Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
---|
Foetus mors: Intrauterin fosterdød ≥ GA 22+0.
Diagnose stilles af obstetrisk bagvagt eller anden speciallæge ved ultralydscanning, tydeligt billede af hjertet uden aktion. Det tilstræbes, at to ultralyd-trænede fagpersoner foretager scanningen.
Efter diagnosen er stillet bruges Mors-indikatorer i SP, der fungerer som tjekliste. Der findes også en tjekliste på papir på Enhed for Tab samt en mappe hvor alle relevante papirer er samlet.
Tilstræb begge forældre er til stede, når information gives. Vær klar og tydelig i kommunikationen. Giv informationen i små bidder, gerne med gentagelser. Geninformér ved behov.
Vaginal fødsel er at foretrække, forløsning ved sectio er yderst sjældent indiceret.
Ved foetus mors bør fødslen igangsættes samme dag eller dagen efter, dels af psykologiske grunde og dels på grund af risiko for koagulationsforstyrrelser. Der skal ringes til KJS 1 på 546 på 2-2623 mhp koordinering af mødetidspunkt på Enhed for Tab på 414.
Som udgangspunkt visiteres alle foetus mors og senaborter til fødsel på Enhed for Tab på 414. Ved særligt komplicerede/syge patienter, da konfereres med obstetrisk BV om pt. skal føde på fødegangen i stedet.
Cytotec® (Misoprostol) er førstevalg flowchart cytotec.pptx
Kontraindikationer
|
Allergi overfor prostaglandiner
|
Forsigtighedsregler
|
Svær arteriosklerose, GI-blødning
|
Bivirkninger
|
Kvalme, opkastninger, diarré, feber, hyperstimulation, svimmelhed
|
Komplikationer
|
Uterusruptur, cervixruptur (risiko <0,3% ved tidligere sectio, risiko < 0,05% uden tidligere sectio)
|
GA 22+0 - 27+6:
Ikke tidligere kejsersnit: 1 vaginal tbl. Cytotec = 0,2 milligram vaginalt i fornix posterior hver 3 time, max 5 gange på 1 døgn.
Tidligere kejsersnit (eller operation på uterus hvor man har været i kaviteten): ½ vaginal tbl. Cytotec = 0,1 milligram vaginalt i fornix posterior hver 3. time, max 5 gange på 1 døgn.
GA ≥ 28+0
½ vaginal tbl. Cytotec = 0,1 milligram vaginalt i fornix posterior hver 3 time max gange 5 på et døgn (en serie). Gælder også kvinder med tidligere kejsersnit.
Ved GA ≥ 28 +0 og manglende effekt af første serie kan dosis efter lægeordination øges til
1 vaginal tbl. Cytotec = 0,2 milligram vaginalt i fornix posterior hver 3. time, max 5 gange på et døgn.
Dosisøgning anvendes dog ikke hos kvinder med tidligere kejsersnit.
Smertelindring
Smertelindring efter behov. Morfin kan administreres hyppigere end vanligt efter ordination. Epidural kan tilbydes tidligt i forløbet.
Anti-D immunglobulin gives til Rhesus-negative kvinder snarest muligt efter fødslen (inden for 72 timer), hvis der er indikation for anti-D (Rh pos foster eller ukendt føtal rhesustype). Jvf. link til Rhesusprofylakse under graviditet og fødslen
Husk at prøve for Føtomaternalblødning/føtal anæmi (FMH) skal tages, inden der gives Rhesusprofylakse og på rhesus negative kvinder skal prøven tages og sendes akut (se nedenfor under blodprøveoversigt).
Dostinex gives som engangsdosis 1 mg indenfor 24t. Til laktationshæmning senere end 24t skal der gives dostinex 0,25 mg x 2 i 2 dage.
Er pt. indlagt på Enhed for Tab 414: Sekretærerne på fødegangen (2-3201) står for hjælp med oprettelse af barnet osv. Mor skal proforma indlægges på fødegangen for at barnet kan oprettes.
