- Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for svangreomsorgen (2013) https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/D76304BDB11F48BBB1E83CBC8E0AD85B.ashx
- Sundhedsstyrelsen, "Til dig der er gravid og har rhesus negativ blodtype" https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-og-foedsel/anbefalinger-for-svangreomsorgen/~/media/0266E006499A4FDEB1327F7E6D1D5C68.ashx
- Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark. Månedsskrift Praktiserende læger, 2013
|
| Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 19-11-2024 |
|---|
Rhesusprofylakse - 28-09-2023
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Definitioner
Denne vejledning omhandler profylakse mod hæmolystisk anæmi forårsaget af Rhesus-D antistoffer. Antistoffer mod andre blodtyper inkl. RhD immunisering er beskrevet i vejledningen ”Blodtype immunisering”
Fremgangsmåde
Baggrund for Rhesusimmunisering
Rhesus D (RhD) negativ blodtype vil sige, at der ikke er D antigen på erythrocytterne.
15% af alle gravide er RhD negative, heraf bærer 60% på et RhD positivt foster. Disse kvinder har risiko for at udvikle irregulære antistoffer (anti-D). RhD positive børn af RhD negative mødre har derfor øget risiko for HDFN (Hemolytic Disease of Fetus and Newborn) med hæmolytisk anæmi, hvilket er associeret med øget morbiditet og mortalitet.
Varianter af D antigen systemet:
Weak-D: Gravide med weak-D fremkommer som RhD neg ved en blodtypebestemmelse, fordi deres D-antigen er meget svagt, selv om de er RhD positive. Hvis mødre eller nyfødte er weak-D, skal de som regel behandles som RhD positive og kan modtage RhD pos blod. De kan som alle andre dog også modtage RhD neg blod, men kan ikke være donorer til patienter, der er RhD neg.
De skal derfor heller ikke have anti-D.
Den rutinemæssige RhD profylakse:
| Hvornår | Hvor | Hvad |
| Første graviditetsundersøgelse | Hos praktiserende læge | Blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtype antistoffer |
| Uge 25 | Hos praktiserende læge |
RhD negativ gravide: Screening for irregulære blodtype antistoffer og bestemmelse af føtal RhD type. Udlevering af skriftlig information om RhD profylakseprogrammet udarbejdet af Sundhedsstyrelsen |
| Uge 29 | I jordemoder- konsultationen |
Jordemoder kontrollerer svar på føtal RhD type i SP (’Blodbank/Blodinfo/Blodtype hhv. Rh-profylakse’). Vær opmærksom på om svaret er fra aktuelle graviditet! Hvis kvinden har antistoffer i blodet (anti-D), skal der konfereres med obstetrisk speciallæge om indikation for profylaktisk anti-D immunoglobulin. Føtal RhD type og hvorvidt der skal gives anti-D eller ej skrives i SP notat. Ved RhD-positivt foster og gravid uden RhD-antistoffer bookes tid i 451 på ambulant svangreprogram mhp. på anti-D immunoglobulin injektion hurtigst muligt. Hvis der ikke er taget føtal Rh-type hos e.l. i GA 25, sendes patienten til snarlig blodprøve hos e.l. Jordemoder følger op på svaret senest ved næste jordemoderbesøg. Der gives også besked i inbasket til fødevisitationen. |
| Uge 29 eller hurtigst herefter | Afsnit 451, ambulant svangre |
Kvinden møder til anti-D immunoglobulin injektion i.m. - Rhophylac: 1 injektionssprøjte (2 ml) indeholdende humant immunglobulin svarende til mindst 300 mikrogram (svarende til 1.500 IE) IgG anti-D. Anti-D registreres i SP som best/ord OG som procedure notat inkl. LOTT nr. Bivirkninger til anti-D – se nedenfor |
| Efter fødslen |
Fødejordemoderen
PKU/Efterfødselsamb.ved hjemmefødsler
Barselsgangen |
