Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
---|
Målgruppen for vejledningen er alt sundhedsfagligt personale, der er involveret i information, behandling og pleje af patienter, der får afsluttet en graviditet på grund af intrauterin fosterdød i 2. trimester.
At sikre evidensbaseret og ensartet behandling af kvinder med intrauterin fosterdød (missed abortion) i 2. trimester. Vejledningen beskriver patientforløb ved gravide med intrauterin fosterdød og ultralydsbestemt gestationsalder (GA) 12+0 til 21+6. I abortus habitualis regi defineres 2. trimester tab som et tab efter normal 1. trimester nakkefoldsskanning.
Ved menostasi ≥ 12 uger, men GA lavere end 12+0 fastsat ved ultralyd, behandles missed abortion som en tidlig abort. Diagnosemæssigt skal disse registreres som 2. trimester aborter i henhold til menostasien.
Denne VIP omhandler spontan intrauterin fosterdød fra GA ≥12+0 til 21+6
DO021 Graviditet med dødt retineret foster (missed abortion): Minimale symptomer. Ofte fundet ved rutine UL.
D0039 Komplet eller ikke specificeret spontan abort uden komplikationer: Fosteret er kvitteret hjemme eller kvitteres ved undersøgelsen eller uden behandling.
DO030 Inkomplet spontan abort med underlivsinfektion, DO031 Inkomplet spontan abort med sen eller excessiv blødning: Disse diagnoser bruges hvis der er kraftig blødning eller infektion, som kræver intervention.
Lovgivning
Disse patienter hører ikke under abortloven, da fosteret er dødt. Der skal derfor ikke søges om samrådstilladelse forud for igangsættelse uanset GA. Der skal heller ikke udfærdiges dødsattest da GA er < 22 uger.
Disse patienter hører ikke under abortloven, da fosteret er dødt. Der skal derfor ikke søges om samrådstilladelse forud for igangsættelse uanset GA. Der skal heller ikke udfærdiges dødsattest da GA er < 22 uger.
Patienten henvises fra egen læge, privatpraktiserende gynækolog, privat skanningsklinik, skadestue, 1813 eller fra føtalmedicinsk afdeling. Patienten henvises til forundersøgelse i Gynækologisk Ambulatorium (dagtid) / Akutklinik (weekend+i vagten) til planlægning af videre forløb.
Ved henvisning fra nakkefoldsskanning på føtalmedicinsk afdeling 449 på Hvidovre Hospital kan ny UL udelades, i alle andre tilfælde skal diagnosen bekræftes ved fornyet UL.
Journaloptagelse med fokus på forløb af tidligere graviditeter, dispositioner, sygdomme hos kvinden, ekspositioner, beskrivelse af forløbet op til konstateret missed abortion.
Objektiv undersøgelse med GU. Der podes (D+R) fra cervix og undersøges om der er vandafgang. UL mhp. at sikre diagnose og gestationsalder med CRL indtil GA 14+2 og HO (OFD+BPD) efter 14+2.
Blodprøver: Gyldig blodtype. TORCH-og Parvo-prøver samt hgb. Såfremt fosteret vurderes at have været dødt mere end 3 dage bestilles desuden trombocytter og INR (risiko for DIC). BAC-test og infektionstal tages på indikation.
Ved forundersøgelsen desuden stillingtagen til om der er indikation for anti-D (gives indenfor 72t efter aborten) samt laktationshæmning ved GA > 16 uger eller på indikation. Det skal desuden tydeligt noteres i journalen, om pt. ønsker at modtage blodtransfusion såfremt behovet opstår. Lægen ordinerer al medicin inkl smertepakke i SP. 
Ved svært overvægtige ptt. eller pt. med alvorlig komorbiditet, må der konfereres med anæstesien om de ønsker anæstesitilsyn ”på forhånd” og pt. kan fx sendes ned efter det ambulante besøg. Generelt skal sunde og raske pt. ikke til anæstesi-præ forud for aborten.