Barnet skal have ID armbånd på
Forældrene informeres om mulighed for obduktion af barnet og/eller undersøgelse af moderkagen. Resultatet af obduktionen kan danne grundlag for rådgivning i en kommende graviditet, omvendt er det ikke altid der kommer et entydigt svar på dødsårsagen ved en obduktion.
Blodprøverne kan med fordel tages på dagen for konstateret mors, alternativt dagen efter når kvinden møder til igangsættelse. Der bestilles ”foetus mors pakke” i SP.
Særligt om prøve for føtomaternel blødning (FMH): Alle kvinder med foetus mors skal have taget blodprøve for føtomaternel blødning. Ved føtomaternel blødning fra Rhesus-positivt foster til Rhesus-negativ mor, risikeres svær Rhesusimmunisering. Immunisering kan imødegås ved hurtig behandling med særligt høje doser Anti-D (helst indenfor 72t, visse undersøgelser tyder også på effekt senere end dette). Doserne udregnes af blodbankens læge Hvidovre Hospital 2-2443 eller Rigshospitalet 3545 1401.
Prøven skal tages så hurtigt som muligt og sendes til blodbanken på RH med taxa. Husk at ringe til vagthavende bioanalytiker 2-5172, og meddele, at der er en FMH-analyse. Prøven skal analyseres så hurtigt som muligt, hvis mater er Rhesus-negativ. Det er ikke alle bioanalytikere, der kan analysere prøven, så den laves generelt ikke i vagten. Husk at overgive påmindelse om opfølgning på blodprøven til næste obstetriske vagthold.
Har mater i løbet af graviditeten fået anti-D, skal dette noteres på rekvisitionen, da det influerer på prøvens resultat.
Ved intrauterin fosterdød tages nedenstående blodprøver
Foetus Mors blodprøvepakken indeholder: Hæmoglobin, haptoglobin, leukocytter, trombocytter, Hæmoglobin A1C, kreatinin, urat, koagulationsfaktor II+VII+X, fibrinogen, APTT, antitrombin, TSH, T4, T4frit, T3, T3frit, glucose, C-reaktivt protein (CRP), basisk phosfotase, alanintransaminase (ALAT), bilirubiner, laktatdehydrogenase (LDH), galdesalte, BAC-test, Direkte Antiglobulin Test (DAT), blodtype, screening for irregulære antistoffer, FMH (føtomaternel blødning), TORCH-prøver, parvovirus og covid-antistoffer.
Urinstix, urin til dyrkning samt vaginalpodning.
CVS eller AC taget i graviditeten: Såfremt der i graviditeten er udført chorion-villus-sampling (CVS) eller amniocentese (AC) med array-CGH (udvidet kromosomanalyse) i løbet af graviditeten, er der IKKE indikation for achillessenebiopsi, medmindre der foreligger et føtalmedicinsk notat, der specifikt udbeder sig dette.
Amniocentese ved konstateret FM: Er der ikke foretaget CVS eller AC tidligere i graviditeten eller kun udført NIPT, kan man udføre amniocentese ved konstateret foetus mors. Prøven kan tages i dagtid på hverdage på ultralydklinikken 449, såfremt parret samtykker til dette. Ring mhp aftale. Igangsættelse skal ikke forsinkes pga afventen på amniocentese.
Akillessene-biopsi: Såfremt det ikke udføres amniocentese og der ikke er taget prøve i graviditeten, kan der tages achillessene-biopsi fra fosteret til array-CGH, såfremt parret samtykker til dette. I særlige tilfælde, ved mistanke om placentamosaik, kan det være indiceret også at sende biopsi fra placenta - i så fald vil det være noteret særskilt i journalen fra føtalmedicinsk afdeling. Prøven tages i særlige glas fra fryseren i Afsnits for Tabs skyllerum. HUSK at tø mediet op før prøven kommes i.
​Biopsierne sendes til Føtalpatologisk afdeling på Rigshospitalet i en særlig fortrykt kuvert. Til at følge biopsierne udfyldes Rekvisitionsseddel Rigshospitalet, Kromosomlaboratoriet, Klinisk Genetisk Afd. afs. 4052:
Achillessene- og eventuelle placentabiopsier skal opbevares i køleskab indtil afsendelse. HUSK at alle prøveglassene skal mærkes med labels. Afdelingens GLN (tidligere EAN nr.) er 5798001025775.
