Vulvodyni - 04-11-2025

Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Tilbage til top

En kronisk smertetilstand i vulvaområdet af brændende, sviende og/eller stikkende karakter. Der er diffus ømhed i vulvaområdet og en følelse af hudløshed.

Udløses ved:

• provokation, f.eks. samleje, cykling, berøring, GU eller stramtsiddende tøj
• uprovokeret
• blandingstilstand, dvs. både ved provokation og uprovokeret

Vulvodyni optræder kronisk, intermitterende og episodisk.

Inddeles i:

• primær, dvs. opstået i forbindelse med første coitus eller brug af tampon, eller
• sekundær, hvor smerteproblematikken opstår senere i livet. Man inddeler desuden i
• en generaliseret form, hvor hele vulva er involveret, denne form er oftest uprovokeret
• en lokaliseret form, hvor kun vestibulum og/eller clitoris er inddraget, også benævnt hhv. vestibulodyni og clitoridyni. Denne form er næsten altid provokeret og er hyppigst.

Tilbage til top

Resumé:
Vulvodyni er en kronisk, invaliderende smertetilstand i vulva, der er vanskelig at behandle. Behandlingen består af en kombination af medicinsk behandling, fysioterapi og sexologisk rådgivning, evt. samtale/adfærds-terapi. Behandlingsforløbene er ofte langvarige, og stor vedholdenhed kræves.

Formål:
Vulvodyni er en lidelse i de kvindelige kønsorganer af ukendt patogenese. Behandlingsmæssigt er der ikke konsensus på området, og diagnostik og behandling varetages af flere specialer, særligt dermatologi, psykiatri, patologi og gynækologi. Lidelsen er ofte invaliderende i forhold til patientens livskvalitet, sexliv og parforhold (1), og den er hyppigt koblet til depressionssymptomer og somatiseringstilstande (2).

Ætiologi:
Følgende hypoteser foreligger (2,3,4,5):

• Øget tonus af bækkenbundsmuskulaturen. Stort set alle med vulvodyni har interne bækkenmyoser.
• Dysregulering af nervesystemet med øget innervation af smertefibre
• Psykosocial årsag
• Seksuel dysfunktion
• Traumer, f.eks. efter bristning i forbindelse med partus eller laserbehandling for condylomer
• Andet: Øget forekomst hos patienter med interstitiel cystitis, colon irritabile og/eller fibromyalgi
• Sammenhæng med infektion (bl.a. HPV) har aldrig kunnet påvises, men man har fundet en øget forekomst af behandling for vulvovaginal candidiasis. Bakteriel vaginose er også en mulig ætiologisk faktor
• Mulig sammenhæng med opstart af p-piller i ung alder

Forekomst:
DSOG anslår, at incidensen er op mod 16 % af alle kvinder (3)
Andre undersøgelser anslår, at 9-12 % af alle kvinder i en generel population lider af vulvodyni(5)

Udredning:
Anamnese med særlig vægt på tidl. gyn.lidelse/traumer, dermatologisk lidelse, tidl. medicinsk og kirurgisk behandling, tidl. behandlingsforsøg af vulvodyni, sexologisk anamnese (3, 5).
Objektiv undersøgelse, hvori indgår (3, 5)

• GU: Er der mistanke om infektion eller dermatologisk lidelse? Spor efter bristninger? Rødme i vestibulum og omkring Bartholin kirtlernes udmunding kan forekomme. Ofte ikke muligt at udføre andet end inspektion.
• Urinstix, evt. urin D+R
• Q-tip test: Vulva og vestibulum gennemgås systematisk med fugtet vatpind for at vurdere den provokerede form for vulvodyni, lokalisation og smertescoring på VAS
• Podninger og mik. af vaginalsekret mhp. behandling af evt. svampeinfektion, trichomoniasis, herpes eller andre patogene mikroorganismer.
• Evt. vulvoskopi
• Biopsi i LA ved mistanke om dermatologisk årsag, sendes som andre gyn. præparater til histologisk undersøgelse hos patologiafdelingen.

Diagnose:
Positiv smertereaktion uden mistanke om differentialdiagnoser som dermatologisk lidelse, dysplasi, akutte eller kroniske infektioner og/eller atrofi. Det vil være vanskeligt, om end umuligt, at gennemføre en regulær GU på en vulvodyni-patient.

