|
| Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
|---|
Sen afnavling - 21-01-2021
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Målgrupper og anvendelsesområde
Jordemødre og læger ansat i gynækologisk/obstetrisk afdeling
Definitioner
Sen afnavling: afnavling efter 30-300 sekunder eller til ophørt pulsation i navlesnoren.
Da der ikke er international konsensus om tidspunktet for sen afnavnling, har vi valgt forskellige tidsrum ved forskellige forløsningssituationer. Fremhævet med blåt i teksten.
Malkning af navlesnoren: 3-4 træk/ strøg på navlesnoren fra placenta mod foster med rolige bevægelser. Bør ikke udføres, da det er vist at kunne give hjerneskade hos det præmature barn. Bør heller ikke udføres hos det klinisk anæmiske barn.
Fremgangsmåde
Baggrund:
Fysiologi: Når barnet skriger/trækker vejret med intakt navlesnor og omstiller fra føtalt til neonatalt kredsløb med en mindre modstand, giver det færre komplikationer, især hos det præmature barn. Ved terminen er ca. 33% af det føtale-placentare kredløbs blodvolumen i placenta og 66% i fosteret. Hvis navlesnoren klippes lige efter fødslen, vil ca. 33% af blodvolumenet forblive i placenta og preload samt cardiac output reduceres tilsvarende, men hvis navlesnoren klippes efter et minut, vil kun 20 % forblive i placenta og efter 3-5 min ca. 13%. Hvis cirkulationen gennem navlesnoren afbrydes, før barnet begynder sin vejrtrækning, vil barnets systemiske blodtryk stige, da det mister sit placentare kredsløb med lav modstand og fortsat har højt modstand i det pulmonale kredsløb.
Randomiserede studier viser, at barnet har gavn af sen afnavling. Det medfører især færre komplikationer hos det præmature barn (mindsket behov for blodtransfusion, færre tilfælde af intraventrikulær blødning (alle grader), færre med nekrotiserende enterokolitis (NEC) og sepsis). Alle både præterme og børn til termin får bedre hæmatokrit på kort sigt (umiddelbart efter fødsel) og øgede jerndepoter (måneder efter fødsler). Der er en let øget risiko for behandlingskrævende gulsot hos det mature barn. Der er efter DSOG guideline er udgivet publiceret et enkelt studie med sen afnavling ved sectio.
Lokal konkretisering af praksis er fremhævet herunder. – står også beskrevet i de enkelte vejledninger (VIP)
Præterme, VIP Præterm fødsel (Både vaginal fødsel og sectio)
Sen afnavling efter 30- (helst 75) sec anbefales med samtidig forsigtig stimulation af barnet. Barnet skal holdes varmt, f.eks via øget rumtemperatur (23-25graderC), med strålevarme og plastic svøb. Præmature < GA 32 uger og børn < 1500 g bør tildækkes med gennemsigtig plastik uden aftørring umiddelbart efter fødslen.
Den normale fødsel, VIP Den normale fødsel
6. Efterbyrdsfasen (eng.: third stage)
”……. Barnet stimuleres og holdes varmt. Barnet afnavles efter minimum 2-3 min. efter fødslen efter forældrenes ønske. Evt. tilstedeværende pædiater sikres plads ved fødelejet. Hvis barnet skønnes svært alment påvirket (hypoksisk) med behov for resuscitation skal dette, uden forsinkelse, prioriteres højere end sen afnavling, og barnet skal straks til Sechers bord. Navlesnoren kan så klippes et par cm lang, så pædiater har mulighed for at anlægge evt navlevenekateder
Fødsel ved sectio, VIP Sectio
”Når barnet er født, stimuleres det med intakt navlesnor og afnavles dobbelt efter at barnet har taget første åndedrag (sv.t. ca 15 - 30 sec) og overgives til jordemoder, medmindre der er tykt grønt vand”.
Det præterme barn < GA 32 skal kommes i sterilpose i samråd med pædiater. Overvej sterilpose ved GA 32-34. Vær opmærksom på at holde barnet varmt. Sterilposen findes i giraffen. Mellemvagten skal give dem til operationssygeplejerske / jdm inden forløsning.
Fødsel ved tykt grønt vand (både vaginal fødsel og ved sectio), VIP Sugning af nyfødte
Ved tykt grønt vand skal stimulation af barnet undlades. Vurderes det at barnet har behov for resuscitation (slapt / respirationsløst) bringes barnet straks til Sechers bord mhp. optimale betingelser for at sikre frie luftveje hos barnet.
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
DSOGs guildeline:
Effect of delayed versus early umbilical cord clamping on neonatal outcomes and iron status at 4 months: a randomised controlled trial OPEN ACCESS. BMJ 2011;343:d7157
Effect of timing of umbilical cord clamping of term infants on maternal and neonatal outcomes (Review)
The Cochrane Library 2013, Issue 7
Delayed vs. Early umbilical cord clamping for preterm infants: a systematic review and meta-analysis.
Am J Obstet Gynecol 2018 Jan; 218 (1): 1-18
Delayed versus immediate cord clamping in preterm infants. N Engl J Med 2017; 377:2445-2455
Safety of umbilical cord milking in very preterm neonates: a randomized controlled study.
Obstet Gynecol Sci. 2017 Nov;60(6):527-534. doi: 10.5468/ogs.2017.60.6.527. Epub 2017 Oct 11.
Efficacy and safety of umbilical cord milking at birth: a systematic review and meta-analysis.
JAMA Pediatr. 2015 Jan;169(1):18-25. doi: 10.1001/jamapediatrics.2014.1906.
Katheria, et al JAMA 2019. Association of Umbilical Cord Milking vs Delayed Umbilical Cord Clamping With Death or Severe Intraventricular Hemorrhage Among Preterm Infants
Bilag