Amning og alkohol, rusmidler, afhængighedsskabende medicin, tobak og koffein - 13-04-2023

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Baggrund
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Målgrupper og anvendelsesområde

Alle ansatte ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, som varetager omsorgen for kvinder og deres fostre/børn før, under og efter graviditet.

Tilbage til top

Definitioner

Kun amning i relation til forbrug af rusmidler, afhængighedsskabende medicin og livstilsfaktorer som tobak og koffein omtales. Anbefalinger om amning og psykofarmaka (herunder ADHD medicin) se VIP Team Sårbare Familier

Tilbage til top

Baggrund

Relativ vægtjusteret dosis ^1,4,6:
Langt de fleste lægemidler og rusmidler, inklusive alkohol og nikotin, overføres fra plasma til mælk ved passiv diffusion, hvorfor udskillelsen ikke øges ved udmalkning. Koncentrationen af lægemiddel/rusmiddel til modermælk afhænger af halveringstid, dosis, tid mellem medicinindtagelse og amning, dispenseringsform, metaboliseringsevne, plasmakoncentration, molekylevægt, proteinbinding, fedtopløselighed og basisk/sur medicin. Langt de fleste lægemidler findes dog i en så lav koncentration i modermælken, at det ikke påvirker barnet. Den relative vægtjusterede dosis (RVD) er et direkte estimat af den vægtjusterede dosis, som barnet tilføres pr døgn. RVD under 5% er generelt accepteret under amning. For ikke-indregistrerede rusmidler findes ingen præcis metode til at vurdere den mængde, barnet udsættes for, fraset for alkohol (se længere nede).

Effekt af eksponering:
Børn eksponerede intrauterint for alkohol, tobak/nikotin, afhængighedsskabende medicin og/eller andre rusmidler fødes oftere med komplikationer og skader end andre børn. Præmature børn og syge nyfødte er i større risiko for at blive påvirket af alkohol, tobak/nikotin, afhængighedsskabende medicin og/eller andre rusmidler end raske, mature børn. Se VIP-dokumenterne: Rusmidler og afhængighedsskabende medicin i graviditeten ,Opioider og graviditet, Alkohol og graviditet og Cannabis incl. CBD og graviditet 
  

For og imod amning ^1,9,13,15,20:
De potentielle skadelige virkninger for barnet ved moderens forbrug af alkohol, tobak/nikotin, afhængighedsskabende medicin og/eller andre rusmidler under amning skal ses i lyset af vigtigheden af mor-barn-kontakten, de helbredsmæssige, positive effekter for barnet i modermælken og det kliniske forløb af moderens forbrug/somatiske sygdom, hvorfor det i hvert enkelt tilfælde konfereres med behandlingsansvarlig læge/Familieambulatoriet, om amning kan anbefales.

Generelle anbefalinger ^{8,9,11,12,13,17,18,20}:
Sundhedsstyrelsen fraråder amning, hvis moderen bruger rusmidler og anbefaler specifikt, at ammende kvinder undgår tobaksrøg og holder igen med alkohol.

Generelt frarådes amning kun absolut under brug af et eventuelt afhængighedsskabende lægemiddel, hvis lægemiddelstyrelsen angiver, at amning er kontraindiceret. Men overordnet frarådes amning dog grundet manglende viden om den skadelige effekt under brug af alkohol, tobak/nikotin  - se VIP Rygestop og graviditet, afhængighedsskabende medicin og/eller andre rusmidler.

Vær opmærksom på det uhensigtsmæssige for det diende barn i, at en ammende moder, som er påvirket af alkohol, afhængighedsskabende medicin og/eller alkohol eventuelt kan udvise en ustabil adfærd.

Fremgangsmåde

Generelt ^{8,9,11,12,13,17,18,20}:
Det konfereres i hvert enkelt tilfælde med behandlingsansvarlig læge, om amning kan anbefales ved fortsat brug af alkohol, tobak/nikotin, afhængighedsskabende medicin og/eller andre rusmidler. Oftest vælges en støttende tilgang til den moder, der ønsker at amme, og som vurderes til at have ressourcer til og mulighed for det.

Ammeanbefaling/frarådning journalføres i ’Fødeplansnotat’, både når det baseret på lægefaglig vurdering og på baggrund af en forvaltningsanbefaling som resultat af en socialfaglig undersøgelse

Fastholder moderen at amme under indlæggelse trods givet råd, bør personalet på barsels-/neonatal-/børneafdelingen orientere forvaltningen, og der observeres nøje for (akutte) bivirkninger. Plejepersonalet vurderer løbende, om amningen er forsvarlig i forhold til barnets tilstand og behov jf. overstimulering.