Differentialdiagnoser:

• Dermatologisk lidelse: lichen sclerosus et atrophicus, lichen planus, lichen simplex chronicus, plasmacelle vulvitis, eksem, psoriasis,
• Atrofi: dermatoser, aldersbetinget, steroid-induceret, arvæv
• Infektion: F.eks. candidiasis eller herpes, bartholinitis, pustler
• Dysplasi: VIN eller c. vulvae
• Systemisk sygdom: F.eks. vulvovaginal manifestation af Sjögrens syndrom eller Mb. Crohn
• Andet: Vaginisme (som også kan forekomme sammen med vulvodyni), allergisk reaktion, erosioner, fissurer
• Psykoseksuelt: Angst for seksuel aktivitet grundet andre årsager
• Andre årsager til bækkenmyoser, f.eks. obstipation

Behandling:
Medicinsk behandling sammen med fysioterapi og sexologisk behandling (6). Vigtigt at have fokus på patienten, og at den samme kontaktlæge ser hende regelmæssigt. Evt. depression skal sideløbende behandles med samtaleterapi og/eller medicinsk behandling via. e.l., psykolog og/eller psykiater. Ved alle behandlingsprincipper skønnes en placebo-effekt på ca. 30-40 %.

Lokalbehandling:
Førstevalg er xylokain salve 5 % på vat appliceret på vestibulum/vulva dagligt til natten. Alternativt xylokain gel 2 % 3-6 gange dagligt, ellers til natten. Før coitus appliceres xylocain gel 2 % på vat, der skal virke en halv time. Behandlingsvarighed: min. 3- 4 måneder. (Se også patient-information)

Systemisk behandling:
Såfremt lokalbehandling ikke er tilstrækkeligt kan suppleres med

• Amitriptylin 10 mg nocte i 6-12 måneder. Kan gradvist øges med 10 mg op til max.dosis 50-75 mg nocte. Dette kan være nødvendigt hos patienter med non-provokeret vulvodyni. Såfremt amitriptylin ikke er en mulighed, kan forsøges
• Gabapentin 300 mg, som kan øges med 300 mg hver 3. dag indtil effekt eller max. dosis 600 mg x 3

Fysioterapi:
Udstrækning og bevidsthed om bækkenbunden, henvisning til afd. 236 - fysioterapeut og sexologisk rådgiver Cathrine Stenz og fysioterapeuter Anja Ussing og Susanne Høgsberg.

Sexologisk rådgivning:
Pt. kan opfordres til at konsultere sexolog. Ved problemer med samleje kan pt. foreslås "udvidelsesøvelser" med dilatatorer, opfordres til at bruge silikonebaseret glidecreme, ydes rådgivning om skånsomme samlejestillinger (afhængigt af vulvodyni-formen).

Kirurgi:
Skal helst undgås, og kun såfremt ovenstående behandlingsmuligheder er udtømte. Specielt bør man undgå kirurgi ved primær vulvodyni.

Botox-injektion:
Der er ikke vist nogen sikker effekt (7)

Prognose:
Usikker, men er blandt andet afhængig af patientens tålmodighed og vedholdenhed. Prognosen er bedre ved de sekundære former end ved de primære tilstande. Diagnose: Vulvodyni N94.8

Tilbage til top

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

1. Arnold L et al. Vulvodynia: Characteristics and Associations With Comorbidities and Quality of Life. Obstetrics & Gynecology March 2006; Vol. 107(3): 617-24
2. Ehrström S, Kornfeld D, Rylander E et al. Chronic stress in women with localised provoked vulvodynia. Journal of Psychosomatic Obstetrics & Gynecology March 2009; 30(1): 73-79
3. DSOG Vulvodyni guideline http://www.dsog.dk/hindsgavl/Vulvodyni_guideline_final09_cdp.pdf
4. Bohm-Starke N. Medical and physical predictors of localized provoked vulvodynia. Acta Obstet et Gynecol 2010; 89: 1504-10
5. Petersen CD, Lundvall L, Kristensen E et al. Vulvodynia. Definition, diagnosis and treatment. Acta Obstet et Gynecol 2008; 87: 893-901
6. Backman H, Widenbrant M, Bohm-Starke N et al. Combined Physical and Psychosexual Therapy for Provoked Vestibulodynia - An Evaluation of a Multidisciplinary Treatment Model. Jour Sex Research 2008; 45(4): 378-385
7. Petersen CD, Giraldi A, Lundvall L et al. Botulinum toxin type A - a novel treatment for provoked vestibulodynia? Results from a randomized, placebo controlled, double blinded study. Jour Sex Med 2009; 6(9): 2523-37
8. Bohm-Starke N, Hilliges M, Brodda-Jansen G et al. Psychophysical evidence of nociceptor sensitization in vulvar vestibulitis syndrome. Pain 2001; 94: 177-183
9. Bohm-Starke N, Hilliges M, Blomgren B et al. Increased Blood Flow and Erythema in the Posterior Vestibular Mucosa in Vulvar Vestibulitis. Obstet and Gynecol 2001; 98 (6): 1067-74

Links til patienterne og nyttig viden for lægen:

• http://www.vulvodyni.dk
• http://www.propsandpearls.com/
• http://www.seksueltrivsel.dk
• http://birthebonde.dk/index.php/artikler/baekkenbunden/
• http://birthebonde.dk/index.php/artikler/smerter-i-underlivet/
• http://birthebonde.dk/index.php/forside/

Tilbage til top

Tilbage til top

Tilbage til top