RhD negative kvinder (uden antistoffer), som har født RhD-positivt barn gives Rhophylac: 1 injektionssprøjte (2 ml) i.m., indeholdende humant immunglobulin svarende til mindst 300 mikrogram (svarende til 1.500 IE) IgG anti-D. på fødestuen eller senest 72 timer efter fødslen. Gives også hvis der er givet Rhesonativ® eller Rhophylac indenfor de sidste 6 uger. Fødende, som får lavet sectio eller kommer på COP umiddelbart efter fødslen, skal have anti-D på opvågningen ved jordemoderen. Anti-D registreres i SP som best/ord OG som procedure notat inkl. LOTT nr. Der tages kun blodtype på navlesnorsblod, hvis der ikke foreligger sikker føtal RhD bestemmelse i graviditeten. Ved hjemmefødsler gives anti-D i efterfødselsambultoriet. Ved ankomst til barselsafsnittet kontrolleres moderens og barnets blodtyper – og om der er givet anti-D ved indikation. Hvis der ikke er givet anti-D trods indikation, gives det på afdelingen snarest og dokumenteres som ovenfor. |
| Profylakse på særlig indikation | ||
| GA <8+0 | Intet behov for behandling med anti-D immunglobulin. | |
|
GA 8+0 - GA 19+6 på følgende indikationer: 1. Spontan, ”missed” eller provokeret abort (uanset metode) |
På gynækologisk / obstetrisk afdeling. | Tilbydes kvinden Rhophylac® 300 µg = 1500 IE = 2 ml i.m inden for 72 timer efter komplikation/ indgreb. (Ved gentagne blødningsepisoder gives ikke yderligere anti-D.) |
|
GA >20+0 på følgende indikationer: 1. Moderat/kraftig vaginal blødning <GA 29 (tidspunktet for den rutinemæssige profylakse), hvis der ikke er givet anti-D tidligere |
På gynækologisk / obstetrisk afdeling. |
Tilbydes kvinden Rhophylac ® 300 µg = 1500 IE = 2 ml i.m. indenfor 72 timer efter diagnose / komplikation/indgreb. (NB: Ved gentagne blødningsepisoder - se i øvrigt nedenfor) |
Vedr. kvinder uden konklusiv antenatal RhD bestemmelse, der indlægges på barselgang:
Der tages navlesnorsblodprøve til blodtypebestemmelse af barnet.
Der gives anti-D i afdelingen, hvis barnet er Rh pos.
Vedr. ambulante fødsler uden konklusiv antenatal RhD bestemmelse:
Der tages navlesnorsblodprøve til blodtypebestemmelse af barnet. Rhesusprøven sendes akut. Kvinden kan forlade fødegangen, når der er svar på blodprøven – og dermed efter evt. anti-D immunoglobulin inj.
Vedr. hjemmefødsler uden konklusiv antenatal RhD bestemmelse:
Der tages navlesnorsblodprøve til blodtypebestemmelse af barnet.
Der følges op på svar og evt. indikation for anti-D immunoglobulin ved efterfødselskontrol/PKU<72 timer.
Vedrørende gentagne injektioner
Ovennævnte doser bør kun gentages, hvis der er gået > 6 uger siden sidste injektion. Der må maximalt gives 2 doser á 300 mikrogram under samme graviditet (dog i alt 3 doser inkl. dosis efter fødslen, idet inj. efter fødslen også gives ved <6 uger siden sidste injektion).
Denne begrænsning skyldes, at man vil undgå at give så meget profylaktisk anti-D, at det kan medføre HDFN i sig selv. Med en halveringstid på 3 uger er der 25 % tilbage efter 6 uger.
I en efterfølgende graviditet anvendes samme regime, selv om kvinden bliver gravid hurtigt efter en fødsel/abort.
Anti-D immunglubulin
Anti-D immunglobulin gives som i.m. injektion.
Der skal være Adrenalininjektionsvæske 0,1% parat, når der gives anti-D immunglubulin i tilfælde af anafylaktisk shock. Den gravide skal blive i afdelingen til observation i 20 min efter injektionen.
Der vil være antistoffer i blodet op til 6 måneder efter indgift af anti-D.
Hvis pt. skal have blod, skal der derfor laves forlig og ikke en BAC-test.
Der udleveres et kort til den gravide hvor der står at hun har fået antistoffer.
Bivirkninger ved injektion af anti-D immunglobulin
| Hyppighed | Bivirkninger |
| Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen. |
Rødme |
| Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen. |
Lavt blodtryk, Åndenød. Ledsmerter. Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand, Overfølsomhed. |
tilbage til top
Organisering.
Ansvaret for prøvesvar og den rutinemæssige indgift af anti-D både ante- og postnatalt påhviler jordemødre/barselssygeplejersker. Ansvaret for anti-D i forbindelse med de skitserede særlige indikationer påhviler den behandlende læge.
Ordinering og indgiften af anti-D dokumenteres i SP (best/ord) inkl. LOTT nr af jordemoderen og/eller lægen der er involveret.
I dagkirurgisk afdeling (ab.prov.) ordineres det af lægen i medicinmodulet.
Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag