Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 22-12-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker,sygehjælpere og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Generelt.
Engangs kateterisering foretages når formålet er at blæren er helt tom.
Der findes en række faktorer som gør, at blæren ikke kan vides helt tom. Ved operation af nedfalden livmoder er problemet ofte i forvejen manglende blæretømning, ved smerter kan fornemmelsen for en fyldt blære helt ”forsvinde” i smerten.
Det er altid ved indgreb af kortere varighed, der anvendes engangs kateterisering.
Procedure:
Patienten lejres i " frøstilling" eller GU bøjler, hvis patienten skal opereres i denne lejring.
Det klinidrape som afdækkede bordet, lægges under patientens nates.
Sterile hansker påføres.
Med tommel og pegefinger adskilles labia majore så urinrørsåbningen bliver synlig.
Der bruges en pincet til at tage viskere fra plastik bægeret indeholdende natriumklorid isotonisk skyllevæske 0,9%. Uretra externa vaskes oppefra og ned. Et strøg med hver visker, som derefter kasseres, i alt fem gange, så alt sekret er fjernet. Klorhexidin lidokain sad uretral gel/ Instillagel installeres i uretra. Engangs kateteret, med påsat kateterpose, føres forsigtig gennem uretra ca. 4-6 cm.
Når blæren er tømt, fjernes kateteret og mængden af urin observeres og evt. noteres.
Indgreb hvor der kan anvendes engangs kateterisering:
Sene aborter, manuel placenta løsning, patienter der skal steriliseres og som lige inden anæstesien indledes, fortæller at de har vandladningstrang.
Oprydning:
Klinidrape under patienten fjernes, og patienten lejres.
Urinposen tømmes i dekontaminatoren og utensilier kasseres i sorteringen.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske, sygehjælpere og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Tilbage til indledningen | Home |
---|