Patienten informeres om 3 trins proceduren: Mifegyne, Cytotec evt. evacuatio. Medicinsk induktion af aborten gør det muligt at foretage undersøgelser på fosteret bagefter. Primær tømning, dvs. evacuatio uteri med et foster ≥ 67 mm sv.t. 12+0, anbefales generelt ikke pga risikoen for ufuldstændig tømning, intrauterine adhærencer samt senere udvikling af cervixinsufficiens. I særlige tilfælde, fx hvor pt. vurderes ikke at kunne samarbejde til medicinsk abort, skal der laves en specifik aftale om den pågældende pt. med én af de læger i afdelingen der udfører primære tømninger. Dette må gøres i samråd med vagthavende gynækologisk bagvagt/supervisor.
Tbl. Mifegyne 200 mg (antiprogesteron) forud for Cytotec forkorter induktionstiden af aborten og øger succesraten. Mifegyne udleveres og indtages som hovedregel i ambulatoriet ved forundersøgelsen. Mifegyne kan undlades ved særlig medicinsk indikation, såfremt aborten er igangværende eller ikke kan udsættes. Patienten skal informeres grundigt om at 1-2% vil abortere på Mifegyne alene, og patienten medgives akuttelefonnummer til afdelingen.
Efter indtagelse af Mifegyne fortsættes induktionen 1-2 døgn senere med Cytotec (prostaglandin) under indlæggelse på Gynækologisk Afdeling 414 eller Fødegangen 546. Se næste afsnit for visitation.
Kontraindikationer for medicinsk behandling
Mifepriston (Mifegyne): Allergi overfor mifepriston, kronisk binyresvigt, arvelig profyri, svær ukontrolleret astma 
Misoprostol (Cytotec): allergi overfor prostaglandiner. Forsigtighed ved svær atherosklerotisk lidelse. Dosisreduktion ved tidligere myomektomi eller sectio
Alle patienter tilstræbes indlagt på Enhed for Tab, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende så som ustabil, svært syg patient, risiko for stor blødning eller tidligere PPH der kræver indlæggelse på fødegangen. 
Ved GA ≤ 19+6 aftales med koordinerende sygeplejerske kontaktes på tlf 2-5851, hvornår pt. skal møde.
Ved GA ≥ 20+0 eller ved gemelli ≥ 15+0 meldes til KJS på tlf 2-2623. KJS koordinerer med afsnit 414 hvornår pt. skal møde.
Vær opmærksom på hvordan kvinden/parret ønsker fosteret omtalt. Definitorisk rent klinisk er det et foster, men for kvinden/parret er det en lille dreng/pige de ikke får med hjem. Det kan betyde meget, at man bruger termer som ham/hende/barnet, omtaler det som en fødsel (og ikke ”at kvittere”). Anerkend deres tab og sorg og lyt til hvilke ord/termer de selv bruger i forløbet.
Der tjekkes op på om der er tget relevante prøver: Hgb, Type. Særligt for missed abortion / spontan abort skal der være taget TORCH inkl. Parvo prøver, trombocytter og INR. Infektiontal og BAC-test tages på indikation
Blodtype tjekkes ift. Anti-D
ISV + EWS
Der anlægges lyserødt eller grønt PVK
Der gøres klar på stuen med seng, skalpel, navleklemme, klæde og bækken
Madbestilling til både pt. og vir
Grundig forløbsgennemgang
Udlevering af følgende materiale:
Bogen - Når I har mistet. (Fra landsforeningen for forældre og sorg.)
Henvisning seddel fra landsforeningen for forældre og sorg
Skriftlig information om obduktion – hvis det er relevant.
Evt. pjece ” Gravid igen – når man har mistet”
Aftale i forbindelse med foster
Igangsættelse med Cytotec
Ikke tidligere kejsersnit: 2 stk. tbl. Cytotec (á 0,2 mg) vaginalt i fornix posterior hver 3 time, max 5 gange på 1 døgn.
Tidligere kejsersnit (eller operation på uterus hvor man har været i kaviteten): 1 tbl. Cytotec (á 0,2 mg) højt vaginalt i fornix posterior hver 3. time, max 5 gange på 1 døgn.
Cytotec administreres altid plejepersonalet. Samtidig med første dosis cytotec gives smertestillende (se nedenfor). Pt. bør ligge faldt i en time efter oplægningen af Cytotec
Omkring 90% vil abortere inden for det første døgn, tiden til abort er gennemsnitlig 9 timer afhængig af gestationsalder og paritet. Hos 10% skal ”Cytoteckuren” gentages den følgende dag. Har pt. ikke aborteret efter 2 døgn tages pt. Op på fælles gyn/obs-konference mhp. yderligere cytotec, oxytocin-drop eller primær tømning (evac) 
Bivirkninger til Cytotec kan være:
Diarré, kvalme, opkastning samt let temperaturforhøjelse.
