overlevelses i % |
0 | 100 |
IA1 | 98-100 |
IA2 | 97-99 |
IB | 76-92 |
IIA | 70-78 |
IIB | 57-77 |
III | 35-38 |
IV | 5-15 |
Oplysnig til kvinderne:
Alle kvinder som alene er kirurgisk behandlet for gynækologisk kræft, skal tilbydes tilmelding til kurset "Opfølgningskursus for kvinder opereret for kræft i underlivet". Kvinder som også modtager onkologisk behandling for gynækologisk kræft, tilbydes også tilmelding til rehabiliteringstilbuddet "Kursus for kvinder om kræft i underlivet".
Kontrol
Gruppe A:
- Efter konisation kan denne gruppe patienter følges ligesom kvinder, der har fået foretaget konisering pga. dysplasi: Gynækologisk undersøgelse med cytologi og HPV-test efter 6 måneder. Hvis denne er negativ kan patienten overgå til screeningsprogram hos egen læge.
- Efter hysterektomi kan patienterne afsluttes i forbindelse med udskrivelse.
Gruppe B:
- Patienter, der er færdigbehandlet, ses til opfølgning gynækologisk ambulatorium efter 4 måneder. Der skal ved denne lejlighed laves behovsvurdering.
- Der laves individuel opfølgningsplan. Denne bør normalt ikke overskride samlet 3 år.
- Fravælger patienten kliniske undersøgelser, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 3 år, i hvilket tidsrum patienterne kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer kvinden skal reagere på. Alternativt kan der tilbydes undersøgelser hver 4. måned i op til 2 år, herefter hver 6. måned i op til 3 år.
- Patienter, der har fået foretaget pelvin lymfadenektomi vurderes særlig med hensyn til udvikling af lymfødem og symptomgivende lymfocele. Disse henvises til fysioterapi mhp. behandling.
Gruppe C og D:
- Patienterne bør tilbydes opfølgning efter afsluttet strålebehandling. Der laves individuel opfølgningsplan. Denne bør normalt ikke overskride samlet 5 år. Opfølgningen skal rettes imod de senfølger behandlingen kan give og de interventionsmuligheder, der findes.
- Første opfølgning skal ligge 1 måned efter afsluttet onkologisk behandling og varetages af en sygeplejerske. Ved denne lejlighed laves behovsvurdering.
- •Fravælger patienten fremmøde, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 5 år, i hvilket tidsrum patienterne kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for en rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer kvinden skal reagere på.
- Evaluerende billeddiagnostik 3 måneder efter afsluttet strålebehandling tilbydes som kvalitetskontrol af behandlingen og til identifikation af patienter med sygdom udenfor strålefeltet. Efterfølgende anbefales det kun at udføre PET-CT-scanning med henblik på verificering ved klinisk mistanke om evt. fjernrecidiv i forbindelse med udredning for lokalt recidiv.
- Patienter, der har fået foretaget pelvin lymfadenektomi vurderes særlig med hensyn til udvikling af lymfødem og symptomgivende lymfocele. Disse henvises til fysioterapi mhp. behandling.
- Det anbefales at udføre gynækologisk undersøgelse såfremt patienten frembyder gynækologiske symptomer eller med henblik på at afklare vaginal toxicitet af strålebehandlingen.
Gruppen af patienter med fortsat sygdom:
- Patienter, der har fået onkologisk behandling, følges i onkologisk regi. Der laves en individuel opfølgningsplan. Varigheden af denne er helt individuel.
- Første opfølgning skal ligge 1 måned efter afsluttet onkologisk behandling og varetages af en sygeplejerske. Ved denne lejlighed laves behovsvurdering.
- Fravælger patienten fremmøde, skal der være mulighed for et åbent forløb i samlet 5 år, i hvilket tidsrum patienterne kan henvende sig til den opfølgende afdeling og tilses inden for rimelig tidsgrænse. Der gives såvel skriftlig som mundtlig information om, hvilke symptomer kvinden skal reagere på.
Hormonsubstitution
Hvis patienten har klimakterielle gener, kan hun tilbydes hormonsubstitution. Såfremt der er foretaget hysterektomi tilbydes kontinuerlig østrogen, efter strålebehandling kan der tilbydes kontinuerlig kombinationsbehandling.
Recidivbehandling
Recidiv skal verificeres histologisk. Ved små recidiver vurderes patienten med henblik på eventuel kirurgisk behandling. Øvrige recidiver behandles onkologisk.
Der henvises endvidere til Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, hvor der under fanen "Guidelines" findes opfølgningsprogrammer for gynækologiske kræftformer. Her findes som supplering til Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogrammer en præcisering af evt. særlige forhold, der skal tages i betragtning, når den individuelle plan aftales med patienten.
Referencer:
Zur Hausen H. Papillomavirus and cancer: from basic studies to clinical application. Nat Rev Cancer. 2002 May;2(5):342-50.
Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Kejs AMT, Hertzum-Larsen R, Johannesen TB, Khan S, Leinonen MK, Ólafsdóttir E, Petersen T, Schmidt LKH, Trykker H, Storm HH. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version 7.3 (08.07.2016). Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society. Available from http://www.ancr.nu, accessed on day/month/year.
Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Bray F, Gjerstorff ML, Klint A, Køtlum JE, Olafsdóttir E, Pukkala E, Storm HH (2010). NORDCAN-a Nordic tool for cancer information, planning, quality control and research. Acta Oncol. 2010 Jun;49(5):725-36.
Gode links på Internettet:
Livmoderhals kræft forum.
Dansk Gynækologisk Cancer´s anbefalinger om visitation og behandling
National Cancer Institute, University of Bonn, Medical Center
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
via overlæge Lars Krag Møller, hvis du har indvendinger eller forslag til udviklingen af aktuelle arbejde
Her har stået mailadressen på Lars, som var redaktør på denne side. Lars er desværre afgået ved døden.
Du er velkommen til at kontakte Birger eller Benny, vores adresser er på Hovedsiden.
Det betyder også at denne side ikke bliver vedligeholdt, og informationerne på siden kan være forældede.
Find siden via vejledninger
Dette dokument er flaget "Muligt forældet"
|