Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 31-10-2024 |
---|
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Inflammatorisk tarmsygdom omhandler Crohns sygdom og Colitis ulcerosa
DK509 Morbus Crohn
DK519 Colitis ulcerosa
DO996 Sygdomme i fordøjelseskanalen, som komplicerer graviditet, fødsel eller barselsperiode
Indhold
Kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD, inflammatory bowel disease) er betegnelsen for kronisk inflammatorisk autoimmun sygdom i tarmen. De hyppigste typer af IBD er Morbus Crohn (CD, Crohn’s disease) og Colitis Ulcerosa (UC, ulcerative colitis).
Begge sygdomme er karakteriseret ved gastrointestinale symptomer som diarré, kolikagtige mavesmerter, vægttab, feber og træthed.
Årsagen til IBD er multifaktoriel og formentlig konsekvensen af ​​en forstyrret immunologisk respons på miljømæssige og mikrobielle komponenter hos genetisk disponerede individer.
I Danmark har ca. 55.000 personer IBD, og incidensen er stigende med ca. 1.500 patienter om året. Hos kvinder debuterer IBD typisk i den fertile alder (15-40 år).
CD er en segmentær, granulomatøs og transmural inflammatorisk tilstand, som kan afficere alle afsnit af mavetarmkanalen - fra mundhulen til anus. Hos 25 % optræder sygdommen kun som kolitis, ca. 50 % har både kolitis og tyndtarmsaffektion, og 25 % har udelukkende tyndtarmsaffektion. Den kan føre til udvikling perianale symptomer i form af stenoser, fistler, fissurer og abscesser eller malabsorption ved affektion af tyndtarmen (jern, B12). Incidensen er 9/100.000. Prævalensen er ca. 100-200 pr. 100.000 indbyggere.
Colitis ulcerosa er en kontinuerlig inflammation, der afficerer mucosa i colon inkl. rektum. Colitis ulcerosa kan brede sig til proximale colon og hos 20-30 % hele colon (pancolitis). Blandt gravide med UC vil skønsmæssigt 15-20% senere i livet blive kolektomerede. Incidensen er 23/100.000. Prævalensen er knap 300/100.000
Nedsat fertilitet ses hos kvinder med aktivitet i sygdommen og kan skyldes:
Pt. skal henvises til medicinsk gastroenterolog inden konception for at sikre optimal sygdomskontrol samt medicinsk behandling inden graviditet, da remission forbedre graviditetschancerne samt nedsætter risikoen for tilbagefald under graviditet.
Kvinder med UC har større sandsynlighed for tilbagefald under graviditet end gravide med CD.
Vigtigt at den valgte medicin er sikker, og at medicineringen fortsætter under og efter graviditeten for at fastholde remissionen.
Remission i sygdom:
Er lig med ro i sygdommen, uanset om kvinden er i medicinsk behandling (inkl. Biologisk behandling eller ej).
Opblussen i sygdom:
Er lig med forværring af symptomer, som nødvendiggør opstart af ny systemisk behandling eller ændring, fx dosisøgning eller skift af præparat, i systemisk medicinsk behandling.
Risikofaktorer ved IBD og graviditet
Der er ingen øget risiko for føtale misdannelser hos gravide med IBD.
Gravide med IBD har dog større risiko for mangeltilstande (B12, folat, Ferritin, D-vitamin), SGA/IUGR og præterm fødsel sammenlignet med gravide uden IBD. Især gravide med sygdomsopblussen har stor risiko for SGA/IUGR. Risikoen hos kvinder med UC og CD er hhv. 2 og 3 gange forøget. Ved UC i remission ses ikke øget risiko for SGA/IUGR.
IBD-kvinder med aktiv sygdom har desuden en øget risiko for svær og early onset-præeklampsi, samt for tromboemboliske komplikationer.
Graviditet og medicinsk behandling
Den medicinske behandling for CD og UC skal styres af en gastromedicinsk læge, hvorfor det er vigtigt at denne er informeret om graviditeten og spørges til råd vedr. optimering af medicinsk behandling i graviditeten og ved amning.
Der kan læses mere om medicinsk behandling af IBD under graviditeten på Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologis hjemmeside:
Graviditet og amning, systemisk medicinsk behandling af kronisk inflammatoriske tarmsygdomme
Samt
DSOG guideline om biologisk medicin, Link: http://www.dsog.dk/obstetrik/
De mest almindelige præparater påvirker hverken fertilitet eller graviditeten. Det drejer sig om sulfasalazin/5-ASA præparater, budesonid, azathioprin/6-mercaptopurin.
Brug af corticosteroider bør minimeres under graviditeten af hensyn til risikoen for præeklampsi og tromboembolisk event. Hos den nyfødte er der øget risiko for udvikling af binyrebarkinsufficiens.
Anti- TNFα biologiske lægemidler (Infliximab, Adalimumab, Certolizumab og Golimumab)
Behandling med anti-TNF kan gives til kvinder i relation til fertilitet og hele graviditeten.
Behandling med Vedolizumab kan gives ved fertilitetsønske og gennem hele graviditeten.
Behandling med Ustekinumab kan gives ved fertilitetsønske og gennem hele graviditeten.