Transfusionskrævende blødning (ca 1 %)
Infektion (ca. 3% antibiotikakrævende)
Ruptur (0,1-0,2 % hos kvinder med tidligere operation på uterus)
Patienten vil typisk beskrive smerterne som trykken, pressen, menstruationsagtige for senere at blive til veer med tiltagende styrke. Der kan gives:
Samtidig med første Cytotec applikation gives: tabl. Ibuprofen 400 mg + tabl. metoclopramid 10 mg + 2 stk. tabl. Pamol 500 mg.
Der kan ved behov suppleres med: tabl. Ibuprofen 400 mg (max x 4 dagligt, max døgndosis i alt 1600 mg) og 2 stk. tabl. Pamol 500 mg pn (max x 4 dagligt) eller im/sc/inj morfin 10 mg pn maks. x 6.
Ved insufficient smertelindring kan pt. tilbydes epiduralblokade på Enhed for Tab. Pt. skal herefter passes af jordemoder også ved GA < 20, da epiduralanlæggelse kræver 1:1 observation, koordineres med KJS tlf 2-2623. Vær opmærksom på at tiltagende og/eller stærke smerter ofte kan betyde pt. er lige ved at kvittere.
Almindelig kost indtil patienten får tiltagende kontraktioner og/eller blødning. Herefter flydende kost minus mælk indtil aborten er komplet dvs. indtil placenta er født og det er afklaret om pt. skal have foretaget evacuatio uteri.
Vaginalblødning, vandafgang, afføringstrang og tiltagende smerter er tegn på, at aborten nærmer sig. Patienten bør anvises brug af bækken ved vandladning.
Patienten kan ofte let presse fostret ud. Placenta kommer ikke altid med ud. Der sættes navleklemme på navlesnoren som klippes over. Håndtér fosteret med omsorg. Læg eventuelt fosteret diskret i en kapsel med en hvid stofserviet over. Vær opmærksom på parrets beslutning om at se fosteret og lad dem bestemme farten.
Foster og placenta skal bedømmes af sygeplejerske/jordemoder/læge med henblik på, om aborten skønnes komplet.
Hvis placenta er fastsiddende og der er tilladelig blødning, kan der afventes 1-2 timer før stillingtagen til evacuatio uteri. Evt. kan man forsøge at løsne placenta med en ekstra dosis 2 stk cytotec efter konference med obstetrisk eller gynækologisk bagvagt. Ved inkomplet abort og/eller pågående blødning foretages evacuatio uteri ud fra klinisk skøn. Pt. bookes til akut evac, anæstesien og COP adviseres og der oprettes case og skrives operationsoplæg på vanlig vis. Ved voldsom pågående blødning og/eller ABC ustabil patient, kører vi selv med patienten mod COP og møder portøren på vejen. Bløder en senabort over 700-800 ml bør der konfereres med læge.
Skriv meget gerne et kort notat i journalen når fosteret er kvitteret. Beskriv om der er synlige misdannelser, graden af maceration eller om placenta ser særpræget ud. Hvis alt ser normalt ud, skrives blot dette.
I sjældne tilfælde kan pt. ikke medvirke til almindelig abortprocedure som beskrevet ovenfor. Fx ved svære psykiske udfordringer eller mental retardering. Hvis det vurderes, at patienten bør have tilbud om primær tømning, skal der laves en specifik aftale med en af de læger i afdelingen, der udfører indgrebet. Indgrebet er forbundet med øget risiko for blødning samt skade på uterus bl.a. efterfølgende sammenvoksninger/synecchier. 
 
I Gynækologisk Ambulatorium stillingtagen til anti-D og evt. laktationshæmning (indiceret efter GA cirka 16), samt lægges cytotec og smertepakke i FMK. Når pt. er set i ambulatoriet, skal hun gå til anæstesitilsyn i afsnit 438. 