Samtlige undersøgelser af barnet og placenta kræver forældrenes samtykke.
Børneundersøgelse udføres som vanligt, såfremt det er muligt. Husk grundig anførelse af misdannelser.
Obduktion og svar på denne
Hvem kan tilbydes obduktion
Abort på føtal indikation: Føtalmediciner afgør, om der er indikation for obduktion og /eller kromosomundersøgelse og angiver dette i det føtalmedicinske notat.
Abort på social indikation: Der er som udgangspunkt ikke indikation for fosterundersøgelser.
  
Spontan abort og Føtus Mors i slut 2. trimester og 3. trimester (fra 18+0): Der tilbydes fosterobduktion, undersøgelse af placenta samt kromosomundersøgelse, hvis den ikke allerede er foretaget.
 
Fremgangsmåde for obduktion
Ønskes obduktion udfylder lægen "Rekvisition af obduktion af fostre og spædbørn". Svar efter obduktion af en senabort/foetus mors tager op mod 5-6 måneder. Parret bliver kontaktet, når der foreligger svar, enten via telefon eller med en indkaldelse til obstetrisk amb. Tal med parret om de ønsker at vente på svaret eller gerne vil have den opfølgende samtale og så senere få svar på obduktionen/placenta via telefon.
Undersøgelsen bliver udført på RH af særligt uddannede fosterpatologer.
Forældrene kan bede om særlige begrænsninger i obduktionen. Hvilke anføres på selve rekvisitionen. Hjernen obduceres kun i særlige tilfælde ex ved UL-påviste hjernemisdannelser.
Transport til Fosterpatologisk Afdeling på Rigshospitalet arrangeres fra kapellet.
Undersøgelse af placenta
Det anbefales altid at placenta sendes til undersøgelse. Uanset om barnet skal obduceres eller ej, sendes placenta ved foetus mors altid til RH (nyt pr. 2022)
Hvis barnet obduceres:
Placenta følges med foster.
Placenta lægges i en hvid spand.
Der laves rekvisition af obduktion, som følger foster/placenta.
Se dokumentvejledning i senabort mappen ift. Kopi
Hvis barnet ikke obduceres (Hvis barnet ikke obduceres, sendes placenta  til RH):
Sekretær laver PTB. 
Placenta lægges i en spand
PTB og CPR.nr. sættes på spanden (ikke på låget)
Der sættes label på spanden med ”TIL RH ATT: Lisa Leth Maroun, fosterpatologi” (ligger i senabort mappen)
Placenta sendes til 339 (HVH)
Jordemoderen udfylder følgende:
Udfyld SP som vanligt. Mors-indikatorer bruges som tjekliste og eller fysisk papir-tjekliste LINK
Fødselsanmeldelsen: Dermed er sundhedsplejersken og kirkekontoret orienteret
Jordemoderen beder sekretæren om at afsende klinisk korrespondance meddelse til egen læge i SP:
Foetus Mors sekretær korrespondance egen læge.pdfMail til konsultationsjordemoderen, hvor man meddeler, at pt. har født et dødfødt barn
Henvisning til foreningen Forældre og Sorg (tidligere Landsforeningen for Spædbarnsdød)
Evt. rekvisition af placenta-undersøgelse til Patologisk Afdeling (hvis barnet ikke skal obduceres) til RH (se ovenfor)
 
Lægen udfylder følgende:
Dødsattest:
Dødsattesten udfyldes elektronisk. SEI skal hentes på virtuel arbejdsplads. Log på med digitale signatur. Se tabel nedenfor samt vejledningen Elektronisk dødsattest - fælles procedurebeskrivelse for gynækologi og obstetrik. Barnet kan først forlade hospitalet, når der er udført 1.ligsyn af en læge. Ved sene sikre dødstegn som der oftest er ved foetus mors (maceratio, livores, cadavarositas, rigor eller sjældnere decapitering) udføres blot 1. ligsyn. Andet ligsyn efter 6 timer kan undlades.
