Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 31-10-2024 |
---|
Personale på Gyn Obstet afdeling
En Bartolincyste er en spændt, ikke rød eller smertende hævelse, ofte 2-3 cm svarende til glandula Bartolin.
Bartholin absces er abscesdannelse enten primært i Bartholin kirtlen eller sekundært i cysten. Antibiotika er kun sjældent indiceret, idet drænage oftest er kurativ behandling. Både cyste og absces kan behandles med Word-kateter.
Marsupialisation er den mest anvendte behandling. Indgrebet udføres i universel anæstesi.
Resumé
Behandling af Bartholinitis eller Bartholincyster kan ske med Word-kateter, en minimal invasiv procedure. Word-kateter kan anlægges ambulant og i lokal anæstesi.
Recidiv af Bartholin cyste eller absces ved word katetermetoden er 2-15 % (som efter marsupialisation).
Hos kvinder over 40 år er Bartholinitis sjældent, og man bør derfor tage en biopsi fra bunden af det åbne sår for at udelukke carcinom.
Ved gentagende cystedannelser kan excision af cysten blive aktuel. Blødningskomplikationer kan dog forekomme, hvilket er sjældent ved word og marsupialisation
Prævalens:
Livstidsrisikoen for Bartholins cyste eller absces hos en kvinde er 2 %.
Der diagnosticeres 3 gange flere abscesser end cyster. Både cyster og abscesser forekommer hyppigst mellem 20 og 29 år.
Behandling:
Marsupialisation
Behandlingen foregår i universel anæstesi. Pudendus analgesi kan evt. bruges
Incision på indsiden af abcessen.
Der udskæres at låg over cysten, 4-6 cm langt. Nedbryd skillevægge med fingeren .
Sårrandene trækkes ned med 1-2 suturer på hver side til cysten/abcessen bund til sikring af åbning. Resorberbart suturmateriale.
Daglig sædebade i den første uge
Skyl med saltvand
​​​​​​Anlæg bredt menstruationsbind.
Word kateter
Undgå Word-beh. metoden hvis patienten har Latex allergi eller abcessen er under 3 cm.
Rengør området omkring Bartholin cysten/abscesen med f.eks. farvet klorhexidinsprit 0,5%.
Der anlægges lokalbedøvelse i slimhinden over cysten eller abscessen (2 ampuller Citanest Dental Octapressin). Alternativt kan pudendus ledningsanæstesi anvendes.
Word-pakken indeholder kniv, kateteret + 3 ml sprøjte.
Saltvand trækkes op og sprøjten monteres på kateteret.
Tjek at ballonen er tæt.
Foretages et punktformet indstik med den medfølgende skalpel, der netop er dimensioneret i forhold til Word-kateteret. Incisionen anlægges lige uden for hymenalranden. Kateteret skal kun lige kunne føres ind. Ved for stor incision kan kateteret falde ud.
Word-kateteret indføres i kaviteten mens pus / cystevæske flyder herfra, da dette letter vejen ind i den rette kavitet. Evt. fattes kanterne med pean/Allis tænger medens kateteret lægges op i caviteten. Herved forebygges via falsa, der ikke kommunikerer med caviteten.
Herefter injiceres 2-4 ml saltvand i ballonen afhængig af størrelse af abscessen eller cysten.
Den frie ende af kateteret lægges op i vagina. Kateteret bør sidde i 4 - 6 uger imens der dannes epitel i den nye udførselsgang, langs kateteret.
Ved smerter ud over de første par dage, kan ½ til 1 ml væske forsøges fjernet fra ballonen.
Der gives tid til kontrol gyn amb 537 efter 4-6 uger hvor kateteret fjernes hvis det ikke allerede er faldet ud.
Ved recidiv anbefales marsupialisation eller excision.
Information til patienten
Skriftlig patientvejledning udleveres. Genhenvendelse ved feber eller tiltagende smerter og hævelse. Coitus frarådes under behandlingen. Genhenvendelse hvis kateder falder ud inden for de første 3 uger, mhp vurdering om genanlæggelse er indiceret/fornyet incision.
N750 Cyste i Bartholins kirtel
N751 Absces i Bartholins kirtel
DN758 Anden sygdom i Bartholins kirtler
DN758A Akut Bartholinitis
DN758B Kronisk Bartholinitis
DN758C Bartholinitis UNS
Indgrebskoder:
KLFF Operationer på glandula Bartholini
KLFF00 Marsupialisation af glandula Bartholini
KLFF10 Excision af glandula Bartholini
KLFF96 Anden operation på glandula Bartholini
Pundir et al. A review of the management of diseases of Bartholin's gland. J Obs Gyn 2008: 28(2): 161-165.
Haider Z et al. The simpel outpatient management of Bartholin's abscess using the WORD catheter: a preliminary study. NZJ Obstet Gynaecol. 2007 Apr; 47(2): 137-140.
Wechter MA et al. Management of Bartholin duct cysts and abscesses: a systematic review. Obstet Gynecol Surv. 2009
Hindsgavl guidelines: Gynækologiske infektioner s.25-27
http://bestpractice.bmj.com/best-practice/welcome.html
http://emedicine.medscape.com/article/80260-overview#a15
http://www.mayoclinic.com/health/bartholin-cyst/DS00667
Tilbage til indledningen | Home |
---|