Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Formål:
At styrke den jordemoderfaglige indsats på de lavrisiko fødende
At skabe øget tværfaglig opmærksomhed på mellemrisiko og højrisiko gravide og fødende
At foretage løbende revurdering af risikofaktorer
At arbejde patientsikkert med patientforløbene
At skærpe opmærksomheden ved patientovergange
At skabe overblik i forhold til tids – og personalemæssig ressourcefordeling
Grøn, lavrisiko
Selvstændig håndtering ved jordemoder.
Gul, mellemrisiko
Vagthavende læge (forvagt og/eller bagvagt) informeres om patienten ved tavlegennemgang kl. 9.30, kl. 17 og kl. 22. Lægen eller klinisk jordemodersupervisor holdes opdateret om forandringer i patientens tilstand samt ved afvigelser fra normal progression i fødslen.
Rød, højrisiko
Vagthavende læge (forvagt og bagvagt) informeres når patienten kommer på fødeafdelingen. Patienten vurderes af jordemoder og vagthavende læge (forvagt og/eller bagvagt) ved ankomst og herefter vurderes patienten løbende af jordemoder og vagthavende læger. Lægerne og klinisk jordemodersupervisor holdes opdateret om forandringer i patientens tilstand samt ved afvigelser fra normal progression i fødslen.
Riskovurdering foretages ved ankomst eller overflytning til fødegangen. Vurderingen kan ændres under indlæggelsen udfra ovenstående kriterier. Risikovurdering foretages af patientansvarlig jordemoder og markeres med magneter på oversigtstavlen på kontoret på fødemodtagelsen og fødegangen. Risikovurderingen foretages ved ankomst, overlevering, herefter hver 4. time eller ved nytilkomne risikofaktorer. Ved tvivl laves vurdering sammen med klinisk jordemodersupervisor og/eller vagthavende læge.
Hastigheden, i forhold til hvornår patienten skal tilses, triageres fortsat rød/blå i 346.
Klinisk jordemodersupervisor er med til at sikre, at risikokriterierne følges.
Tilbage til indledningen | Home |
---|