Side 1 udskrives (vælg ”formular” og ikke ”normal”) og underskrives og stemples, Siden skal udleveres til pårørende/bedemand. Desuden printes kopi til fødegangens sekretær der scanner dødsattesten ind i ”media” i journalen.
Side 2 udfærdiges, når resultatet af obduktionen foreligger. Ønsker forældrene ikke obduktion bør side 2 udfyldes med dødsårsager som ved normal procedure ved dødsfald. OBS: Fødselstidspunktet = dødstidspunktet.
Anden dokumentation
Det tilstræbes at obstetrisk vagthavende eller læge på 410 laver udskrivningsresume inden patienten forlader Afdelingen. I udskrivningsresumeet skal det fremgå, om der er ønskes obduktion og achillesenebiopsi til brug for opfølgende samtale.Det skal her noteres om parret vil vente 5-6 måneder på obduktionsvar, eller om de ønsker samtalen og senere få svaret via telefon.
 Regler omkring CPR-nummer til foster og udfyldning af dødsattest ved dødfødsel:
For de fleste forældre er det godt at blive hjulpet til at se, røre og holde barnet. Det hjælper bl.a. til at gøre tabet virkeligt og starte sorgprocessen. Som personale tjener vi som rollemodeller, når også vi ser, rører og holder barnet. Husk at afsked tager tid.
Parret orienteres om muligheden for Henvisning til Forældre og Sorg, med forældrenes samtykke kan henvisningsblanketten udfyldes og scannes ind af sekretær på fødegangen og sendes via mail til Forældre og Sorgs sekretariat.
Minder om barnet
Minder om barnet er vigtige (fotos, hånd- og fodaftryk, hårlok, vuggekort mm). Fotos må gerne signalere ”varme” – f.eks. hvor forældrene holder barnet. Fotograferes barnet alene, så tør barnet af, svøb det i et rent klæde, og læg f.eks. en bamse eller en blomst ved, hvis forældrene har det. Hjælp gerne forældrene med at involvere familie og pårørende for at skabe en fælles historie.
Støt forældrene og evt. søskende, pårørende, venner i at se, røre og holde barnet. Hvis der er misdannelser, så beskriv disse for forældrene inden de ser barnet.  Det kan være lettere for forældrene at holde barnet når der er en fagperson på stuen.
Sørg for at der bliver taget rigtig mange billeder af barnet. Både billeder med forældrene, familie og venner, der kan IKKE tages for mange. Billederne skal tages med forældrenes egne telefoner/kameraer.
Vuggekort, hånd- og fodaftryk af barnet samt evt. hårtot udleveres til forældrene. Englesprutte (lille strikket tøjdyr i par hvor den ene sprutte lægges ved barnet og den anden beholder familien hos sig) medgives også.
Kaldenavn
Snak med forældrene om de har et navn til barnet. Det er ikke hensigtsmæssigt at ”gemme” navnet til det næste barn. Barnets navn, kan efter anmodning fra forældrene, indføres i kirkebogen som et kaldenavn (der udskrives ikke navneattest). Kaldenavnet kan skrives på ”Anmeldelse af dødfødt barn og anmodning om begravelse/ligbrænding” eller forældrene kan selv fortælle navnet til kordegnen eller præsten.
Præst/imam
Forældrene behøver ikke være religiøst orienterede for at få udbytte af at involvere hospitalspræsten. Præsten vil gerne orienteres i god tid om forventet nøddåb, så denne evt. kan nå at hilse på forældrene inden fødslen.
Hospitalspræsten Marianne Thestrup Jensen træffes på telefon: 38 62 22 84 mandag – torsdag. E-mail: marianne.thestrup.jensen@regionh.dk  Hvis præsten ikke træffes, kan parrets sognepræst kontaktes.
