CTG under fødslen - 13-04-2023

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Tilbage til top

Definitioner

Tilbage til top

Fremgangsmåde

CTG ved henvendelse i akutmodtagelsen:
Gravide, som henvender sig i akutmodtagelsen/fødegangen i formodet begyndende fødsel skal have foretaget CTG-kontrol umiddelbart efter den primære undersøgelse, hvis:

• fosterskøn < 2500 g
• præterm (< 37 uger)
• postterm (> 42 uger)
• hypertension/præeklampsi 
• ved uklare problemstillinger (f.eks. dårlig kommunikation med den fødende)
• tidligere dødt eller asfyktisk barn
• ved mindre liv
• følgende medicinske sygdomme hos mater:
• gestationel diabetes, leversygdom, essentiel hypertension, nyresygdom
  • tidligere sectio eller andre operationer på uterus
  • ved grønt fostervand
  • ved langvarig vandafgang  > 18 timer
  • andre patologiske tilstande f.eks. rigelig blødning
  • usikkerhed om hjertelyd lyttet med doptone

Hvem vurderer CTG ?

Den primære vurdering og kategorisering af CTG er en jordemoderopgave.

Ved afvigende eller patologisk CTG konfereres der primært med Klinisk Jordemoder Supervisor (KJS) og ved behov tilkaldes en læge (forvagt). Ved tvivl eller uenighed skal bagvagten også kaldes.

Extern registrering eller caputelektrode?

Der kan anvendes enten extern CTG eller CTG med caputelektrode, idet der dog skal tages følgende hensyn: Efter vandafgang anvendes caputelektrode, hvis der ikke er tale om en teknisk tilfredsstillende ekstern overvågning

Ved teknisk utilfredsstillende ekstern CTG foretages hindesprængning og påsættes caputelektrode, hvis muligt, og hvis kvinden er i fødsel eller skal have igangsat fødslen.
Der bør ikke anvendes caputelektrode (eller skalp-blodprøver), hvis kvinden er HIV-positiv
har akut hepatitis A (bærertilstand findes ikke), eller er Hepatitis C, D eller E antigen positiv.
Hvis kvinden er Hepatitis B positiv, kan skalpelektrode anvendes, hvis det skønnes nødvendigt.
 

Anbefalinger vedrørende fosterovervågning i forhold til ante- og intrapartale risikofaktorer

Kontinuerlig CTG:

CTG anvendes kontinuerligt i udvidelsesfase, nedtrængningsfase og pressefase. Afhængig af CTG og den kliniske situation kan CTG, efter konf. med KJS/læge seponeres i korte perioder af 10-15 min i løbet af udvidelsesfasen. Dette gælder ikke i pressefasen.

FHR basislinje, variabilitet, accelerationer og decelerationer, samt kontraktioners interval og varighed tolkes og beskrives min 1 gang/hver time, hyppigere ved afvigende/patologisk CTG. Ændringer over tid beskrives.

Trådløs CTG: Til fødende med indikation for kontinuerlig CTG kan der monitoreres eksternt med trådløs CTG, såfremt registreringen er af god kvalitet. Ved normal CTG kan der smertelindres i vand med trådløs monitorering i udvidelses- og nedtrængningsfasen, såfremt ingen andre forhold modsiger dette. Dårligt mobiliserede kvinder (ex. pga. fysiske handicap eller højt BMI) må ikke komme i badekar. Det vurderes individuelt, om de er mobiliserbare. Kvinden skal acceptere, at hun skal op af karret straks, hvis jordemoderen finder det indiceret. Fødende med epidural, gemelli, GA <34 uger, polyhydramnios, obs abruptio samt intrapartale risikofaktorer (se skema ovenfor) må ikke monitoreres i badekar. Hypertonikere og præeklamptikere kun ved normalt blodtryk og upåvirket almentilstand og efter konference med obstetrisk bagvagt. Det bør indskærpes for den fødende, at hun skal op af badekaret i pressefase, samt ved nytilkomne risikofaktorer - herunder indikation for caputelektrode.

Intermitterende CTG:

I udvidelses- og nedtrængningsfasen:
-  monitorering med CTG mindst hver 2. time med mindst 20 minutters CTG
-  fosterovervågning med intermitterende auskultation imellem CTG

Kan monitoreres med trådløs CTG i vand, hvis ovenstående kriterier er overholdt.

I pressefasen:
-  kontinuerlig CTG

En visuel tolkning af basislinje (FHR), variabilitet, accelerationer, decelerationer og ændringer af disse karakteristika over tid registreres og dokumenteres som normale, afvigende eller patologiske.

Kontraktioner tolkes, registreres og dokumenteres ved interval og varighed.

Intermitterende auskultation:

Auskultation af fosterhjertelyd ved anvendelse af træstetoskop eller doptone i mindst 60 sekunder, således at der lyttes under kontraktion og mindst 30 sekunder efter kontraktion. Ved ikke normal FHR, skal der påsættes CTG.

I udvidelses- og nedtrængningsfasen:

• lyttes hvert 15-30 minut

BPM, accelerationer og decelerationer registreres og dokumenteres.

Ved ikke normal FHR, skal der påsættes CTG.

I pressefasen:

• lyttes hvert 5 minut eller under/efter hver kontraktion. Der skal lyttes over 3 kontraktioner, hvis beats per minut (BPM) på noget tidspunkt er udenfor normalområdet (110-150 BPM). BPM, accelerationer og decelerationer registreres og dokumenteres.

Ved ikke normal FHR, skal der påsættes CTG.

Kontraktioner tolkes og registreres ved interval og varighed. Der skal altid sikres en sufficient overvågning. Ved dårlig registrering af FHR og/eller kontraktioner, skal der påsættes CTG.

Ved ordination af alle akutte sectioer:

Hvis der ordineres sectio, skal CTG overvågningen fortsætte så længe som muligt, idet caputelektroden fjernes, når caput fødes i forbindelse med sectio, og ekstern overvågning fortsætter indtil afjodning. Dette gælder også, hvis indikationen for sectio ikke er truende asfyksi.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Tilbage til top

Bilag

Tilbage til top