Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 31-10-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Hyperemesis gravidarum (HG) defineres som en tilstand med svær kvalme og opkastning der debuterer tidligt i graviditeten, og som ledsages af dehydrering, elektrolytforstyrrelser og vægttab. Hyppigheden er 0,5-2 %.
Diagnoserne graviditetskvalme og/eller opkastninger (GK) og HG er udelukkelsesdiagnoser. Det er vigtigt at vurdere sværhedsgraden af patientens selvvurderede symptomer ved hjælp af PUQE-score (tabel 1)
Forekomst
Kvalme forekommer i 70-85% og opkastning i ca. 50% af alle graviditeter (1). Den mere alvorlige tilstand hyperemesis gravidarum forekommer i 0,1-1% af graviditeter. Svære symptomer gør ofte indlæggelse nødvendig. Hyperemesis gravidarum ses hyppigst fra 8.-12. uge (6.-16. uge). Tilstanden er ofte invaliderende, men giver sjældent varige mén for mater eller foster.
Ætiologi
Ukendt. Tilstanden er relateret til højt s-hCG (flerfoldsgraviditet, mola hydatidosa).
Hyperemesis er en eksklusionsdiagnose, hvor urinvejsinfektion og gastrointestinale eller endokrinologiske årsager skal udelukkes først.
Medicinsk behandling kan foregå ambulant eller under indlæggelse. Behandlingen er ikke kurativ men lindrende. Selv uden medicinsk behandling, oplever mange patienter en bedring alene ved miljøskift fra hjem til hospital. Derfor kan det være indiceret blot at indlægge patienten til let sengeleje. Hyppige små måltider, ikke-syrlige drikkevarer efter evne, evt. diætist.
Efter der er optaget AOP af læge, fortsætter kontrol og behandlingen af sygeplejerskegruppen (se næste fane "Fremgangsmåde - sygeplejersker". Ved afvigende blodprøver, samt behov for recepter konfereres læge. Hvis TSH og levertal er inden for normalområdet tages næste gang kun Na+, K+ og Kreatinin samt Hb.
Behandlingen af hyperemesis gravidarum følger Flowchart over behandling af Hyperemesis Gravidarum.pdf og Flowchart over re-hydrerings- og elektrolytkorrigerende behandling.pdf
Ved lette tilfælde Typisk ambulant |
||
Pyridoxin (B6-vitamin) |
20-25 mg x 3 dagligt
Max. Dosis pr. døgn = 100 mg |
Pyridoxin (Vitamin B6) kan købes på de fleste apoteker samt Matas. Det er dog meget forskelligt, hvilke doseringer samt hvilke handelsnavne Pyridoxin forhandles under.
Oftest kan tabletterne kun købes i 50 mg uden delekærv eller 11 mg. Man må forhøre sig lokalt og vælge den dosering, som kommer tættest på det anbefalede (f.eks. tbl. 11 mg 2-3 stk. x 3 dgl. eller tbl. 50 mg 1 stk. x 2 dgl.).
|
Antihistamin f.eks. tbl. Promethazin |
25 mg x 3 dagligt |
Effekt ses efter få dage |
Laksantia | Præperatvalg vurderes ift. patientens historik | |
Ved svære tilfælde Typisk indlæggelse |
||
IV-væske |
Flowchart over re-hydrerings- og elektrolytkorrigerende behandling.pdf
|
Glucose bør undgås pga. risiko for forværring af encephalopati ved thiaminmangel. |
Thiamin (B1 vitamin) |
½ tbl = 150 mg dgl el. 50 mg x 3 dgl |
Bør gives ved opkastning > 3 uger som profylakse, indtil patienten er symptomfri. Evt. initialt 100 mg IV (11,12) Ved symptomer på Wernickes Encephalopati højere doser i samarbejde med medicinsk/neurologisk afd.
|
Ondansetron |
8 mg x 2-3 dgl (ved leverinsufficiens max 8 mg/døgn) (4)
|
|
Steroid-behandling (6,7,11) |
Ved manglende effekt af rehydrering, vitamintilskud eller antiemetika og specielt ved leverpåvirkning (ALAT-stigning), initeres Prednisolon-regime. Se regime nedenfor
Ved hurtig bedret almentilstand kan aftrapning med 10 mg hver 3. dag forsøges. Ovennævnte nedtrapning er ikke associeret med bivirkninger for den gravide eller fosteret |
Ved manglende effekt af rehydrering, vitamintilskud eller antiemetika og specielt ved leverpåvirkning (ALAT-stigning), kan behandles med Prednisolon.
|
Prednisolon-regime Dag 1 Hydrokortisol 100 mg iv Dag 2 Prednisolon 40 mg Dag 3-5 Prednisolon 20 mg Dag 6-8 Prednisolon 10 mg 2. uge Prednisolon 5 mg Dette regime kan gentages op til 3 gange over 6 uger |
Alternativ medicinsk behandling:
Primperan (metoclopramid) bør gives med forsigtighed pga. risiko for ret svære ekstrapyramidale bivirkninger i form af akut dystoni (10), specielt hos yngre. Endvidere er beskrevet tardive dyskinesier og malignt neuroleptikasyndrom ved længere tids behandling (9,10).
Såfremt pt ikke responderer på Ondansetron, kan primperan forsøges po eller iv. Er der behov for dette op imod termin, skal man være opmærksom på tilbagetrækningssymptomer hos barnet, dette kan ses som midlertidige og består i agitation, hyper- og hypotoni samt ekstrapyramidale effekter, observation på fødegangen kan være nødvendigt, konf. med børneafdelingen (13).
