Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
---|
Revidering af VIP foretages primo januar 2025
Behandlingsansvarlig læge – instruks
______________________________________________________________________________________
Som udgangspunkt, skal patienterne have kendskab til hvilken læge, de kan kontakte i deres forløb gennem afdelingen.
Oftest vil den Behandlingsansvarlige læge være en speciallæger, men 1. reservelæger kan også være Behandlingsansvarlige superviseret af en speciallæge. Den Behandlingsansvarlige læge kan i patientforløbet inddrage en læge under uddannelse, men dette ændrer ikke ved, at den Behandlings-ansvarlige læge har det endelige ansvar.
Dokumentationen af hvem der er den behandlingsansvarlige læge, fremgår af den speciallæge der først har haftkontakt til patienten. Ansvaret kan herefter følge den opererende læge, hvis det findes hensigtsmæssigt.
Ved genindlæggelse eller fornyet vurdering for samme liedelse, vil den tidligere Behandlingsansvarlige læge ofte genoptage ansvaret.
Obstetriske patienter.
Ukomplicerede obstetriske patienter møder ikke en læge fra afdelingen, og de skal derfor ikke have en behandlingsansvarlig læge, med mindre det findes hensigtsmæssigt.
Obstetriske ambulante patienter.
Komplicerede obstetriske patienter følges af den samme læge i ambulatorierne, og denne læge er Behandlingsansvarlig.
Når en patient indlægges på afsnit 444 tages der enten ved indlæggelsen eller dagen efter stilling til, hvem som skal være Behandlingsansvarlig. Hvis patienten i forvejen har en Behandlingsansvarlig læge, vil vedkommende som regel fortsætte i funktionen. Hvis patienten ikke i forvejen har en Behandlingsansvarlig læge, udnævnes en af obstetrikerne. Dette sker ved den obstetriske morgenkonference.
Hvis en fødende, som ikke i forvejen har en Behandlingsansvarlig læge, udvikler komplikationer, udnævnes den speciallæge, som behandler patienter på fødegangen, til Behandlingsansvarlig. Hvis den pågældende speciallæge ikke er obstetriker, og det vurderes uhensigtsmæssigt, at vedkommende er Behandlingsansvarlig, udnævnes en anden ved den obstetriske morgenkonference.
Hvor det er nødvendigt, udnævnes en Behandlingsansvarlig læge morgenkonferencen.
Det kan imidlertid også være nødvendigt, at udnævnelsen sker akut, i hvilket tilfælde ansvaret for udnævnelsen af en Behandlingsansvarlig læge påhviler den obstetriske vagthavende speciallæge.
Gynækologiske ambulante patienter følges – eventuelt efter journalskrivning – af den samme læge i ambulatorierne, og denne læge er Behandlingsansvarlig indtil evt. overdragelse af funktionen til opererende læge
Når en patient indlægges akut på afsnit 218, tages der enten ved indlæggelsen eller senest dagen efter stilling til, hvem som skal være Behandlingsansvarlig. Hvis patienten i forvejen har en Behandlingsansvarlig læge, vil vedkommende som regel fortsætte i funktionen. Hvis patienten ikke i forvejen har en Behandlingsansvarlig læge, udnævnes en. Oftest vil dette ske ved morgenkonferencen, ansvaret påhviler så de tilstedeværende gynækologiske overlæger. Det kan imidlertid også være nødvendigt, at udnævnelsen sker akut, i hvilket tilfælde ansvaret påhviler den gynækologiske vagthavende speciallæge.
Tilbage til indledningen | Home |
---|