 
Er primær tømning aftalt oplægges vaginalt Cytotec 0,4 mg ved ankomsten til afdelingen og gerne mindst 2-3 timer før indgrebet (priming). Har pt. blødning forud for indgrebet kan priming undlades, vurderes ved operatør. 
Patienten indlægges og udskrives af Gynækologisk Afsnit 414 efter aftale med ansvarshavende sygeplejerske på 414 på tlf 2-5851. 
Nogle par ønsker at være med fosteret/barnet efter fødslen /aborten. Parret bør dog forberedes om evt. maceration af fosteret og plejepersonale kan aftørre/svøbe fosteret før fremvisningen, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt. Følg gerne parrets ønsker og behov. De kan ændre sig over tid og de kan også være forskellige internt hos parret. Støt forældrene og evt. søskende, pårørende, venner i at se, røre og holde ​den lille. Det kan være lettere for forældrene at holde ​den lille, når der er en fagperson med på stuen.
Der gives anti-D inden udskrivelse. Der gives Rhophylac engangssprøjte 2 ml sv.t. 1500 IE/300 mikrogram. Jvf. link til Rhesusprofylakse under graviditet og fødslen
På indikation og hos alle fra GA 16+0 bør der gives laktationshæmmende medicin: 2 stk tbl. Dostinex (á 0.5 mg).
Minder om forløbet kan være vigtige. Der bør altid tages udgangspunkt i en dialog med parret med fokus på deres ønsker og behov (fotos, hånd- og fodaftryk hvis muligt, vuggekort, englesprutter m.m.).
Personalet kan hjælpe med at tage fotos. Fotos må gerne signalere ”varme” f.eks. hvor forældrene holder ​den lille. Fotograferes fosteret alene, så læg det på et rent klæde, tør synligt blod væk, læg f.eks. en bamse eller en blomst ved, hvis forældrene har det. ​ Sørg for at der bliver taget rigtig mange billeder. Både billeder med forældrene, familie og venner, der kan IKKE tages for mange. Billederne tages fortrinsvist med familiens eget kamera/telefon. I tilfælde hvor billeddokumentation i journalen vurderes hensigtsmæssigt, kan der tages billeder med 414-roveren. 
Minder i form af hånd-og fodaftryk forsøges, hvor det lader sig gøre i fht. macerationsgrad.
Der findes små hæklede "engle-blæksprutter" på afdelingerne, tænkt som en forbindelse fra barn til forældre. De kommer i par, således at én lægges sammen med fosteret og én beholdes af forældrene.
Det kan være vigtigt at få startet en fælles historie, så hjælp gerne forældrene med at involvere familie og pårørende.
Parret kan sammen hænge en sommerfugl på afdelingens “Sommerfugle-væg”.
Vuggekort, hånd- og fodaftryk samt englesprutte udleveres til forældrene.
Under indlæggelsen kan parret til hver en tid få fosteret/barnet bragt tilbage i afdelingen. På Enhed for Tab findes en kølelift, der kan holde fosteret koldt, mens forældrene har det hos sig.
Hvis parret er udskrevet og ønsker at se den lille igen er det muligt at træffe aftale herom ved at kontakte kapellet i åbningstiden på hverdage.
Forældrene informeres om mulighed for obduktion af fosteret (se nedenfor hvem) og/eller undersøgelse af placenta. Resultatet af obduktionen kan danne grundlag for rådgivning i en kommende graviditet, omvendt er det ikke altid der kommer et entydigt svar på dødsårsagen ved en obduktion.    Samtlige undersøgelser af barnet og placenta kræver forældrenes samtykke.
Børneundersøgelse udføres som vanligt, såfremt det er muligt. Husk grundig anførelse af misdannelser.
Hvem tilbydes obduktion? 
Den angivne GA, er den GA fosterets størrelse svarer til ved UL. Fx kan GA være 18 uger, men fosteret kan have en størrelse svarende til GA 14 uger, fordi det er gået til på dette tidspunkt. 
Spontan abort i 1. trimester (indtil 13+6): Der tilbydes undersøgelse af placenta. 
 
Spontan abort i 2. trimester (fra 14+0 til 17+6): Der tilbydes undersøgelse af placenta samt kromosomundersøgelse, hvis denne ikke allerede er foretaget. Fosterobduktion tilbydes ikke. Der kan i nogle tilfælde være indikation for fosterobduktion fx ved synlige misdannelser.  
