Overvægtige gravide, svært - BMI >35 - 29-01-2025

Målgruppen er alle behandlende læger, jordemødre, sygeplejersker og SOSU-assistenter, ansat i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling.

Tilbage til top

WHO's og NIH's definitioner

 

BMI (kg/(højde x højde))	Betegnelse
<18,5	undervægtig
18,5-24,9	normalvægt
25-29,9	overvægt
30-34,9	fedme
>35	svær overvægt

 

Beregning af BMI (body mass index)

Tilbage til top

Baggrund

Maternel overvægt er en signifikant risikofaktor både for graviditet, fødsel og fostrets tilstand (1-3).

Der er øget risiko for:

• Gestationel diabetes
• Hypertension
• Præeklampsi
• Kongenitte anomalier
• Perinatal mortalitet og morbiditet
• Sectio under fødslen
• Blødning under fødslen
• Infektion
• Tromboemboli
• Makrosomi, skulderdystoci, fødselstraumer

Desuden kan overvægt i graviditeten formentlig have langtidsvirkning både for moderens og barnets senere udvikling og helbred.

Begrænset gestationel vægtøgning kan nedsætte risiko for vægtrelaterede graviditetskomplikationer og nedsætter risikoen for vægtretention post partum og dermed risiko for overvægt i næste graviditet.
Det er muligt at begrænse gestationel vægtøgning hos overvægtige ved livsstilsintervention.

 

Kontrol og behandling

Alle med BMI >35 bør følges jvf. nedenstående:

Før konception

• Perikonceptionel folinsyre: 0,4 mg dgl. fra 1 md. før planlagt konception til 12 ugers gestationsalder (forebygger kongenitte forandringer).

Visitation

• Den gravide visiteres i forbindelse med modtagelse af svangrepapirer fra Fødevisitationen.
• Lægetid i svangre-amb. i forbindelse med misdannelsesscreening i uge 19-20.
• Overvej om patienten skal henvises til diætist via e.l. eller et kommunalt tilbud. Gravide med GDM og bariatisk opererede følges af diætist for overvægtige i endokrinologisk afdeling.

Generelt

• I "Svangreomsorgen 2021” anbefaler Sundhedsstyrelsen en vægtstigning på 5-9 kg. Nyere undersøgelser tyder dog på, at det ikke er skadeligt med en vægtstigning på kun 0-5 kg
• Vægtkontrol i graviditeten ved fremmøde hos jordemoder og læge. Ved behov for kostvejledning ved diætist, skal det foregå i primærsektoren, da der ikke kan tilbydes rådgivning ved hospitals diætist.
• Motion: Tilskynd til øget fysisk aktivitet 30 - 60 min. moderat dagligt, f.eks. gang (evt. nordic walking/stavgang), svømning og cykling (gerne på motionscykel). Den gravide vil have størst gavn af motion i morgen/formiddagstimerne, hvor der er øget insulinresistens (formentlig betinget af nedsat muskelaktivitet i nattetimerne).
• Glucosebelastning bør udføres i henhold til retningslinier for screening for GDM.
• Hypertensio arterialis og præeklampsi: Kontrol bør følge nuværende retningslinier for normalvægtige.

1. trimester

Nakkefoldsscanning anbefales i 12-14 uge.

2. trimester

Kontrol i svangreamb i gestationsuge 18-22 inkl. misdannelsesscreening:

• Tilrådes vægtøgning 5-9 kg
• Tilrådes daglig motion 30-60 min (f.eks. hurtig gang)
• Informeres om øget risiko ved overvægt for komplikationer i form af gestationel diabetes, hypertension, præeklampsi og for sectio.
• Glucosebelastning i henhold til retningslinier.
  