Etnisk Ressource-team kan kontaktes mhp. samtale og støtte. Frivillig koordinator Taugir Hussein Shah,telefon: 28 90 81 22 
Imam Naveed Baig træffes på mobil 25 69 95 69
Psykolog
Psykologsamtaler under indlæggelse
Kirsten Hylander, der er psykolog med primær tilknytning i Familieambulatoriet, tilbyder akutte psykologsamtaler til par, der mister efter GA 23+0. Parrene bliver tilbudt en samtale umiddelbart efter de har mistet barnet – enten mens de stadig er på Enhed for tab eller de kan inviteres ind efterfølgende. Dette aftales med Kirsten. Det vil ofte være sidst på eftermiddagen, da Kirsten har møder eller patienter det meste af dagen.
I kan skrive en mail til Kirsten på: kirsten.hylander@regionh.dk eller ringe på 38622640 i dagstid. Kirsten vil gerne stå til rådighed, dog kun i hverdage, og der vil derudover være dage, hvor hun ikke er i huset pga. ferie, kurser og sygdom.
Psykologsamtaler via egen læge
Par har mulighed for at blive henvist via praktiserende læge, hvis de er:
Pårørende ved dødsfald (ved dødsfald forstås tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge)
Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsat til abortområdet
Forældre til dødfødte børn efter 22 graviditetsuge er ansvarlige for begravelse/bisættelse og skal selv tage kontakt til bedemand. Forældrene anbefales selv at være med til at arrangere begravelsen/bisættelsen samt evt. invitere deres nærmeste med. Dette for at farvel til barnet bliver en fælles oplevelse, man kan tale om bagefter.
Udgifterne dækkes af det såkaldte begravelseshjælps tillæg, som alle familier har ret til, uanset barnets gestationsalder. For fostre < 22+0, se abortinstruks:  Abortus, provocatus efter 12. uge
Hver af forældrene har ret til sorgorlov i 26 uger efter barnets fødsel, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fylder 18 år.
https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom/doedsfald--hospice-og-behandlingstestamente/sorgorlov
Forældrene kan blive få Enhed for Tab så længe de har behov for det efter fødslen. Plejen i barselsperioden overtages af sygeplejerskerne på Gynækologisk Afsnit.
”Når I har mistet” fra Forældre og Sorg samt ”vis at du ved det” (Pjece til pårørende)
Pjecer om efterfødselskurser for kvinder, der har mistet (gratis terapeutiske samtaler)
Anmeldelse af dødfødt barn og anmodning om begravelse/ ligbrænding udleveres i papirformat: Anmeldelse af dødfødt barn og anmodning om begravelse_ligbrænding.pdf  Afleveres til kirkekontoret i moderens sogn.
Kopi af Dødsattest side 1
Registrering af faderskab for ugifte forældre. Hvis et barn er dødfødt eller dør umiddelbart efter fødslen, skal faderskabet kun fastslås, hvis moderen eller andre, der har en retlig interesse heri, beder om det: 10._Registrering_af_faderskab__blanket_10_(1).pdf eller elektronisk: www.personregistrering.dk  (udfyld blanketten og udskriv efterfølgende).
Herudover informeres om:
At parret har ret til psykologsamtale, samt at det er egen læge der skal henvise. De kan få tilskud til 12 konsultationer. Parret skal også gøres opmærksom på at de kan henvende sig til Landsforeningen Forældre og Sorg. Nogle par vil have privat Sundhedsforsikring, man kan opfordre parret til at undersøge om de har ret til psykologbehandling. 
Mater kan opleve blødning som ved en menstruation blødning, som bliver mindre og mindre og ender med lidt pletblødning frem til din næste menstruation, som oftest vil komme efter 4-6 uger.  
Mater kan opleve lette menstruationssmerter. Der kan ved behov tages 1000 mg paracetamol og 400 mg ibumetin max. 4 gange daglig.  
Mater skal forebygge infektion i livmoderen, ved bl.a. ikke at gå i karbad, svømmehal og havbad. Må heller ej bruge tampon, men i stedet bruge bind. Der benyttes kondom, indtil blødningen er ophørt.  
Mater kan kontakte akutklinikken de første tre dage efter udskrivelse og herefter egen læge/1813 ved:  
Temperaturstigning over 38 grader  
Ildelugtende udflåd  
Kraftige smerter, som smertestillende medicin ikke hjælper på.  
Kraftig blødning, dvs. mere end menstruation eller ét fyldt bind i timen. 