Det aftales med den ammende, om der vil blive foretaget urinscreening for rusmidler på moder og/eller barn. Se VIP-dokument: Urinscreening for rusmidler.

Særskilte anbefalinger for amning  

Alkohol ^{3,9,10,13,18,20}
Anbefalinger:

• Det anbefales, at ammende mødre er tilbageholdende med at drikke alkohol
• Ammende mødre bør ikke indtage mere end syv genstande om ugen
• Ammende kvinder bør ikke amme i to-tre timer for hver indtaget genstand. Dvs. at 3 genstande bør føre til en ammepause på 6-9 timer
• Særligt mødre til nyfødte bør ikke drikke mere end én genstand fordi det vil forlænge tiden mellem amningerne.

Konsekvenser af alkohol under amning:
En evt. risiko på lang sigt ved alkoholindtag i ammeperioden er ikke dokumenteret.

Flere studier indikerer dog, at alkohol i modermælken kan påvirke barnets søvn, som bliver afbrudt og urolig. Et enkelt studie har vist association mellem et lavt alkoholindtag gennem ammeperioden og nedsat vækst blandt 6 måneder gamle børn, og et andet studie har vist mulig association mellem lavt alkoholindtag i ammeperioden og nedsat psykomotorisk udvikling hos barnet.

Metabolisme:

• Så længe moderen har alkohol i blodet, vil modermælken indeholde alkohol. Udskillelsen øges ikke ved udmalkning. Der er højest koncentration i modermælken 30-60 minutter efter alkoholindtag, og den nyfødte nedbryder alkohol halvt så hurtigt som moderen. Et barn bliver kun udsat for ca. 0,5% af den alkohol, moderen indtager.
• Eksempel: En 70 kg tung moder drikker fire genstande alkohol på én gang og ammer efter 30 minutter. Et seks kg tungt barn, som drikker 150 ml modermælk, vil få en promille på 0,05. Derfor er det nu blevet foreslået, at ammende kvinder også kan følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om alkoholindtag for kvinder, der ikke ammer eller er gravide, dvs. maximalt syv genstande ugentligt.

Cannabis ^2,9,10,12,20: 
Anbefalinger:
Det anbefales, at kvinder, der ammer afholder sig fra cannabis.
Konsekvenser af cannabis under amning:

• Konsekvenserne for barnet er endnu ikke afklarede, men kvinden skal informeres om, at barnet kan blive mere påvirket end hun selv, og at der er risiko for langtidspåvirkning (forsinket og fejlagtig udvikling af barnets centralnervesystem).
• Cannabis kan virke sederende på barnet, men det er uvist, hvordan det påvirker barnets udvikling.
• Cannabis reducerer både kvantitet og kvalitet af modermælken.
  Metabolisme:

• Cannabis opkoncentreres i modermælken i forhold til moderens blod.
• Ikke kun moderens cannabisforbrug, men også faderens/partnerens - dvs. passiv cannabisrygning - kan påvirke barnet.

Centralstimulerende rusmidler ^1,4,9,10,20:
Amning frarådes, hvis kvinden bruger af centralstimulerende rusmidler (fx kokain, amfetamin, methamfetamin, MDMA/ecstasy og LSD) under amning.  
 

Hypnosedativa og anxiolytika ^1,2,5,9,20:

• Brug af benzodiazepiner under amning frarådes.
• Sundhedsstyrelsen fraråder amning, hvis moderen bruger rusmidler.
• Ved akut indikation og kortvarigt forbrug under amning anbefales Oxazepam, Lorazepam eller Alprazolam. Dog bør Diazepam undgås.
• Zolpidem, Lorazepam og Zopiklon kan anvendes i kortere tid (< en uge) under amning.

Midler mod alkohol- og opioidafhængighed ^2,4,9,20:

• Fenemal kan ikke anbefales under amning.
• Ammende kvinder under substitutionsbehandling med Metadon eller Buprenorfin skal rådes til at fortsætte amningen. Dog anbefales amning ikke ved >80 mg Metadon/døgn
• Pludseligt ophør med amning eller abrupt seponering af opioder frarådes pga risiko for abstinensudvikling.
• Der anbefales langsom nedtrapning af amningen, for at nedsætte risikoen for abstinenser hos barnet.
• Disulfiram, Acamprosat, Natrexon og Namelfen bør ikke anvendes under amning.