  Ved intenderet vaginal fødsel eller uafklaret fødselsmåde:
• • BMI >35: Informeres om anbefaling af tidlig anlæggelse af epiduralkateter under fødslen, hvis kvinden får større vægtøgning i løbet af graviditeten (≥9kg). Dette vurderes ved lægesamtalen GA 37. Tilbydes samtale med læge på Anæstesiologisk Afdeling (BestOrd Samtale med anæstesilæge).
  • BMI >40: Informeres om anbefaling af tidlig anlæggelse af epiduralkateter under fødslen. Anbefales samtale med læge på Anæstesiologisk Afdeling i graviditeten (BestOrd Samtale med anæstesilæge).

          Ved elektivt sectio:

• • BMI >45: Henvises til samtale med læge på Anæstesiologisk Afdeling i graviditeten (BestOrd Samtale med anæstesilæge).

3. trimester

• Screening for GDM i GA 24+0 - 27+6
• Fostervægt: Klinisk skøn suppleres med ultralydsestimeret fostervægt, bedømmelse af amnionvæskemængde samt lægesamtale i svangreambulatoriet omkring 36-37 uger med mindre den gravides tilstand kræver hyppigere kontroller. Stillingtagen til anbefaling af tidlig epidural (BMI 35-39 og vægtøgning ≥9kg), samt evt. pp.med. afhængig af fostertilvækst.
• Pp.med. anbefales senest ved GA 41+0, da perinatal mortalitet er særligt øget hos nulliparae og sent i graviditeten (se DSOG guideline "Graviditet efter termin" 2011).

Fødslen

• Ved prægravid BMI >35 samt større vægtøgning (≥9kg) i graviditeten vurderet ved lægesamtale GA 36-37; eller prægravid BMI >40: Anæstesitilsyn når pt. indlægges i fødsel m.h.p. anlæggelse af epidural-kateter, så pt. er forberedt til sectio, da undersøgelser peger på vanskelige forhold ved anlæggelse af epidural / spinalanalgesi og intubation ved universel anæstesi. Når epiduralkateteret er anlagt, skal det sættes til infusion; det er ikke nok at give testdosis.
• Indkommer fødende med BMI >45, skal jordemoder informere COP (hele døgnet) af hensyn til forberedelse af akut sectioleje.
• Sectio anbefales ved skønnet fostervægt >4500 g hos kvinder med gestationel diabetes og ved >4800 g hos overvægtige uden gestationel diabetes.
  • Sectiofrekvensen stiger med stigende BMI op til 3 gange i forhold til normalvægtige.
  • Ved sectio er operationstid og peroperativt blodtab øget ved svær overvægt, som også medfører øget risiko for sårinfektioner, endometritis og urinvejsinfektioner. Ved BMI >35 tilbydes PICO-plaster. Ved BMI>30 gives 3 g Cefuroxim iv som infektionsprofylakse.
  • Midtlinjesnit ved sectio øger risiko for sårkomplikationer hos overvægtige. Der er øget risiko for tromboemboliske komplikationer.
  • Sectiopatienter bør udstyres med kompressionsstrømper, tidligt mobiliseres og Innohep ved ankomsten til opvågningsafdelingen. Dosis justeres i henhold til prægravid vægt: 
    • 50-90 kg: 4500 ie Innohep
    • 91-130 kg: 8000 ie Innohep
    • >130kg: 10.000 ie Innohep

Tilbage til top

 

Afdelingsledelsen har ansvaret for at instruksen er tilgængelig for alle medarbejdere.

Behandlende læger, jordemødre, sygeplejerske og SOSU-assistenter har ansvaret for at kende og anvende instruksen.