 
Spontan abort og Foetus Mors i slut 2. trimester og 3. trimester (fra 18+0): Der tilbydes fosterobduktion, undersøgelse af placenta samt kromosomundersøgelse, hvis den ikke allerede er foretaget. 
 
Mulighed for amniocentese konfereres med føtalmedicinsk afd. Dette undlades ved anhydramnios, tidligere tagne kromosomanalyser og ved GA<15 uger og normal nakkefoldscanning. DNA til kromosomanalyse kan også tilvejebringes ved akillessenebiopsi når fosteret er kvitteret 
Ved begæring om obduktion sendes fosteret/barnet ufikseret sammen med placenta til patologisk afdeling på Rigshospitalet. Læge udfylder "Rekvisition af obduktion af fostre og spædbørn". Parret bliver kontaktet når der foreligger svar, enten via telefon eller med en indkaldelse til obstetrisk amb. Undersøgelsen bliver udført på RH af særligt uddannelse fosterpatologer.  
Forældrene kan bede om særlige begrænsninger i obduktionen. Hvilke anføres på selve rekvisitionen. Hjernen obduceres kun i særlige tilfælde ex ved UL-påviste hjernemisdannelser. 
Transport til Fosterpatologisk Afdeling på Rigshospitalet arrangeres fra kapellet. 
Ved normal prænatal UL er det sjældent der ved obduktion findes misdannelser, men forklaring på intrauterin fosterdød som amnionbånd eller navlesnorskomplikationer kan sommetider påvises.  
Ved spontan abort med forudgående tegn til infektion/blødning er det yderst sjældent obduktion bidrager med yderligere viden end placentaundersøgelsen, som er bedre til at påvise abruptio eller akut/længerevarende infektion.  
Hjernen obduceres kun ved særlig mistanke om hjernemisdannelser (typisk UL-påvist), husk at spørge parret om særskilt tilladelse hertil.  
Endvidere skal det understreges for parret, at en fuld obduktionrapport tager for nu 5-6 måneder, dvs. man som forælder skal overveje om man kan overskue at vente så længe med at få afsluttet forløbet. Forældre kan overveje at få opfølgende samtale og senere modtage obduktionsvar via telefon. Barnet er dog tilbage i kapellet efter ca. 1 uge. 
Parret kan vælge blot at sende placenta til videre undersøgelse. Gælder også ved manuel placentafjernelse/evacuatio uteri, derfor OBS på om placenta skal sendes når man går på COP.  
Hvis barnet obduceres: 
Placenta følges med foster. 
Placenta lægges i en hvid spand.  
Der laves rekvisition af obduktion, som følger foster/placenta.  
Se dokumentvejledning i senabort mappen ift. Kopi  
 
Hvis barnet ikke obduceres (Hvis barnet ikke obduceres, sendes placenta til HVH): 
Placenta lægges i en hvid spand.  
Der laves PTB (se vejledning i senabort mappen) 
Placenta sættes på spanden + CPR.NR på spanden (ikke låget). 
Spand sendes til patologisk afd. På HVH.  
 
Hvis der IKKE er foretaget prænatale kromosomundersøgelser (moderkage- eller fostervandsprøve) tilbydes parret undersøgelse af akillessenebiopsi. Der er lav succesrate ved tiltagende maceration, hvilket parret skal informeres om. Til kromosomundersøgelse sendes akillessenebiopsi og en sjældent gang placentabiopsi i hvert sit medie. Mediet findes i fryser på Enhed for Tab og skal tøs op inden biopsien lægges i. Hvert glas markeres med label og sendes. Rekvisitionsseddel: rekvisition_vaevsproeve_foetus_mortuus_vs2021.pdf 
Sygeplejersken / jordemoder dokumenterer: 
Ved ankomst dokumenteres ISV og EWS 
Der benyttes vurderingsskemaet “Gyn senabort” i SP og herudover dokumenteres som vanligt. 
For at sikre de gode forløb, kan der med fordel benyttes “Tjekliste for senarbort GA 12+0-21+6” (INDSÆT LINK).  
