Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
---|
Følgende omfatter jordemødre, sygeplejersker og assistenter, der varetager barselsforløbet for mor og barn.
En suttebrik er et silikoneskjold, der sættes på brystvorten under amning. Suttebrikken er et hjælpemiddel som kan anvendes i en kortere periode i visse situationer. Ved brug af suttebrik er der en barriere mellem brystet og barnet og det medfører formodentlig et nedsat mælkeindtag hos barnet og reducerer mælkeproduktionen på sigt.
Suttebrik giver formodentlig en kraftigere stimulering af barnets sutterefleks i ganen, hvilket kan gøre det vanskeligere efterfølgende at få barnet på brystet uden brug af suttebrik.
Den Kliniske retningslinje for anvendelse af suttebrikker under ammeetablering anbefaler, at ”Undgå at anvende suttebrik som førstevalg til at løse ammeproblemer under ammeetableringen, idet anvendelse af suttebrik kan forkorte den eksklusive ammeperiode for såvel præmature som mature børn og ikke fremmer tidligere etablering af eksklusiv amning”
Suttebrik anvendes udelukkende på begrundet indikation
Derfor bør suttebrikken kun bruges på klar indikation, og bør betragtes som et midlertidigt hjælpemiddel, da mælkeoverførelsen kan være nedsat og der er større risiko for at barnet ikke kan etablere fuld amning.
Man kan med fordel forsøge uden suttebrik hver dag – eller når amningen går bedre. Suttebrikken afvendes ofte bedst når mor-barn-parret har etableret fuld amning dvs. mælken er løbet til.
Den største forandring af brystvortens facon og elasticitet foregår omkring fødslen og de første dage efter fødslen. Introduktion af suttebrik hører som udgangspunkt ikke til indenfor de første 24 timer efter fødslen, medmindre det er kvindens ønske med baggrund i tidligere erfaringer eller kvinden har fået diagnosticeret indadvendte brystvorter i ammeambulatoriet.
Barnet skal så vidt muligt ligge hud mod hud og være uadskildt fra sin mor indtil første amning. Se endvidere vip: Amning, raske mature nyfødte de første døgn af
Fordele ved brug af suttebrik
Ulemper ved brug af suttebrik
Häggkvist skriver: ”Suttebrik er en letkøbt og tilsyneladende enkel løsning på et problem. Suttebrikken tages ofte i brug på sygehuset, men personalet ser ikke altid de langsigtede problemer med dette, eftersom det ikke er deres opgave at følge op på moderen efter udskrivelse”. ”Der vil alligevel være tilfælde, hvor den eneste mulighed for at komme i gang med amningen er at anvende suttebrik. Alle andre alternativer for at løse problemet bør imidlertid være afprøvet først.”
Hvornår kan man tilbyde et barn en suttebrik?
Løsning skal rettes mod årsag før suttebrik tilbydes (se Flowchart for ammeproblemer.pdf:
Årsag hos barn |
Forslag til løsning |
Svært ved at tage fat/fastholde taget på brystet. |
Vær tålmodig. Vent i 24 timer inden du overvejer en suttebrik. Vis moderen hvordan hun kan støtte barnet under amning (evt. tilbagelænet stilling, men i samarbejde med mor bør der gøres brug af diverse stillinger henvis familien til følgende videoer: https://ammehjelpen.no/liggende-ammestilling-video/ (sideliggende) https://ammehjelpen.no/klassisk-vuggestilling-video/ (Klassisk) https://ammehjelpen.no/modifisert-vuggestilling-video/ (Krydsstilling) https://ammehjelpen.no/a-starte-pa-nytt-video/ (Tilbagelænet stilling og at starte forfra)
|
Barnet falder hurtigt i søvn ved brystet. |
Vær tålmodig. Barnet er måske endnu ikke klar til at sutte ihærdigt ved brystet. Barnet er evt. forkvalmet eller har smerter. Fortsæt hud-mod-hud-kontakt. Forsøg tilbagelænet amme stilling. Vis moderen håndudmalkning og hvordan hun kan supplere med egen udmalkede mælk. Henvis til følgende video: |
Barnet glider hele tiden af brystvorten, bliver måske frustreret. |
Vær tålmodig. Lok barnet til at tage fat med dråber af maters mælk, eller mælk på sprøjte. Forsøg tilbagelænet ammestilling. |
Brystvorten er for stor til barnets mund. |
Vær tålmodig. En lille suttebrik til en stor brystvorte er en dårlig kombination, da brystvorten komprimeres, og det bliver sværere for mælken at løbe. De fleste børn kan sagtens sutte på deres mors brystvorte. |
Barnet sutter ekstremt kraftigt, og det gør ondt på moderen. |
Forskellige stillinger bør forsøges. Mor bør vejledes i at sikre at barnets hoved ligger korrekt ift. brystet. Suttebrik kan overvejes, men obs. at brystvorten ikke bliver suget ud gennem hullerne i suttebrikken, og bør vente til efter mælken er løbet til. |
Årsag hos moderen |
Forslag til løsning |
Spændte bryster |
Det kan hjælpe at malke lidt ud inden barnet lægges til. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan suttebrik anvendes. Obs at mælkeafløb kan være hindret når der bruges suttebrik, hvorfor moderen ikke vil få den ønskede effekt. Mælkeafløb er ligeledes ikke optimalt med brystpumpen grundet brystspænding. Informer mater om dette og vis håndudmalkning og brystmassage. https://ammehjelpen.no/handmelking/ (håndudmalkning) https://player.vimeo.com/video/65196007 (Brystmassage) |
Ømme brystvorter, sår, rødme eller revner |
Barnet har formentlig ikke korrekt fat. Hjælp mor og barn med korrekt sutteteknik og støttende ammestillinger f.eks. tilbagelænet stilling. Suttebrikken korrigerer ikke barnets sutteteknik. Hvis mor ikke kan udholde smerten, kan suttebrik forsøges, men ikke alle mødre oplever, at den aflaster smerter, tværtimod. |
Komplet indadvendte brystvorter |
Altid forsøg uden suttebrik, på trods af brystvortens udseende. Mange børn kan sagtens sutte på en indadvendt brystvorte. Suttebrik kan anvendes, hvis barnet ikke kan få fat. Husk: Barnet skal ikke sutte på brystvorten, men have en stor del af areola i munden. Måske kan suttebrik afvænnes efter nogle uger, når brystvorten er vænnet til amning. |
Flade brystvorter |
Lidt stimulation eller udmalkning kan hjælpe med at forme brystvorten. Mor kan også forsøge at forme brystvorten når den introduceres til barnets mund. |
Husk
Ved introduktion af suttebrik sikres information om:
Hvordan anvendes suttebrikken?
Rengøring af suttebrikken
Den skylles ren for mælkerester (også de små huller), vaskes med mild sæbe og skoldes efter brug i 3-5 minutter hvorefter den lufttørres på et rent klæde.
Hvordan kommer man af med suttebrikken igen?
Ved afvænning informer familien om følgende:
Det frarådes at klippe af brikkens spids, da det efterlader skarpe kanter, der kan genere barnet i munden.
Sundhedsplejersken informeres om at en suttebrik er udleveret inden udskrivelsen. Dokumenter på hvilken indikation suttebrikken er blevet udleveret og, hvor langt mor-barn-parret er i processen med at komme af med suttebrikken.
Der følges op på afvænningen af suttebrik med tilbud om ammevejledning og trivselsvurdering i ammeambulatoriet eller dette aftales med familiens sundhedsplejerske.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Tilbage til indledningen | Home |
---|