 Analgetika ⁴:

• Paracetamol samt NSAID kan anvendes under amning.
• Lavdosis Acetylsalicylsyre kan anvendes under amning.
• Der kan ammes på opioidbehandling under visse forudsætninger:
  • Opmærksomhed på evt. sedative symptomer
  • Ved Depotmorfin >30 mg/døgn anbefales amning ikke
  • Ved pn. Morfin dagligt i > 3 dage anbefales amning ikke. Der må laves individuel vurdering ved postoperation smertebehandling
  • Kodein og Tramadol frarådes ved amning. 

Midler mod migræne ⁴:

• Sumatriptan og Eletriptan kan anvendes under amning.
• Ergotaminholdige lægemidler må ikke anvendes under amning.

Andre rusmidler ^9,10,20:
Amning frarådes ved brug af andre rusmidler, som ikke er nævnt ovenfor (fx GHB/fantasy og hallucinogener (LSD, psilocybin, meskalin og fencyclidin))
For indregistrerede lægemidler – herunder psykofarmaka - og amning, se Team Sårbare Familier

Tobak/nikotin ^{2,9,10,11,14,17,18,19}
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at rygning undgås i ammeperiode – men angiver, at fordelene ved amning/modermælk overskygger de skadelige ulemper ved rygning under amning. Hvis kvinden ikke kan ophøre rygning, da:

1. Ryg så lidt som muligt.
2. Ryg lige efter en amning - og vent med at ryge igen til efter næste amning.
3. Ryg ikke i samme lokale, som barnet opholder sig i.

En ammende kvinde bør vejledes i rygeophør Rygestop og graviditet

Konsekvenser af tobak/nikotin under amning:

• Børn af tobaksrygende mødre har dårligere vækst efter fødslen, hyppigere forekomst af kolik og flere sygdomstilfælde i spædbarns- og småbarnsalder, bl.a. bronkitis, lungebetændelse og allergi end børn af ikke-rygende mødre
• Rygere og mødre udsat for passiv rygning ammer i kortere tid end ikke-rygere.
• Færre rygere end ikke-rygere ammer deres børn.
   Metabolisme:

• Nikotin ophobes i modermælk og niveauet kan blive tre gange højere i modermælk end i serum med en halveringstid, der samtidig er længere end i serum.
• Nikotin overføres også til modermælken, når moderen eksponeres for passiv rygning. Samtidig påvirker de skadelige kemikalier fra passiv rygning barnets luftveje.
• Ved nikotinsubstitution undgås de skadelige kemikalier fra tobak og passiv rygning, men nikotinen overføres fortsat til modermælken.
• E-cigaretter sidestilles med almindelige cigaretter.

Koffein ⁹
Anbefalinger:
Ammende kvinder anbefales at indtage maximalt tre kopper kaffe og begrænse indtag af andre koffeinholdige drikkevarer såsom te, læskedrikke og energidrikke.
Konsekvenser af koffein under amning:
Koffein i små mængder påvirker ikke det raske, nyfødte barn. Men større mængder kan påvirke barnet - særligt det præmature og syge barn.
Metabolisme:
Halveringstiden er fem timer for moderen, men for den nyfødte knap 100 timer. For seks måneder gamle børn udskilles koffeinet på 2-3 timer.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

Ledelsen for Familieambulatoriet har ansvaret for, at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere. Behandlende læger, jordemødre og andre ansatte på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling har ansvaret for at kende og anvende instruksen

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

•Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Obstetrisk og Gynækologi, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi: Anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning – kliniske retningslinjer. 2014

•Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG.dk)

• Familieambulatorieguideline 2015
• Graviditet og alkohol 2016
• Graviditet og tobak 2019

•Haastrup MB, Pottegård A, Damkier P. Alkohol og amning. Månedsskrift for almen praksis. April 2015. p. 337-344

•Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 2013.

•Sundhedsstyrelsen. Cannabis – den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. 2013.

•Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog til sundhedspersonale. 2015.

•Sundhedsstyrelsen. Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriets interventionsmodel. 2010.

•Sundhedsstyrelsen. Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer. Henrik Rindom. 2004.

•Sundhedsstyrelsen. Sunde vaner. Før, under og efter GRAVIDITET. 2015.

Sundhedsstyrelsen. Rygning, graviditet og fødsel. Komiteen for Sundhedsoplysning. 2009

•WHO. Substance Use. Guidelines for the identification and management of substance use and substance use disorders in pregnancy. 2014

Tilbage til top

Akkrediteringsstandarder

Tilbage til top

Bilag

Tilbage til top