Sterilisation - 20-02-2020

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker, sygehjælpere og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Tilbage til top

Definitioner

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Sterilisation ved laparoskopi og brug af bipolære elektrokoagulering:

Sterilisation kan foretages hos følgende kvinder:

• Alle personligt myndige kvinder, der er fyldt 25 år, har bopæl i Danmark og som har fremsat skriftlig anmodning derom.

• For habile personer mellem 18 og 25 år, der ønsker at blive steriliseret, gælder en obligatorisk refleksionsperiode på 6 måneder.

• I andre tilfælde kan sterilisation foretages hos kvinder under 25 år (se retsinfo afsnit 2.1.).

Præoperativt:

Det sikres at patienten har afgivet et informeret samtykke.
Det sikres desuden at anmodning og eventuel samrådstilladelse er i orden.
Patienten informeres om den planlagte procedure herunder muligheden for laparotomi.
Indgrebet er kompliceret med blødning eller læsion af øvrige organer i under 0,5% af operationerne. Endvidere at en eventuel tidlig, pågående graviditet ikke påvirkes af indgrebet.
Der udleveres skriftlig informationsmateriale.
Specielt kvinder under 30 år bør opfordres til alternative præventive metoder, da denne gruppe ofte fortryder.
Mellem 0,1 og 1 o/o oplever graviditet efter sterilisation, hovedparten som ekstrauterine graviditeter. (1)
Graviditetssymptomer efter sterilisation skal foranledige henvendelse til nærmere undersøgelse.(2)

Procedure
Standardbehandling er laparoskopisk sterilisation ved bipolær elektrokoagulation.
Hvis der foretages laparotomi (sectio) receseres tubae a.m. Pritchard eller Irving Se billeder af Irvings metode (21,22).

Postoperativt
Indgrebet udføres som dagkirurgi. Kvinden kan efter laparoskopisk indgreb oftest udskrives samme dag.
Hvis huden er lukket med ikke-resorberbart materiale, aftales suturfjernelse hos egen læge på 7. dagen.

Procedure:
Ved indledning af laparoscopien bemærkes evt. patologi i bækken. Evt. adhærencer der forhindre oversigt fjernes med bipolær brænding og/el. saks. To suprapubiske porte kan i det tilfælde være hensigtsmæssigt, hvis oversigten af anden årsag er kompromitteret. Salpinx og fimbria visualiseres for det øvrige personale på operationsstuen. Denne procedure skal forebygge, at det ikke er det rotunde ligament eller ligamentet fra uterus til ovariet der koaguleres. Salpinx gribes med bipolar tang godt 2 cm fra uterinhjørnet. Den drejes, så man sikre sig, at der ikke indgår andre sturkturer end salpinx i grebet. (se figuren).

