Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Organisation
Histologisk verificerede tilfælde af cervix-cancer eller patienter med malignt udseende tumores svt. cervix, henvises til videreudredning inkl. stadie-inddeling og behandling på gynækologiske afdeling på Rigshospitalet. Henvisningen skal sendes som cancerpakke-forløb til RH, evt. konf med RH via Onkofonen: 38697757
Husk: Notat om information givet til patienten
Epidemiologi
Risikoen for livmoderhalskræft er faldet markant siden 1960'erne. Siden 2000 har risikoen dog været konstant, men forventes at falde de kommende år som effekt af tilbuddet om HPV-vaccination til 12-årige.
Risikoen er højest for kvinder i 35-39-års-alderen, men der ses også et peak i incidensen omkrin 75 års alderen. Det er dog muligt at denne anden peak skyldes et screenings- fænomen, snarere end sygdommens naturhistorie.
Overlevelsen har været konstant de seneste 10 år.
Der findes 336 nye tilfælde i DK om året (2016) og der er 113 kvinder der dør af sygdommen om året (2016).
Ætiologi og risikofaktorer
Der er evidens for, og konsensus om, at persisterende infektion med visse høj-risiko typer af human papillomavirus (HR-HPV) er obligat faktor i udviklingen af cervikal dysplasi og cervix-cancer. Livstidsrisiko for HPV-infektion i den danske befolkning er høj (>80%), men de fleste infektioner remitterer spontant i løbet af 6- 18mnd. Årsagen til at enkelte personer udvikler persisterende infektion kendes ikke, men formodes at være immunologisk betinget og immuno- supression øger signifikant risiko herfor. Multiple partnere er vigtigste risikofaktor for HPV- infektion. Rygning øger risikoen for persisterende infektion og dermed udviklingen af dysplasi.
Ca. 50% af alle danske kvinder der diagnosticeres med cervix-cancer har mangelfuld screeningshistorie. Kvinder der ikke har fået udført cervix-cytologisk prøve indenfor de sidste 10 år, har op mod 12 gange forøget risiko for cervix- cancer. Der er høj evidens for at HPV-vaccination af yngre kvinder før seksuel debut, giver effektiv beskyttelse mod smitte af de vigtigste HR-HPV og således beskyttelse mod dysplasi og cervixcancer.
Effekten af vaccination af ældre kvinder som har haft seksuel debut er fortsat til stede, men betragtelig mindre.
Inddeling og behandling (se FIGO herunder)
I Region Hovedstaden foregår kirurgisk behandling af cervix cancer i Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet og onkologisk behandling i Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.
Mindre centrale recidiver (3 cm) er potentielt kurable. Et sådant recidiv vil oftest være symptomatisk. Der foreligger ikke randomiserede undersøgelser, som belyser effekten af opfølgning på overlevelsen af kvinder med cervix cancer efter kirurgisk behandling.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Gode links på Internettet:
Livmoderhals kræft forum.
Dansk Gynækologisk Cancer´s anbefalinger om visitation og behandling
National Cancer Institute, University of Bonn, Medical Center
Zur Hausen H. Papillomavirus and cancer: from basic studies to clinical application. Nat Rev Cancer. 2002 May;2(5):342-50.
Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Kejs AMT, Hertzum-Larsen R, Johannesen TB, Khan S, Leinonen MK, Ólafsdóttir E, Petersen T, Schmidt LKH, Trykker H, Storm HH. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version 7.3 (08.07.2016). Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society. Available from http://www.ancr.nu, accessed on day/month/year.
Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Bray F, Gjerstorff ML, Klint A, Køtlum JE, Olafsdóttir E, Pukkala E, Storm HH (2010). NORDCAN-a Nordic tool for cancer information, planning, quality control and research. Acta Oncol. 2010 Jun;49(5):725-36.
Gode links på Internettet:
Livmoderhals kræft forum.
Dansk Gynækologisk Cancer´s anbefalinger om visitation og behandling
National Cancer Institute, University of Bonn, Medical Center
Tilbage til indledningen | Home |
---|