Kodning se tjekliste
Psykologisk håndtering
For de fleste forældre er det godt at blive hjulpet til at se, røre og holde barnet. Det hjælper bl.a. til at gøre tabet virkeligt og starte sorgprocessen. Som personale tjener vi som rollemodeller, når også vi ser, rører og holder barnet. Husk at afsked tager tid.
Parret orienteres om muligheden for Henvisning til Forældre og Sorg, med forældrenes samtykke kan henvisningsblanketten udfyldes og scannes ind af sekretær på fødegangen og sendes via mail til Forældre og Sorgs sekretariat. Patientforeningen “Fertilitet og tab” har ligeledes mange tilbud til par der mister.
Forældrene behøver ikke være religiøst orienterede for at få udbytte af at involvere hospitalspræsten.
Hospitalspræsten Marianne Thestrup Jensen træffes på telefon: 38 62 22 84 mandag – torsdag. E-mail: marianne.thestrup.jensen@regionh.dk  Hvis præsten ikke træffes, kan parrets sognepræst kontaktes. Pjece kan udleveres
Etnisk Ressource-team kan kontaktes mhp. samtale og støtte. Frivillig koordinator Taugir Hussein Shah,telefon: 28 90 81 22 
Imam Naveed Baig træffes på mobil 25 69 95 69
Parret har mulighed for psykologhjælp ydet af privatpraktiserende psykologer ved GA > uge 19, der har overenskomst med sygesikringen. Parret skal informeres om at henvisningen fås via egen læge. Nogle par vil have privat Sundhedsforsikring, der giver ret til psykologbehandling. Liste over disse findes på psykologforeningens hjemmeside: www.dp.dk.
1. Kremering og nedgravning af urnen i Bispebjerg Kirkegårds urnegrav for aborterede fostre håndteres af Hvidovre Hospital
Det aborterede foster opbevares på hospitalets kapel i 1-4 måneder. Herefter køres fosteret til Bispebjerg Krematorium, hvor det kremeres i samme kiste som andre aborterede fostre fra Hvidovre Hospital. Efter kremationen vil urnen med asken efter fostrene blive nedgravet i Bispebjerg Kirkegårds urnegrav for aborterede fostre. Moder/forældre har ikke mulighed for at overvære nedgravning af urnen.
Ønsker moder/forældre at få oplysning om urnens placering, efter den er blevet nedgravet? JA NEJ
Hvidovre Hospital afholder udgiften for kremering og nedgravning af urnen i Bispebjerg Kirkegårds urnegrav for aborterede fostre.
2. Begravelse håndteres af moder/forældre
Moder/forældre skal henvende sig til en valgfri kirkegård, som de ønsker at få begravet det aborterede foster på. Personalet på kirkegårdskontoret kan hjælpe med at finde et gravsted. Kopi af nedgravningsattesten afleveres til kirkegårdskontoret, som også kan rådgive moder/forældre, hvis der er et ønske om at arrangere en begravelseshandling fra en kirke eller et kapel i forbindelse med begravelsen. Moder/forældre kan også vælge at kontakte en bedemand, som kan hjælpe med hele processen.
Moder/forældre afholder udgiften for begravelsen og kan i den forbindelse søge om begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark, ved fremvisning af nedgravningsattesten.
3. Kremering og nedgravning af urnen håndteres af moder/forældre
Moder/forældre skal henvende sig til en valgfri kirkegård, som har et krematorium tilknyttet. Kopi af nedgravningsattesten med samtykke til kremering, afleveres til kirkegårdskontoret, så de kan planlægge kremeringen. Personalet på kirkegårdskontoret kan rådgive moder/forældre, hvis der er et ønske om at arrangere en bisættelse fra en kirke eller et kapel, før kremationen finder sted. Personalet på kirkegårdskontoret kan også hjælpe med at finde et gravsted og arrangere nedgravning af urnen. Moder/forældre kan i de fleste tilfælde deltage ved nedgravning af urnen, det afhænger af hvilken type gravsted de vælger. Moder/forældre kan også vælge at kontakte en bedemand, som kan hjælpe med hele processen.
Moder/forældre afholder udgiften for kremering, gravsted og nedgravning af urnen og kan i den forbindelse søge om begravelseshjælp hos Udbetaling Danmark, ved fremvisning af nedgravningsattesten.