Området elektrokoagulers indtil området ophører med at udvikle røg/små bobler (effekt indstilles på 25 til 35 W) . De fleste spontane refertilisationer er et resultat af ufuldstændig koagulation af endosalpinx (se figuren). Brænderen flyttes 1 cm proximalt og der koaguleres på ny, indtil i alt 3cm af salpinx er destrueret. Ved at starte distalt og bevæge sig proximalt (mod uterus) afledes varmen via uterus. Det er ikke hensigtsmæssigt at foretage en overskæring af salpinx, da dette øger risikoen for fisteldannelse [23]. Den samme procedure gentages på den modsatte side.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker, sygehjælpere og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Pollack A. ACOG practice bulletin Number 26. Benefits and risks of sterilization. Obstet Gynecol. 2003; 102:647-58. [PubMed: 12962966]
2. Ryder RM, Vaughan MC. Laparoscopic tubal sterilization. Methods, effectiveness, and sequelae. Obstet Gynecol Clin North Am. 1999; 26:83-97. [PubMed: 10083931]
3. Westhoff C, Davis A. Tubal sterilization: Focus on the U.S. experience. Fertil Steril. 2000; 73:913- 22. [PubMed: 10785216]
4. Tulandi T. Tubal sterilization. N Engl J Med. 1997; 336:796-7. [PubMed: 9052660]
5. MacKay AP, Kieke BA Jr, Koonin LM, et al. Tubal sterilization in the United States, 1994-1996.Fam Plann Perspect. 2001; 33:161-5. [PubMed: 11496933]
6. Peterson HB, Xia Z, Hughes JM, et al. The risk of ectopic pregnancy after tubal sterilization. U.S.Collaborative Review of Sterilization Working Group. N Engl J Med. 1997; 336:762-7. [PubMed:9052654]
7. Peterson HB, Xia Z, Wilcox LS, et al. Pregnancy after tubal sterilization with bipolarelectrocoagulation. U.S. Collaborative Review of Sterilization Working Group. Obstet Gynecol.1999; 94:163-7. [PubMed: 10432120]
8. Soderstrom RM, Levy BS, Engel T. Reducing bipolar sterilization failures. Obstet Gynecol. 1989;74:60-3. [PubMed: 2733944]
9. Kulier R, Boulvain M, Walker D, et al. Minilaparotomy and endoscopic techniques for tubal sterilisation. Cochrane Database Syst Rev. 2004:CD001328. [PubMed: 15266447]
10. Varma R, Gupta JK. Failed sterilisation: Evidence-based review and medico-legal ramifications.BJOG. 2004; 111:1322-32. [PubMed: 15663114]
11. Peterson HB, Xia Z, Hughes JM, et al. The risk of pregnancy after tubal sterilization: Findingsfrom the U.S. Collaborative Review of Sterilization. Am J Obstet Gynecol. 1996; 174:1161-8.discussion 1168-70. [PubMed: 8623843]
12. Nardin JM, Kulier R, Boulvain M. Techniques for the interruption of tubal patency for female sterilisation. Cochrane Database Syst Rev. 2003:CD003034. [PubMed: 12535448]
13. Lassner KJ, Chen CH, Oberle MW, et al. Analysis of sterilization failure in Brazil. Int J Gynaecol Obstet. 1988; 27:255-63. [PubMed: 2903094]
14. Trussell J, Guilbert E, Hedley A. Sterilization failure, sterilization reversal, and pregnancy after sterilization reversal in Quebec. Obstet Gynecol. 2003; 101:677-84. [PubMed: 12681870]
15. Fox MD, Long CA, Meeks GR, et al. Laparoscopic Pomeroy tubal ligation as a teaching model forresidents. J Reprod Med. 1994; 39:862-4. [PubMed: 7853274]
16. Parsons MT, Hill DA. The benefits of using the loop ligature (Endoloop) laparoscopic sterilizationprocedure in a residency program. J Gynecol Surg. 1994; 10:15-20. [PubMed: 10172060]
17. Stovall TG, Ling FW, Henry GM, et al. Method failures of laparoscopic tubal sterilization in aresidency training program. A comparison of the tubal ring and spring-loaded clip. J Reprod Med.1991; 36:283-6. [PubMed: 1830104]
18. Thomas AG, Dottino P, Brodman M, et al. Laparoscopic Pomeroy tubal ligation in a residency training program. J Am Assoc Gynecol Laparosc. 1994; 1:321-4. [PubMed: 9138872]
19. Robinson DC, Stewart SK, Reitan RE, et al. Laparoscopic Pomeroy tubal ligation: A comparison with tubal cauterization in a teaching hospital. J Reprod Med. 2004; 49:717-20. [PubMed:15493562]
20. Eur J Contracept Reprod Health Care. 2008 June ; 13(2): 148-152.
21. Irving, FCSO A new method of insuring sterility following cesarean section, Am J Obstet Gynecol. 1924; 8:335.
22. de Villiers VP 1987
23. Black WP. Sterilization by laparoscopic tubal electrocoagulation: an assessment.Am J Obstet Gynecol. 1971;111(7):979.

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

Tilbage til top

Bilag

Tilbage til top