Folinsyre anbefales som til andre gravide. Sulfasalazin interfererer med folinsyre metabolismen, hvorfor indtag af folinsyre er skærpet her.
Amning og medicinsk behandling
Vaccination af børn eksponeret for biologiske lægemidler in utero
Grundet eksponering af biologiske lægemidler in utero kan spædbørn have øget risiko for infektion, og man anbefaler derfor ikke, at der gives levende svækkede vacciner til spædbørn i 12 måneder efter fødslen.
Der gives ikke levende svækkede vacciner i det danske vaccinationsprogram til børn under 12 måneder.
Ved amning udover det første leveår, eller behov for vaccination inden barnet er fyldt 12 måneder, bør serum-koncentrationen af det pågældende biologiske lægemiddel måles. Vaccinen kan da gives, såfremt der ikke er nogen målelig koncentration.
Biokemi |
Daglig Dosis |
|
Multivitamin tbl. |
- |
1 stk Gravitamin |
D-vitamin |
>75 nmol/L >50 nmol/L <50 nmol/L |
Optimalt niveau Sufficient niveau D-vitamin mangel, suppleres med 50 μg D-vitamin dagl. |
Ferritin |
>30 μg/L 15-30 μg/L <15 μg/L |
Følger vanlige retningslinjer for gravide. 100-200 mg jern hver anden dag mane 200 mg jern hver anden dag, evt. iv jern ved manglende effekt |
Cobalamin (B12) |
>200 pmol/L <200 pmol/L |
Følger vanlige retningslinjer for gravide. 1 mg B12-vitamin po. dgl. eller hver 3. måned inj. Betolvex 1 ml i.m. |
Folinsyre |
5 – 30 nmol/L < 5 nmol/L |
Følger vanlige retningslinjer for gravide. 5 mg dagligt |
Tabel fra DSOG guideline: Kronisk inflammatorisk tarmsygdom - graviditet og fødsel
GA |
Svangre amb |
Ultralyd |
Medicin |
Biokemi |
12 |
Anamnese (telefonkons. medmindre flere problemstillinger, da fremmøde)
|
Nakkefold |
150mg magnyl GA 12 – 36+6 |
Screening for mangeltilstand (hvis det ikke er foretaget i gas.med. regi/e.l.) |
20 |
|
GS |
|
|
28 |
|
|
|
Screening for mangeltilstand (gas.med. regi) |
34-36 |
CD og UC med aktivitet afsluttende snak vedr. fødemåde
|
Tilvækst ved CD, aktiv UC |
|
|
Første svangrebesøg
Anamnese
1. Type af IBD
2. Hvor følges patienten (henvisning til gastroenterolog hvis patienten følges ved egen læge) 3. Sygdomsaktivitet og sværhedsgrad i og op til graviditeten (6 mdr), herunder perianal aktivitet
4. Medicinsk behandling, herunder systemisk steroidbehandling
5. Tidligere kirurgi
6. Øvrige risikofaktorer for SGA og præeklampsi
7. Er der screenet for mangeltilstande?
8. Evt. tidligere obstetrisk historik inkl. IBD-aktivitet
Biokemi
Screening af mangeltilstand (B12, Folat, Ferritin (+hgb), D-vitamin) i hhv. 1. trimester og slutningen af 2. trimester
Brug blodprøvepakke: IBD-mangeltilstand
Magnylprofylakse
For at forebygge præeklampsi opstartes 150 mg Acetylsalicylsyre fra GA 12 til GA 37+0, eller indtil 7 dage før forventet vaginal fødsel eller sectio.
Gravide med IBD kan tåle forebyggende ASA behandling (lavdosis NSAID) gennem graviditeten, dog anbefales seponering ved symptomforværring
Der er ikke data, der støtter, at pouch funktionen forværres ved vaginal fødsel. Oftest anbefales dog sectio, idet kvinder med pouch har en øget risiko for klinisk uerkendt sphincterruptur, hvilken kan medføre anal inkontinens.
Flowchart fra DSOG guideline: Kronisk inflammatorisk tarmsygdom - graviditet og fødsel
Postpartum smertelindring og tromboseprofylakse
Smertestillende medicin i form af paracetamol og ibuprofen kan bruges som vanligt, dvs. Tabl Ibumetin 400 mg x 4 i 2 dage og derefter 200 – 400 mg pn max x 4, dog behandlingstid max 7-14 dage.
LMWH anbefales under indlæggelse til gravide med IBD ved sygdomsaktivitet, ved andre risikofaktorer (traume, kirurgi eller flyvning > 4 timer) og efter sectio. Ved isoleret behandlingskrævende IBD anbefales LMWH efter kirurgi indtil mobilisering. Ved øvrige risikofaktorer afhænger varigheden af LMWH-behandling af disse, og der henvises til DSTH's retningslinjer og applikation.
Overlæge Gitte Pedersen (telefon: 21127048) og overlæge Ida Vind (telefon: 38621963) Gastroenheden, Hvidovre Hospital, kan kontaktes for yderligere information eller spørgsmål til graviditet, amning og IBD.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Tilbage til indledningen | Home |
---|