Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 31-10-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Tilbage til top
TVT: Tension free Vaginal Tape
TVT-O: Tension free vaginal tape gennem foramen obturatorius
Res.urin: Residualurin
SIK: Steril Intermitterende Kateterisation
Operationskode: Urethrocystopexia vaginalis med slynge, KLEG10
VVS: Væske Vandladnings Skema
Formål med indgrebet: at placere en kunststofslynge under urinrøret for at understøtte urethras lukkefunktion og derved mindske eller helt fjerne patientens symptomer på stressinkontinens.
Subjektiv patientbedømmelse af succes efter slynge operation for urininkontinens: 80% (DUGA base indikator)
Indikation
Der er evidens for at midturethral slyngeoperation er effektivt behandling for stress-inkontinens sammenlignet med konservativ behandling. Ved HVH gynækologisk afd. anvendes TVT fremfor TVT-O, da denne metode har vist noget højere objektiv effektivitet i forhold til TVT-O. Den subjektive effektivitet er sammenlignelig ved de to metoder og at risikoen for blæreperforation er højere ved TVT end ved TVT-O.
Der er vist at ca 30% af kvinder med både cystocele og stressinkontinens, bliver kontinent efter prolapskirurgi alene og således skal dette udføres før evt. TVT-operation
Komplikationsrisici i forbindelse med TVT: blødning/hæmatom, infektion, skade på blære/ urethra, vaginal erosion af slyngen samt risiko for urgency.
Grundet høj recidiv-risiko udføres ikke slyngeoperationer på pt. som overvejer senere graviditet (25%).
Operationsindikation og bookning i SP sker ved urogynækologisk speciallæge efter udredning med minimal care og urodynamiske undersøgelser (spontan flow, måling af residual urin og evt. cystometri).
Før TVT operation skal der altid foreligge et VVS med tegn på stressinkontinens samt en signifikant bindtest (> 8gram ufrivillig vandladning). Desuden skal der foreligge en normal flowus. (klokkeformet flowkurve m. maksimalt flow > 20ml/ sec.)
Se Flowchart vedr. udredning og behandling af inkontinens Flowchart over udredning og behandling af urininkontinens
Jounaloptagelse i gynækologisk ambulatorium
Operation
Postoperativt og udskrivelse
Blæren tømmes og kateter fjernes ved OP afslutning. Det installeres 100 ml Nacl til slut i blæren. Pt. instrueres i spontan vandladning senest 3-4 timer postoperativt. Residualurin måles efter 1. eller 2. vandladning (ved blæreskanner og ved tvivl gøres SIK).
Ved res.urin > 150 ml: triplevoiding og ny res.urin.
Ved res. Urin > 150 ml eller manglende spontan vandladning anlægges KAD med klemme, og patientvejledning udleveres.
Patienten hjemsendes, og afsnit 414 kontaktes mhp. at oprette præindlæggelse til dagen efter kl. 10, hvor KAD sepones og spontan vandladning forsøges.
Se VIP urinretention - postoperativ og post partum
Udskrivelse forventes samme eftermiddag ved ukompliceret forløb. Patienten kontaktes pr. brev i e-boks efter 3 måneder mhp. behov for evt. opfølgning.
Rekonvalescens, restriktioner og sygemelding
Procedure ved løsning af slynge (KLWW96: anden reop.)
Ved fortsat behov for SIK/RIK efter 3-4 dage, kan evt. slyngen løsnes under kortvarig generel anæstesi.
Cicatricen i vagina åbnes, slyngen lokaliseres, og med pean under slyngen trækkes ned til slyngen giver lidt efter. Vaginalslimhinden sutureres.
NB. undgå unødvendig dissektion pga. risiko for urethralæsion/denervering.
Procedure ved klipning af slynge (KLWW96: anden reop.)
Ved fortsat større residualurin med behov for SIK/RIK 1 måned postoperativt tilbydes patienten at få klippet slyngen under kortvarig generel anæstesi. Patienten skal informeres om risiko for, at hun atter bliver stressinkontinent efter indgrebet. Vaginalslimhinden åbnes på langs i midtlinjen sv. til slyngen, som klippes over. Der skal ikke dissekeres yderligere på grund af risiko for urethralæsion/denervering. Vaginalslimhinden sutureres.
Ved erosion af slyngen til vagina henvises patienten til urogynækologisk ambulatorium, Herlev. Her vurderes behov for reoperation.
Procedure ved de novo urgency efter TVT
5-10 % af patienterne får en grad af urgencysymptomer efter TVT. Det vil ofte være forbigående, og kan behandles med blæredæmpende medicin i 3 mdr.
Patienten skal vurderes ved urogynækologisk speciallæge med GU og TVUL inkl. residual urin bestemmelse og udelukke UVI.
Ved vedvarende svær urgency/manglende effekt af medicin bør der foretages cystometri. Er denne patologisk bør pt. cystoskoperes med henblik på erosion af slyngen i blære/urethra.
Husk registrering og afslutning i DUGA-base.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Ogah J, Cody JD, Rogerson L. Minimally invasive synthetic suburethral sling operations for stress urinary incontinence in women (Review). The Cochrane Library 2010, Issue 1
Borstad E, Abdelnoor M, Staff AC, Kulseng-Hansen S. Surgical strategies for women with pelvic organ prolapse and urinary stress incontinence. Int Urogynecol J (2010) 21: 179-186 (10)
Palva K, Rinne K, Aukee P, Kivelä A, Laurikainen E, Takala T, Valpas A, Nilsson CG. A randomized trial comparing tension-free vaginal tape with tension-free vaginal tape-obturator: 36-month results. Int Urogynecol J. 2010 sep; 21(9); 1049-55.
Pollard ME, Morrisroe S, Agner JT.Outcomes of Pregnancy Following Surgery for Stress Urinary Incontinence: A Systematic Review. The journal of Urology .(Vol 187), june 2012:1966-70.
Ammendrup A et al. Kirurgisk behandling af urininkontinens hos kvinder. Ugeskr Læger 2010;172(6):456-60
Tilbage til indledningen | Home |
---|