Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 31-10-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Infektion i decidua (graviditets-endometriet). Hyppig årsag til postpartum feber og uterin/nedre abdominale smerter. Postpartum endometritis optræder oftest i løbet af de første 10 dage efter fødslen, men kan opstå 6 uger efter fødslen.
Normalt mildt og kortvarigt forløb ved antibiotisk behandling, men kan kompliceres med spredning af infektion resulterende i peritonitis, intraabdominal abscess samt sepsis.
Forekomst og risikofaktorer
Incidensen for postpartum endometritis ved vaginal fødsel er under 3%.
For kejsersnit med antibiotika-profylakse er den absolutte risiko 1,7% for elektivt kejsersnit og 11% for akut kejsersnit.
Følgende er vist at øge risikoen for endometritis: chorioamnionitis, langvarig fødselsforløb, langvarig vandafgang, mange eksplorationer, intrauterin foster-overvågning, intrauterin trykmåling, stor mængde mekoniumafgang, manuel placentafjernelse og præ- og post-term fødsel.
Følgende ikke-obstetriske faktorer er vist at øge risikoen for endometritis: maternel diabetes mellitus eller svær anæmi, GBS, kraftig vaginal kolonisering med Escheria Coli, nasal bærer af S. aureus, HIV-infektion samt lav socioøkonomisk status.
Mikrobiologi:
Man ser typisk infektion med en kombination af 2-3 aerobe og anaerobe bakteriestammer fra genitalkanalen.
Bakteriæmi findes hos 10-20% af patienterne, hvoraf sepsis opstår hos 5-25%.
Diagnose
Klinisk diagnose; puerperal feber (>38° C, rektalt, ved to målinger) uden anden oplagt årsag med debut 24 timer efter fødsel (normalt med let feber første døgn) og indenfor 10 dage.
I sjældne tilfælde opstår tilstanden op til 6 uger efter fødslen.
Differentialdiagnoser:
Undersøgelser på speciel indikation:
Behandling:
Peroral behandling:
I 15% af tilfældene vil postpartum endometritis debutere mellem 1-6 uger efter fødsel. Det ses hyppigere ved vaginal fødsel og kan præsentere sig med sen post-partum-blødning. Der er typisk tale om en blandingsinfektion, der kan behandles med peroral antibiotika.
Ifølge Region Hovedstadens antibiotikavejledning:
Ved penicillinallergi:
Intravenøs behandling:
Ved påvirket almentilstand og mistanke om sepsis gives intravenøs bredspektret antibiotisk behandling, der dækker beta-lactamase-producerende anaerobe bakterier.
Ved godt behandlingsrespons på i.v. behandling, er der ikke nødvendigvis behov for overgang til efterfølgende peroral antibiotika.
Varighed af intravenøs behandling er til feberfrihed i 24-48 timer samt klinisk bedring. Behandling justeres efter mikrobiologisk svar samt relevant konference med mikrobiologisk afdeling.
Ifølge Region Hovedstadens antibiotikavejledning:
I følge den DSOG guideline (revision i 2020):
Førstevalgsbehandling ved endometritis kort (<1 uge) efter fødslen
Amning:
Ovenstående antibiotikaregime kan anvendes til ammende kvinder.
Manglende behandlingsrespons:
Prognose:
De fleste infektioner er milde og kureres på relevant antibiotisk behandling.
Endometritis med toksisk shock-syndrom:
Sjælden tilstand. Infektion med clostridier, strepto- eller staphylokokker. Kan føre til myometritis, og/ eller nekrotiserende fasciitis.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Up Tp Date: Postpartum endometritis Postpartum endometritisPostpartum endometritis
Antibiotic regimens for postpartum endometritis. Cochrane Database Syst Rev. 2015 Feb; 2015(2): CD001067.
Lægehåndbogen: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/obstetrik/tilstande-og-sygdomme/efter-foedsel/puerperal-feber-barselsfeber/
Tilbage til indledningen | Home |
---|