Praktisk ift. Udskrivelse:
Udskrivelse efter indlæggelse:
Mater skal tilses af en obstetrisk læge (O-BV/410) inden hun går hjem. Det tilstræbes, at obstetrisk vagthavende laver udskrivningsresume inden patient forlader afdelingen. Se også under afsnittet “Dokumentation”
Barnet kan først forlade hospitalet, når der er udført ligsyn af en læge. Se under dødsattest.
Mater skal inden udskrivelsen informeres ved sygeplejerske/jordemoder om; infektionstegn, blødning, efterveer og lindring, bristning og hygiejne, samt henvendelsesmuligheder. Henvendelse i akutklinikken 414 indenfor 7 dage og ellers via egen læge, 1813 eller anden henvisende instans
Ambulant udskrivelse:
Mater skal ringes op dagen efter udskrivelsen af en jordemoder. Mater bookes på Efterfødselsambulatoriets ambulante ringeliste (AHH 426A ringeliste). Det markeres tydeligt i aftalenotatet at det drejer sig om foetus mors. Fødejordemoder eller afløsende jordemoder er ansvarlig for at dette bliver gjort. Sekretær på 546 (2-3201) kan hjælpe med at booke aftalen. Ønsker fødejordemoder selv at foretage opringning skal fødejordemoder skrive aftalen i KJS kalender med
ens navn og cpr.nr. I tilfælde hvor fødejordemoder er forhindret i at ringe til mater, kan KJS foretage opringningen.
Opbevaring af barn
På afdelingen ligger barnet hos parret eller i en kølelift. Der findes forskellige størrelser af kølelifte. Køleelementerne udskiftes hver 6. time. De findes i fryseren i skyllerummet.
Tager parret hjem, eller skal barnet opbevares køligt, skal barnet køres til kapellet. Barnet svøbes i dyne/svøb og lægges i en vugge. Portør rekvireres via bookingsystemet til transport af vugge/barn til kapellet. Sekretær kan booke det. Bliver barnet kørt i kapellet, kan forældrene stadig se det. Barnet kan komme op på Enhed for Tab eller fødegangen efter forudgående aftale. Dette kan også ske efter udskrivelsen. Personalet kan til enhver tid fremvise barnet på afdelingen. Kapellet kan kontaktes mandag – fredag 7.30-14.30 på tlf. 2-2136 / 2-6592. Resten af døgnet og weekend kontaktes 2-2544
Det er vigtigt at planlægge, hvornår forældrene skal kontaktes den første tid efter fødslen. Alle tilbydes:
Efterfødselssamtale hos obstetrisk speciallæge: Tid til svar/efterfødselssamtale må ved obduktion ikke gives på forhånd og tiderne må kun bookes af Bettina Hamza i 449 (ved føtale misdannelser), tlf 2-3227 eller Mette Jensen i 451 (øvrige senaborter) tlf 2-2048. CPR-nummer kan også sendes i in-basket. Når alle svar foreligger, sendes en indkaldelse til pt. Dette vil være ca. 12-16 uger (sommetider endnu længere) efter fødslen ved obduktion og ca. 6-8 uger uden obduktion. Her gennemgås forløb og prøveresultater igennem, overvejes indikation for trombofiliudredning samt gives information om forholdsregler/behandling i en kommende graviditet ud fra formodet dødsårsag. Oftest kan parrene godt forsøge at blive gravide i ventetiden såfremt de ønsker dette. Dog kan evt. resultater fra trombofiliudredning blive påvirket af graviditet og blive falsk positiv. Hvis obduktion viser tegn på indre blødninger hos fosteret bestilles trombocyt-antistoffer og trombocyt-genotype på mater i forbindelse med efterfødselssamtalen.
Svar på prøver gives af en læge fra Obst. Afd. følger op på aborter efter uge 22 eller foetus mors.
Fremgår af ovenstående.
Tværgående og lokale vejledninger:
DSOG - Obstetrisk guideline:
Eksterne links:
Øvrige bilag, der linkes til i vejledningen:
Tilbage til indledningen | Home |
---|