4. Bortskaffelse af det aborterede foster foretages af Hvidovre Hospital
Det aborterede foster opbevares på hospitalets kapel i 1 måned, hvorefter det sendes til destruktion.
Hvidovre Hospital afholder udgiften for bortskaffelse af det aborterede foster.
Det tilstræbes at obstetrisk/gynækologisk vagthavende laver udskrivningsresume til egen læge inden patient udskrives fra Enhed for Tab. 
Informationer ved udskrivelsen kan være: 
Parret skal informeres om at de har ret til psykologsamtale ved GA > 19 uger, samt at det er egen læge der skal henvise. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/sjaelland/almen-praksis/patientforloeb/psykiatrien/henvisning-psykolog/
Patienten kan opleve blødning som ved en menstruation Blødning, som bliver mindre og mindre og ender med lidt pletblødning frem til din næste menstruation, som oftest vil komme efter 4-6 uger.  
Patienten kan opleve lette menstruationssmerter. Der kan ved behov tages 1000 mg paracetamol og 400 mg ibumetin max. 4 gange daglig.  
Patienten skal forebygge infektion i livmoderen, ved bl.a. ikke at gå i karbad, svømmehal og havbad. Må heller ej bruge tampon, men i stedet bruge bind. Der benyttes kondom, indtil blødningen er ophørt.  
Patienten kan kontakte akutklinikken de første tre dage efter udskrivelse og herefter egen læge/1813 ved:  
Temperaturstigning over 38 grader  
Ildelugtende udflåd  
Kraftige smerter, som smertestillende medicin ikke hjælper på.  
Kraftig blødning, dvs. mere end menstruation eller ét fyldt bind i timen. 
 
Fosteret lægges i et svøb og i en trækiste, og transporteres sådan til kapellet. . Bliver fosteret kørt i kapellet, kan forældrene stadig se det. Fosteret kan komme op på Enhed for Tab eller Fødegangen efter forudgående aftale. Dette kan også ske efter udskrivelsen. 
Personalet kan til enhver tid fremvise barnet på afdelingen. Kapellet kan kontaktes mandag – fredag 8:00 -14.00 på tlf. 2-2136 / 2-6592. Resten af døgnet og weekend kontaktes 2-2544. 
 
Opfølgende samtale tilbydes kun til par, der skal have svar på prøver. Tid til svar/efterfødselssamtale må ved obduktion ikke gives på forhånd og tiderne må kun bookes af Bettina Hamza i 449 (tlf. 2-3227) eller Mette Jensen i 451 (tlf 2-2048). Ved missed ab/spontan ab sender 414/537 en inbasket til 449+451 og ved provokeret ab. gr. misdannelser sker det fra 449.
Når alle svar foreligger, sendes en indkaldelse til pt. Dette vil være ca. 5-6 måneder efter fødslen ved obduktion og ca. 6-8 uger uden obduktion. Tal med parret om de ønsker at vente på opfølgende samtale til obduktionsvar er klar, eller om de ønsker samtale og så få obduktionsvar via telefon. Her gennemgås forløb og prøveresultater igennem, overvejes indikation for trombofiliudredning samt gives information om forholdsregler/behandling i en kommende graviditet ud fra formodet dødsårsag. Oftest kan parrene godt forsøge at blive gravide i ventetiden såfremt de ønsker dette. Dog kan evt. resultater fra trombofiliudredning blive påvirket af graviditet og blive falsk positiv. Hvis obduktion viser tegn på indre blødninger hos fosteret bestilles trombocyt-antistoffer og trombocyt-genotype på mater i forbindelse med efterfødselssamtalen. 
Svar på prøver gives af en læge ift. Forløb:
Kristine Hare skal følge op på prøvesvar (obduktion, achilles eller placenta) til spontan abort/ missed ab fra GA 12-22.
Føtalmediciner fra 449 følger op på deres egne patienter, altså dem, hvor de har fundet misdannelser eller kromosomafvigelser
Obst. Afd. følger op på aborter efter uge 22 eller foetus mors.
Klinikledelserne har ansvar for at vejledningen opfylder gældende lovgivning og faglig evidens, samt at vejledningen er formidlet og implementeret.
Det sundhedsfaglige personale der er involveret i patientforløbet er ansvarlige for at kende og anvende den gældende vejledning.
Tilbage til indledningen | Home |
---|