Hovedsiden | Vejledninger | Klik for nyeste version på VIP den viste er hentet 31-10-2024 |
---|
Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker, sygehjælpere og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.
Årsag til kateter anlæggelse.
Da det ofte er i blæreområdet operationen foregår, er en tom blære med til at bedre overblikket i operationsfeltet, risikoen for blærelæsion mindskes desuden.
Ved vaginale operationer ønskes ikke urin i operationsområdet under og lige efter operationen.
Urinen er en af mange måder at observere patienten på, under operationen. Urin mængde, farve/ evt. blodtilblanding. Der kan tilkobles timediurese, hvis dette skønnes nødvendigt.
Selvom blæren er tom ved operationsstart, fyldes denne i takt med væskeindgift under operationen.
Generelt.
Man bør altid inden anlæggelse af kateter, overveje nødvendigheden af kateteranlæggelse.
Indgrebets art og længde, kan patienten nøjes med selv at lade vandet, eller er det nok med engangs katerisering.
Ved at bryde uretras eksterne og interne lukkemuskel, samt indføre et fremmedlegeme (kateter), udsættes patienten for infektionsfare. Jo længere et kateter ligger, desto større er risikoen for en infektion. Alle patienter der har kateter i mere end tre døgn, vil pådrages en urinvejsinfektion.
Forberedelse.
Pt lejres i GU bøjler eller patientens ben lægges i ”frøstilling”, lyset indstilles.
Procedure.
Det klinidrape som afdækkede bordet, lægges under patientens nates.
Sterile handsker påføres.
Med tommel og pegefinger adskilles labia majore så urinrørsåbningen bliver synlig.
Der bruges en pincet til at tage viskere fra plastik bægeret indeholdende natriumklorid isotonisk skyllevæske 0,9%. Uretra externa vaskes oppefra og ned. Et strøg med hver visker, som derefter kasseres, ialt 5 til 6 gange, så alt sekret er fjernet. Klorhexidin lidokain sad uretral gel/Instillagel installeres i uretra. Kateter nr.14, med påsat kateterpose, føres ca.10 cm. ind i uretra/vesica.
Ballonen fyldes med 5 ml. natriumklorid isotonisk skyllevæske 0,9% fra en engangssprøjte.
Katetret trækkes forsigtigt tilbage til modstand mærkes. Handskerne tages af..
Kateterposen monteres på kateterholderen der sættes på en sideskinne på operationslejet, således at kateterpose er placeret under blære niveau.
Benene lejres til operation. Kateter bord og affaldsposen køres i sorteringen, og afryddes.
Operationer hvor der anvendes kateter á demeure:
Sectioer, prolaps operationer, hysterectomier, explorative laparotomier og laparoskopiske operationer.
Vejledende retningslinier for seponering af kateter á demeure.
Generelt.
Kateteret bør altid seponeres hurtigst muligt, da den tid et kateter ligger, er proportional med infektionsrisikoen.
Indgreb hvor kateteret fjernes inden patienten forlader operationsstuen:
Indgreb hvor kateteret ikke fjernes før patienten forlader operationsstuen:
Ved tvivl spørg operatøren om kateteret skal fjernes.
Kateteret seponeres ved hjælp af en 5 ml sprøjte.
Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.
Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske, sygehjælper og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.
Tilbage til indledningen | Home |
---|