Mirtazapin 15-30 mg nocte, kendt antiemetisk og appetitstimulerende effekt, off-label.
Bivirkninger: sedation, hovedpine, mundtørhed
Sikkerhed: Der er data for omkring 2.200 levende fødte børn eksponeret i 1. trimester uden tegn på øget risiko for medfødte misdannelser. Irritative seponeringssymptomer er set hos nyfødte.
Ved første indlæggelse
Ved gentagne indlæggelser
Evaluerer hvordan det er gået der hjemme, og lægger en plan for udskrivelse.
Dokumentere i SP.
Yderligere sygeplejeinterventioner til hyperemesis gravidarum
Væske og kost
Væskeskemaet gennemgås med patienten. De udløsende faktorer til kvalme/opkastninger evalureres. Delmål for væskeindtag er 1000 ml pr. os pr. døgn.
Patienten informeres om muligheden for kolde drikkevarer fra afdelingens køleskabe, eksempelvis saft, vand, protein-drik samt håndhygiejne ved afhentning af drikkevarer.
Ved svære tilfælde af hyperemesis gravidarum udføres diuresemåling. Døgndiuresen skal være mere end 700 ml.
Patienten opfordres til små hyppige måltider efter lyst og behag. Eksempelvis kiks, frugt og nødder. Patienten opfordres til at have fødevarer (efter eget valg) tilgængelige under indlæggelsen, hvis der er behov for køl kan patient køleskabet anvendes.
Patienten rådes til at hvile før måltidet.
Patienten opfordres til at sidde oppe og spise, og helst ved et bord. Opfordres til at spise i dagligstuen eller på gangen.
Patienten opfordres til at spise i et udluftet lokale.
Patienten tilbydes vitamintilskud samt folsyre, det kan overvejes at udlevere dosis æske til patienten med det faste medicin.
Plejepersonalet og lægen kan i svære tilfælde overveje at tilbyde kontakt til hospitalets diætist, samt paraenteral ernæring.
Vægtkontrol x 2 ugentligt, hvis patienten er indlagt i længere perioder. Ellers gøres dette ved hver indlæggelse.
Mave- tarm funktion
Forbygge obstipation. Evt. overveje ordination af laksantia
Dokumentere i SP, når patienten har haft afføring.
Psykisk og social omsorg
Patientens livssituation kan have betydning for oplevelsen af kvalme. Betydningsfulde faktorer kan eksempelvis være familie forhold og arbejdssituation. Plejepersonalet kan hjælpe patienten til at reflektere over sammenhæng mellem livssituation og kvalme/opkast med henblik på at styrke patientens muligheder for at minimere psykiske sociale faktorer, der kan forstærke oplevelsen af kvalme.
Plejepersonalet hjælper patienten til at fokusere positivt og glæde sig over graviditeten.
Patienten informeres om at søge adspredelse fra kvalme/opkast ved eksempelvis musik, tv, læse bøger/blade, sove, gå ture i frisk luft.
Akupressur og akupressurarmbånd
Akupressur kan virke lindrende på graviditetskvalme.
Akupressur kan udføres af patienten selv.
Akupressur kan udføres med et akupressur-armbånd (købes af patienten selv), som kan anvendes hele dagen. Virkningen kan øges ved tryk på akupressurknappen, når kvalmen er værst.
Farmakologisk behandling
Se forrige fane "Fremgangsmåde - alle (særligt for læger).
Se guide til hvad der som minimum skal d
okumenteres under indlæggelse og udskrivelse
Under første indlæggelse skal patienten informeres om muligheden for ambulant/ kort indlæggelse. Det er en mulighed for denne patientgruppe at planlægge en ny indlæggelsesdag i samarbejde med plejepersonalet. Den nye indlæggelse ligger mellem 5-7 dage efter udskrivelsen, som noteres under "præindlæggelse" i SP. Ved efterfølgende indlæggelser skal plejepersonalet og patienten løbende vurdere behovet for ny aftale, eller om patienten i stedet selv skal ringe ved behov for indlæggelse. Sygeplejerske laver udskrivelsesresume mellem hvert besøg.
Der kan i perioden mellem indlæggelserne laves aftaler med patienten, eksempelvis at patienten skal notere sig medicinens virkning, kvalme/ opkastninger og evt. udløsende faktor eller afprøve andre råd der er givet til patienten – dette skal være med til at justere behandlingen.
Plejepersonalet skal vejlede patienten i at stile mod et væskeindtag på 2000 ml dagligt, observere urinen samt infomere om, at urinen skal være klar og der skal være flere daglige vandladninger.
I SP dokumenteres evt. næste aftale, og hvilke aftaler der er lavet med patienten.
Når patienten vurderes klar til udskrivelse, tages patienten op til stuegang, hvor stuegangsgående læge lægger plan for uskrivelse. Når patienten har haft 2 på hinanden følgende blodprøver inden for normalområdet kan patienten med fordel udskrives til egen læge. Læge er ansvarlig for epikrise samt ajourføring af FMK.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Sandbjerg guidelines ved Hans-Jacob Andersen, Anni Holmskov, Lisbeth Jønsson, Anne Meelsen, Danny Svane. Januar 2000.
Tilbage til indledningen | Home |
---|