Tilbage til top

1. Foetus magnus suspicio. Sandbjerg guidelines 2008
2. Den overvægtige gravide. Sandbjerg guidelines 2017
3. Nelson SM, Matthews P, Poston L. Maternal metabolism and obesity: modifiable determinants of pregnancy outcome. Hum Reprod Update 2010 May;16(3):255-75.
4. Ovesen P, Rasmussen S, Kesmodel U. Effect of prepregnancy maternal overweight and obesity on pregnancy outcome. Obstet Gynecol 2011 Aug;118(2 Pt 1):305-12.
5. IOM (Institute of Medicine) 2009.Weight gain during, re-examining the guidelines. Washington DC: The National Academies Press. 28-5-2009. Ref Type: Generic
6. Thangaratinam S, Rogozinska E, Jolly K, Glinkowski S, Roseboom T, Tomlinson JW, et al. Effects of interventions in pregnancy on maternal weight and obstetric outcomes: meta-analysis of randomised evidence. BMJ 2012;344:e2088.

Anden litteratur

1. Must A et al. The disease burden associated with overweight and obesity. JAMA. 1999 Oct 27;282(16):1523-9.
2. Sebire NJ et all. Maternal obesity and pregnancy outcome: a study of 287,213 pregnancies in London. Int J of Obesity 2001;2001:1175-82.
3. Tomoda S Effects of obesity on pregnant women: maternal hemodynamic change. Am J Perinatol. 1996 Feb;13(2):73-8.
4. Galtier-Dereure F, et all. Obesity and pregnancy: complications and cost.
5. Whitelaw AGL. Influence of maternal obesity on subcutaneous fat in the newborn. Br Med J. 1976 Apr 24;1(6016):985-6.
6. Castro LC et al. Maternal obesity and pregnancy outcomes. Curr Opin Obstet Gynecol. 2002 Dec;14(6):601-6.
7. Naeye RL. Maternal body weight and pregnancy outcome. Am J Clin Nutr. 1990 Aug;52(2):273-9
8. Watkins ML et al. Maternal obesity and risk for birth defects. Pediatrics. 2003 May;111(5 Part 2):1152-8
9. Prentice A et al. Nutr Rev. 1996 May;54(5):146-50
10. Cnattingius S et al. Prepregnancy weight and the risk of adverse pregnancy outcomes. N Engl J Med. 1998 Jan 15;338(3):147-52.
11. 1998. National Institute of Health. Ref Type: Report.Ref ID: 11
12. Deitel M et al. Gynecologic-obstetric changes after loss of massive excess weight following bariatric surgery. J Am Coll Nutr. 1988 Apr;7(2):147-53.
13. Bianco AT et all. Pregnancy outcome and weight gain recommendations for the morbidly obese woman. Obstet Gynecol. 1998 Jan;91(1):97-102
14. Edwards LE et al. Obstet Gynecol. 1996 Mar;87(3):389-94
15. Spellacy WN et al. Obstet Gynecol. 1985 Aug;66(2):158-61.
16. De Swiet M. WB Saunders. 1999, 901-909. 1999.
17. Haram K et al. Suspected big baby: a difficult clinical problem in obstetrics. Acta Obstet Gynecol Scand. 2002 Mar;81(3):185-94.
18. Farrell T et al. The effect of body mass index on three methods of fetal weight estimation. BJOG. 2002 Jun;109(6):651-7.
19. Perlow HJ et al. Am J Obstst Gynecol 1994;170(2):560-65.
20. Wall PD et al. Vertical skin incisions and wound complications in the obese parturient. Obstet Gynecol. 2003 Nov;102(5 Pt 1):952-6
21. Obesity and overweight, WHO 2006
22. Sjúdur F.Olsen et al. Ernæringsrådet 2005. Publ. Nr. 38: "Kost til gravide".
23. IOM, Nutrition During Pregnancy. Washington DC: National Academy Press 1990.
24. Jensen DM et al. Gestational weight gain and pregnancy outcomes in 481 obese glucose-tolerant women. Diab Care 2005;28:2118-22
25. Kiel DW et al. Gestational weight gain and pregnancy outcomes in obese women: how much is enough? Obstet Gynecol 2007;110:752-8
26. Cedergren MI. Optimal gestational weight gain for body mass index categories. Obstet Gynecol 2007;110:759-64

Tilbage til top

Tilbage til top

Tilbage til top